Skagen, 22/12/2025 - 17:44
Tre er sendt på sygehus efter ulykke i Skagen
Trafikken er spærret på Frederikshavnsvej efter en alvorlig ulykke i Skagen. Tre personer er involveret.
Af: /ritzau/
Tre personer er kommet alvorligt til skade i en færdselsulykke i Skagen mandag.
Det oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.
De tilskadekomne er kørt i ambulance med politieskorte til Aalborg sygehus, lyder det.
Politiet modtog anmeldelse om ulykken klokken 16.27.
Der er i øjeblikket spærret for trafikken i begge retninger på Frederikshavnsvej i Skagen.
/ritzau/




