Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/06/2026 - 11:31

Roskilde Festival melder udsolgt af partoutbilletter

Det er ikke længere muligt at købe en billet til at opleve samtlige af årets musikdage på Roskilde Festival.

Af: /ritzau/

Partoutbilletter til årets Roskilde Festival er nu udsolgt, og festivalen vil senere på sommeren byde 130.000 deltagere velkommen.

Det oplyser Roskilde Festival i en pressemeddelelse.

Der er stadig et begrænset antal af såkaldte todagesbilletter tilbage, mens endagsbilletter til henholdsvis onsdag, torsdag, fredag og lørdag, der udgør musikdagene, er udsolgt.

Det fremgår af festivalens hjemmeside.

Med en partoutbillet kan man opleve hele Roskilde Festival, der i år løber af stablen fra 27. juni til 4. juli.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek