København, 28/03/2022 - 11:13
FAKTA: Falun Gong og Tibet
Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
I mange år har politiet forsøgt at hindre demonstranter i at være synlige ved kinesiske besøg. Det er årsagen til nedsættelsen af Tibetkommissionen, som mandag har afleveret sin beretning.
* Kina har frabedt sig at se demonstrationer til fordel for Tibet og Falun Gong.
* Tibet er en formelt selvstyrende region i det sydvestlige Kina med cirka tre millioner indbyggere. Tibetanere mener, at besættelsen er ulovlig.
* Efter en mislykket opstand mod kineserne i 1959 blev Tibet integreret i Kina. Der har været flere antikinesiske opstande.
* Falun Gong er den største bevægelse inden for nye kinesiske religioner. Den blev grundlagt i 1992 og er forbudt af styret. Udøvere optræder ofte i gule trøjer. Magteliten i Kina blev skræmt af bevægelsen, fordi den ifølge tidligere ambassadør Ole Lønsmann Poulsen har vist sig i stand til at organisere på tværs af provinserne.
Kilder: Den Store Danske, afhøringer i Tibetkommissionen.
/ritzau/




