Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/04/2024 - 10:00

Den billigste leasingform kan risikere at blive den dyreste

Der findes flere forskellige leasingtyper, og har du ikke styr på dem, kan du ende med at skulle have pengepungen op en gang for meget.

Pr-Foto Lexus/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Der er flere måder at finansiere dine køredrømme på, og det gør mange danskere gennem leasing.

En populær metode er såkaldt finansiel leasing, hvor du kan lease relativt dyre biler til en forholdsvis lav månedlig ydelse.

Men selv om du kan køre rundt i en lækker bil, kan det ende med at blive en rigtig dyr omgang, hvis du ikke har helt styr på, hvad du laver. For vilkårene er anderledes i forhold til privatleasing, som nok er det flest har stiftet bekendtskab med.

- I modsætning til privatleasing er der lidt flere ubekendte i finansiel leasing. Men der er også en gevinst at hente, hvis du gerne vil køre i en dyrere bil, siger Rasmus Krath, der er direktør for den digitale markedsplads Bilhandel.dk, der både sælger og udleaser biler.

- Men det kræver noget økonomi, og at du sætter dig ind i det. Der er nogle, som tror, de kan køre en lækker bil for små penge. Det kan også være færre penge end ved eksempelvis at købe bilen, men der er stadig tale om mange penge, siger Rasmus Krath og understreger, at du nemt kan ende med håret i postkassen.

Når du leaser en bil, er der overordnet to forskellige leasingtyper - privatleasing - også kaldet operationel leasing - og så er der finansiel leasing.

Privatleasing kender de fleste. Her betaler du en førstegangsydelse og en fast ydelse om måneden. I kontrakten har du ofte goder som serviceaftale og reklamationsret med. Du har desuden også en fast grænse for, hvor mange kilometer du må køre. Når din kontrakt udløber, afleverer du bilen igen.

Ved finansiel leasing skal du af med en relativt lav ydelse om måneden. Her er der typisk ingen kilometerbegrænsning eller andre forbehold. Det er en leasingform, der typisk tilbydes på dyrere biler.

Her har du potentielt heller ikke så gode forbrugerrettigheder, som du har ved operationel leasing, lyder det fra Michael Ern Hansen, der er advokat hos FDM.

- Det er ikke sikkert, du kan reklamere over fysiske fejl, og så står du ofte også selv med vedligeholdelse og reparationer, siger han.

Ved finansiel leasing afleverer du ikke blot bilen tilbage til udbyderen, når din kontrakt er udløbet, som er tilfældet ved almindelig privatleasing.

I stedet aftaler du og leasingselskabet en restværdi af bilen, inden du underskriver kontrakten. Den restværdi er gældende, når kontrakten udløber. Restværdien er det beløb, som du minimum skal købe eller sælge bilen videre til.

Kan du ikke det, så hænger du selv på den. Og har du leaset en dyr bil, du ikke har råd til, kan det godt blive et problem.

- Det gør det til en mere risikabel proces. Finansiel leasing kan være den billigste løsning, hvis risiko forbliver risiko. Men det er den dyreste, hvis risiko bliver en realitet, siger Michael Ern Hansen og peger på, at det er utroligt vigtigt, at du forstår, hvad du gør, inden du giver dig i kast med leasingtypen.

Derfor er det meget vigtigt, at du har helt styr på vilkårene, hvad du betaler i ydelse, og hvad bilen har af restværdi, lyder det fra Rasmus Krath.

- Jeg har talt med folk, som troede, at de kunne køre i en dyr bil til billige penge. De troede, at det var operationel leasing, og så bliver de overraskede, når de ikke kan aflevere bilen tilbage.

Når kontrakten udløber, skal du enten sælge bilen videre til en anden privatperson eller forlænge kontrakten. Gør du det sidstnævnte, skal du betale førstegangsydelsen igen. Du kan også selv købe bilen.

/ritzau fokus/

København, 03/04/2025 - 10:25

Ny sæson af Korpset bliver uden Thomas Rathsack

To tidligere frømænd og to tidligere jægersoldater pisker 14 almindelige danskere igennem et benhårdt program inspireret af deres egne optagelsesprøver.

En bedemand, en støttepædagog og en socialrådgiver skal igennem en lille snas af nogle af de adskillige strabadser, som frømænd og jægersoldater har gennemgået for at blive en del af elitestyrkerne.

"Korpset" på TV 2 vender tilbage med sin ottende sæson, som denne gang dog er uden chefinstruktøren Thomas Rathsack.

- Det er en fælles beslutning, da praktikken desværre ikke kunne gå op i år, oplyser TV 2 i en mail til Ritzau og tilføjer:

- Vi er glade for de sæsoner, hvor Thomas har været en del af programmet, og han er altid velkommen tilbage.

Instruktørerne i denne sæson er de tidligere jægersoldater Rune Krogh Danielsen og Erik B. Jørgensen, som har været med i samtlige sæsoner med undtagelse af henholdsvis den tredje og femte, samt af tidligere frømand Rune Viborg, der har været med siden sæson seks.

Instruktørerne fuldendes af debutanten Bastian Riis Mortensen, som ligeledes har fortid i Frømandskorpset.

Forløbet i "Korpset" udspiller sig over otte dage, og udfordringerne er tilrettelagt af instruktørerne, som har taget afsæt i deres egne oplevelser og erfaringer.

I ottende sæson vil de 14 såkaldte aspiranter, som udover den førnævnte bedemand, støttepædagog og socialrådgiver også tæller en tømrer, en sygeplejerske og en arkitektstuderende, blive udfordret på helt nye måder, afslører TV 2.

De skal blandt andet redde et gidsel ud af et brændende skib, få strips på hænder og fødder på bunden af fire meter vand, få testet deres basale instinkter, når de pludselig befinder sig i en simuleret krigszone med tilskadekomne civile, dykke under plexiglas, udholde fysiske og psykiske pinsler under tilfangetagelse, lyder det.

Ottende sæson af "Korpset" får premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/04/2025 - 08:15

Gordon Kennedy rystede da chokerende familiehemmelighed kom frem

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Da den danske skuespiller Gordon Kennedy som 30-årig fandt ud af, at han ikke havde den samme far som sin bror, mærkede han fysisk chokket.

Da Gordon Kennedy var 30 år gammel, fandt han ud af, at der var noget, hans familie aldrig havde fortalt ham.

Den danske skuespiller medvirker i DR-dramaserien "Generationer". En fortælling om familiehemmeligheder, der kommer op til overfladen efter at være holdt skjult i årtier. Og fra sit eget liv kender han til følelsen af, at en fortielse efter mange år pludselig ser dagens lys.

Midt i sit voksne liv fik han at vide, at han ikke havde den samme far som sin bror.

- Jeg rystede, da jeg fik det at vide. Hele mit familiemønster blev jo bare trukket væk under mig, fortæller Gordon Kennedy nu.

Det viste sig, at hans storebrors biologiske far var en portugisisk mand, som de stadigvæk ikke har kendskab til den dag i dag.

Gordon Kennedys biologiske far besluttede sig for at adoptere storebroren, inden han blev født.

De er derfor praktisk talt vokset op med den samme far.

For Gordon Kennedy var informationen derfor også hurtigt uden den store betydning for deres indbyrdes forhold, men chokket satte sig alligevel i ham.

- Jeg var irriteret over, at man skulle holde noget så ligegyldigt hemmeligt, siger han og fortsætter:

- Det ændrede jo ikke en skid. Men jeg kan huske, at i den første uge reagerede min krop mere, end mit sind gjorde. Jeg rystede og syntes, at det var mærkeligt, at man ikke fortæller det.

Gordon Kennedys bror havde vidst det, siden han selv var 18 år gammel. Det var på den måde en hemmelighed i deres søskendeflok gennem 15 år.

- Det var jo en forløsning for ham endelig at få fortalt mig og min søster, at det var sådan, det hang sammen, fortæller Gordon Kennedy.

Broren prøver faktisk nu at opsøge sin biologiske far. De har navnet på ham, men det er et almindeligt navn i Portugal, hvor de formoder, at han befinder sig.

- Det var sådan en flirt, min mor havde, da hun var i Lissabon. Så det sker jo, siger Gordon Kennedy.

Manden har derfor heller ikke spillet nogen rolle i deres liv.

Den i dag 57-årige skuespiller og komiker har selv sit britiske navn fra sin skotske far. Selv om han blev født i Skotland, har han boet hele sit liv i Danmark.

Han er kendt for at være den ene halvdel af komedieduoen Timm og Gordon med Timm Vladimir. De var særligt populære i 1990'erne, hvor de blandt andet lavede tv-programmet "Transit" og filmen "Stjerner uden hjerner".

"Generationer" får premiere fredag 11. april på DRTV og søndag 13. april på DR1.

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

FAKTA: Det viser analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening

* De ansatte, der oplever et godt samarbejde på arbejdet, havde i 2023 7,8 sygefraværsdage i gennemsnit. For dem, der ikke har et godt samarbejde, var antallet 10 sygefraværsdage.

* 28 procent af ansatte uden gode relationer på arbejdet føler sig ofte eller hele tiden stressede. Det gælder kun for 14 procent af dem, der har et godt samarbejde.

Kilde: Analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse som en del af den Nationale Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. Der er 19.282 personer, som har besvaret spørgsmålene.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

Gode kolleger har betydning for din sundhed: Det kan du selv gøre

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dine relationer på arbejdet kan spille en rolle for din sundhed. Du kan selv forsøge at bidrage til et bedre arbejdsmiljø, men det kan ikke stå alene.

Når du har et godt forhold til dine kolleger, bliver arbejdsdagen ikke bare nemmere.

Gode relationer på arbejdet gavner også din sundhed, viser en ny analyse fra interesseorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening.

Medarbejdere, der har et godt samarbejde med deres kolleger, har i gennemsnit to færre sygedage om året end dem, der ikke har.

Og 28 procent af ansatte uden gode relationer føler sig ofte eller hele tiden stressede. Til sammenligning gælder det for 14 procent af dem, der oplever et godt samarbejde, viser analysen.

Ifølge lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Ligaya Dalgaard er det velkendt, at gode relationer på arbejdspladsen er beskyttende for trivsel og stress.

- Omvendt kan konflikter, manglende social støtte og uklare roller udgøre risikofaktorer i forhold til stress og sygefravær, siger hun.

Også Janne Skakon, der er organisationspsykolog og ph.d. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, kan genkende fordelene ved godt kollegaskab.

- Vi ved, at gode kolleger kan bidrage til at sænke stress og sygefravær. Det kaldes også for beskyttende og forebyggende faktorer, siger hun og uddyber:

- Men gode kolleger kan ikke stå alene, da blandt andet den enkeltes situation og øvrige organisatoriske forhold også har betydning.

Både Ligaya Dalgaard og Janne Skakon vurderer, at man som medarbejder selv kan gøre en indsats for at bidrage til en positiv kollegial kultur.

Men et sundt arbejdsmiljø kræver en fælles indsats, understreger Janne Skakon:

- Når vi taler om trivsel og arbejdsmiljø, kan iglo-modellen bruges til at analysere og foreslå indsatser.

Iglo står for individ, gruppe, ledelse og organisation.

- De repræsenterer fire niveauer, som påvirker hinanden, og man kan ofte gøre en indsats på alle niveauer, siger hun.

- På individ- og gruppeniveau kan man som kollega prøve at være tilgængelig, eksempelvis hvis kolleger har brug for at sparre.

Man skal også selv turde række ud til sine kolleger, hvis man har brug for hjælp.

Den enkelte medarbejder kan desuden med fordel reflektere over sin egen rolle på arbejdspladsen, og hvordan man selv kan bidrage til, at der er gode relationer.

- Har man det svært på arbejdet, kan man overveje at tale med en tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller sin leder, siger Ligaya Dalgaard og fortsætter:

- Hvis det heller ikke hjælper, og problemerne har stået på i længere tid, skal man måske overveje, om man er det rigtige sted.

Man kan også huske at gøre mere lavpraktiske ting som at huske at sige godmorgen, fortæller Janne Skakon.

- Det signalerer, at man ser og værdsætter hinanden. Der er også noget overskud i det, siger hun.

- Ligesom i andre relationer er en god kollega ærlig og handler med de bedste intentioner. Det gør også, at tilliden til hinanden bliver større, og at man kan forvente både med- og modspil.

Og ifølge Ligaya Dalgaard kan gode relationer gøre en forskel, fordi kolleger så typisk holder øje med og støtter hinanden:

- Det kan dreje sig om både følelsesmæssig støtte og en hjælpende hånd med arbejdsopgaver.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek