Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/11/2023 - 08:00

Højere varmeregning på vej til gaskunder

Fra 1. januar stiger prisen på distributionen af naturgas. Det sker, fordi antallet af danskere, der varmer hjemmet op med gas, falder.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Varmer du hjemmet op med naturgas, skal du forberede dig på lidt højere røde tal på energiregningen.

Når kalenderen skifter fra 2023 til 2024, hæves prisen nemlig på tariffen for distributionen af gassen.

Ifølge Videncentret Bolius betyder det en stigning på mellem 638 og 1734 kroner om året for en gennemsnitlig kunde.

Ændringen sker, fordi energisystemet i Danmark er under forandring.

Det fortæller Sune Holm, der er driftsdirektør i den statsejede virksomhed Evida, som står for at distribuere gas i hele landet.

- Flere kunder skifter til fjernvarme og varmepumpe, og der kommer mere biogas på gasnettet. Og det ændrede forbrugsmønster gør altså, at vi laver en justering af priserne fra 1. januar, siger han.

Kort sagt får Evida færre kunder, og det gør det dyrere at holde systemerne kørende.

- Gasnettet skal holdes ved lige, og vi skal betale de omkostninger lige meget hvad. Derfor betyder det noget, at der kommer lidt færre kunder, og at dem, vi har, bruger gasnettet på en anden måde end tidligere, siger Sune Holm.

I det store billede kan du som gaskunde have rimelig meget ro i maven.

På nuværende tidspunkt er Europas gaslagre godt fyldte, og i modsætning til sidste år er der ikke krisestemning på markedet.

Det fortæller Jens Nærvig Pedersen, der er råvareanalytiker hos Danske Bank.

- Det giver stadig mening at kigge på, hvor du kan spare. Gassen er nemlig ikke decideret billig, siger han.

Samtidig bør du i dit energibudget tage højde for, at der ikke skal særligt meget til at ryste markedet, lyder det fra råvareanalytikeren.

- Der er mange ting, som er fuldstændig ude af vores hænder, og som kan påvirke prisen herhjemme. Der skal ikke meget til, før prisen pludselig ryger i vejret, og det skal man være forberedt på i sit budget, så man har noget at stå imod med, siger Jens Nærvig Pedersen.

Han peger på den verserende krig mellem Israel og Hamas som noget, der kan påvirke gasmarkedet. Hvis krigen for eksempel sætter en stopper for gasforsyningerne fra Mellemøsten til Europa, vil det betyde, at Europa skal købe gas andre steder, hvilket kan blive en dyr affære.

En anden faktor er en øget vandstand i Panamakanalen, der helt konkret kan forsinke transporten af gas. Sidst, men ikke mindst, spiller vejret en rolle.

- Hvis temperaturen pludselig falder drastisk, vil varmebehovet stige, og så forbruger vi mere gas, siger Jens Nærvig Pedersen og fortsætter:

- Vinden påvirker også. Hvis det blæser meget, leverer vindmøllerne et godt bidrag til elproduktionen. Når vindmøllerne står stille, bruger kraftværkerne gas, hvilket påvirker prisen.

/ritzau fokus/

København, 14/12/2025 - 17:30

Kongeparret sender kondolence til Australien efter angreb i Sydney

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik og dronning Mary skriver i hilsen, at de er dybt bedrøvede over angrebet på Bondi Beach.

Kong Frederik og dronning Mary sender søndag en kondolence til det australske folk og det jødiske samfund efter et dødeligt skyderi i Sydney.

- Vi og det danske folk er dybt bedrøvede over den tragiske nyhed om terrorangrebet på Bondi Beach i dag.

- Vi sender vores dybeste og inderligste kondolencer til alle de berørte, deres elskede, det australske folk og det jødiske samfund, skriver kongeparret i en meddelelse, som er blevet offentliggjort på kongehusets hjemmeside.

Mindst 11 mennesker blev dræbt i skyderiet, som skete søndag morgen dansk tid. En af de formodede gerningsmænd er også død.

Videooptagelser fra stedet viser to mænd skyde fra en bro mod en menneskemængde. I det område, hvor menneskemængden befandt sig, var der en fejring af den jødiske højtid hanukkah.

Det var i Sydney, at dronning Mary, der er født i Australien, mødte kong Frederik. Det var i 2000, og kongen - på det tidspunkt kronprins - var i Sydney i forbindelse med de olympiske lege.

Motivet til angrebet søndag er ukendt, og de australske myndigheder har ikke fremlagt nogen oplysninger om de formodede gerningsmænd.

Myndighederne er heller ikke kommet med nogen detaljer om ofrene, heriblandt de mindst 29 personer, som blev såret.

Politiet har været ude at sige, at skyderiet bliver efterforsket som et terrorangreb, og Australiens premierminister, Anthony Albanese, har kaldt det et "et målrettet angreb på australske jøder på den første dag af hanukkah".

Også statsminister Mette Frederiksen (S) har kommenteret skyderiet.

- Jeg er forfærdet over det rystende terrorangreb ved Bondi Beach. Lysets fest afbrudt af mørke handlinger. Jeg sender mine dybeste kondolencer til ofrene og deres familier, har hun udtalt i et opslag på X.

I Danmark har myndighederne taget bestik af episoden. Rigspolitiet har bedt politikredsene om at skærpe opmærksomheden på jødiske lokaliteter efter angrebet i Australien, skriver DR og TV 2.

I forvejen har politiet en særlig opmærksomhed på jødiske lokaliteter, hvilket skyldes en generel vurdering fra PET.

Udenrigsministeriet har oplyst til Ritzau, at det ikke har kendskab til, at der skal være danskere blandt ofrene.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/12/2025 - 17:04

Kongeparret sender kondolence til Australien efter angreb i Sydney

Kong Frederik og dronning Mary skriver i hilsen, at de er dybt bedrøvede over angrebet på Bondi Beach.

Kong Frederik og dronning Mary sender søndag en kondolence til det australske folk og det jødiske samfund efter et dødeligt skyderi i Sydney.

- Vi og det danske folk er dybt bedrøvede over den tragiske nyhed om terrorangrebet på Bondi Beach i dag.

- Vi sender vores dybeste og inderligste kondolencer til alle de berørte, deres elskede, det australske folk og det jødiske samfund, skriver kongeparret i en meddelelse, som er blevet offentliggjort på kongehusets hjemmeside.

Mindst 11 mennesker blev dræbt i skyderiet, som skete søndag morgen dansk tid. En af de formodede gerningsmænd er også død.

Videooptagelser fra stedet viser to mænd skyde fra en bro mod en menneskemængde. I det område, hvor menneskemængden befandt sig, var der en fejring af den jødiske højtid hanukkah.

Det var i Sydney, at dronning Mary, der er født i Australien, mødte kong Frederik. Det var i 2000, og kongen - på det tidspunkt kronprins - var i Sydney i forbindelse med de olympiske lege.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

FAKTA: Kendetegn ved digital mobning

Mobning kan se forskellig ud, men følgende punkter kendetegner mobning på nettet: 

* Tonen bliver hårdere end i det fysiske rum, fordi deltagerne sidder på afstand og kan skjule sig bag skærmen. 

* Mobning kan foregå på alle tider af døgnet.

* Dem, der mobber, kan være anonyme. 

* Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres og cirkulere rundt i længere tid. 

* Mobning kan være usynlig for voksne, fordi de ikke er til stede på de platforme, hvor mobningen foregår. 

Kilde: Red Barnet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

Digital mobning går ikke på juleferie

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Oplever dit barn mobning, kan utrygheden flytte med ind i højtiden. Sæt diskussionen om skærmtid i anden række, og stå sammen med andre voksne, lyder rådene.

Juleafslutning i skolen eller til spejder betyder ikke, at mobningen sættes på pause.

For når ferien begynder, fortsætter de nedladende kommentarer eller sårende billeder bag skærmen.

Hvad end mobningen foregår i chattråde, spil, på sociale medier eller i skolegården, har den samme effekt - børnene mister tillid til sig selv og fællesskabet.

Det fortæller Jon Kristian Lange, der er faglig konsulent hos Julemærkehjemmene og har arbejdet med børns digitale trivsel i mere end 25 år.

- Nogle gange kan der komme en handlingslammelse, når noget foregår digitalt. Børn skal have hjælp til at kunne håndtere en mobbesituation, uanset hvor den er, siger han.

Jon Kristian Lange forklarer, at de samme situationer, der udspiller sig i klassen, forlænges i for eksempel en gruppe på Snapchat eller andre sociale medier.

På den måde kan mobningen fortsætte døgnet rundt og være svær at spotte som forælder.

Derfor kan du med fordel blande dig i, hvad der fylder i dit barns digitale liv.

Når du spørger ind, så undgå spørgsmål som, "hvem har du snakket med online i dag?", og "hvad snakkede I om?"

Den type spørgsmål er svære for børn at svare på, fordi de simpelthen ikke kan huske det, forklarer Jon Kristian Lange.

Spørg i stedet ind til, hvordan deres humør har været i løbet af dagen.

- Når man begynder med at spørge ind til følelserne, så bliver det nemmere for børn at svare på, siger konsulenten og fortsætter:

- Så kan man prøve at spørge: "Må jeg ikke se, hvad det var, der gjorde dig ekstra glad eller ked af det?".

En analyse af Børns Vilkår viser, at 98 procent af børnene i 5. og 8. klasse bruger mindst et socialt medie.

Snapchat, TikTok og Instagram er blandt de mest populære på de to klassetrin, som organisationen har undersøgt.

Senest har en platform som Ønskeskyen, hvor du kan oprette en profil, sende venneanmodninger og få adgang til andres ønskelister, også vist sig at skabe pres i børnegrupper, skriver TV 2.

Ifølge mediet oplever flere fritidsklubber, at nogle børn ikke tør at skrive deres julegaveønsker på af frygt for mobning.

Hvis du oplever, at tiden, dit barn bruger bag skærmen, fører til mistrivsel, er et forbud ikke nødvendigvis den bedste strategi.

- Det kan være nemmere at give restriktioner på skærmtid, fordi det virker meget ligetil. Det er bare ja eller nej og tænd eller sluk, men mobning er mere kompleks end det, siger han.

I stedet for at diskutere timer og minutter kan du være ekstra opmærksom i de perioder, hvor børnene typisk finder sammen online.

- Ofte er det efter spisetid, at der er mest gang i debatten. Og hvis det er i juleferien, er det måske midt på dagen, siger Jon Kristian Lange.

Om mobningen foregår digitalt eller ej, forsvinder den sjældent af sig selv. Det kræver, at voksne tager ansvar sammen.

Det kan være til stor gavn at skabe gode relationer forældre imellem, inden der opstår konflikter online, pointerer Jon Kristian Lange.

- Jo flere aftaler man laver i fredstid, desto nemmere er det at række ud, når det stikker af, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek