Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

22/11/2024 - 08:00

Sådan tøjler du udgifterne i årets dyreste måned

Udgifter til jul og nytår napper en stor del af budgettet i december. Få eksperternes fif til at skære ned på de dyre poster.

Hans Meineche/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Gaver, julemiddag, julefrokoster, pakkeleg, nytårsfejring og måske nyt tøj til diverse sammenkomster. Man kan let tabe pusten og overblikket over de mange store og små udgifter, der pibler frem i løbet af december.

Med lidt snilde kan du dog barbere en god bid af de årligt tilbagevendende udgiftsposter.

Det mest oplagte sted at spare er nok på gaverne. Det er til gengæld ikke det sjoveste sted, bemærker Elizabeth Frank Nebelong, som driver instagramprofilen Budgetnørden og afholder kurser under navnet Budgetskolen.

Hun opfordrer derfor til at fokusere på de impulskøb, der ofte følger med ned i kurven, når der først er åbnet for sluserne.

- Butikkerne gør alt, hvad de kan, for at få dig til at købe lidt ekstra. Det kan være en gave, der er lidt dyrere, end du havde tænkt. Eller også kunne det være lækkert med en ny kjole eller en læbestift til julefrokosten. Det er ting, der er "nice to have", og som er lette at putte i kurven.

Du skal måske også til forskellige arrangementer, hvor der skal laves pakkeleg.

Selv om I har aftalt en begrænsning på, hvad gaven må koste, er det alligevel en ekstraudgift og sandsynligvis et merforbrug, fordi hverken giver eller modtager ellers ville have købt tingen.

Derfor har de hos Elizabeth Frank Nebelong haft en regel om, at man ikke må købe noget, men finde noget derhjemme til pakkelegen.

- I stedet for at købe en 30 kroners-ting kan det være en bog, man selv har læst, som andre kunne have lyst til at læse. Man kan lave en stikling af en plante, man har derhjemme. Eller finde en pose pasta. Har man børn, kan de få lov til at være kreative og lave en perleplade.

- Det handler egentlig mest om at spille og ikke så meget om selve gaven, forklarer hun.

Louise Skjødsholm er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Råd til Penge, som drives af Finanstilsynet, og hun anbefaler at lave et budget over decembers mange udgifter.

- Få planlagt alle udgifterne til jul og nytår. Det er gaver, mad, drikke, julefrokoster, pynt og transport. Alle de udgifter skal med.

- Og så skal man lave et realitetstjek: Hvad brugte jeg egentlig på de poster sidste år? Så kan man se på, om det er nok, eller om det er noget, der bliver dyrere, eller som man kan gøre billigere, siger Louise Skjødsholm.

Pas dog på med at tage de alt for lyserøde briller på og tro, at det kan gøres meget billigt. Selv om pakkelegsgaverne i sig selv ikke vælter budgettet, så kan mange bække små for en hel familie hurtigt løbe op.

Louise Skjødsholm foreslår at aftale et loft over julegaverne med familien. Et andet forslag går på at lægge vejen forbi de lokale genbrugsbutikker. Her kan du finde alt fra julegaver og julepynt til pakkelegsgaver til en god pris.

Og så kan julefrokosten laves som et sammenskudsgilde.

- Man kan lave en plan i god tid, så kan man købe ind, når tingene er på tilbud, lyder hendes råd.

Elizabeth Frank Nebelong supplerer, at det er en god idé at se realistisk på mængderne, man indkøber og serverer til jul. Der skal selvfølgelig ikke mangle noget, men der kan være en del penge at hente ved at undgå overdreven overflod.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek