Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/03/2023 - 21:19

Rigsadvokat slår fast: Samtykkelov bruges efter hensigten

En gennemgang af retspraksis viser ifølge Rigsadvokaten, at den samtykkebaserede voldtægtslov fungerer.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Samtykkeloven, der kriminaliserer samleje uden samtykke, bliver anvendt efter hensigten.

Det konkluderer Rigsadvokaten, der sammen med statsadvokaterne har fulgt tæt med i, hvordan den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse bliver brugt.

Det fremgår af en pressemeddelelse på anklagemyndighedens hjemmeside.

Lovændringen har blandt andet ført til domme i voldtægtssager, hvor den forurettede var passiv undervejs, oplyser vicestatsadvokat Jessika Auken fra Rigsadvokaten.

- Vi har i løbet af de seneste to år set domfældelser i sager, hvor offeret har forholdt sig passivt under det seksuelle overgreb, og som ligger inden for det nykriminaliserede område, hvor udgangspunktet for strafniveauet er et år og to måneder, siger hun i meddelelsen.

Der har også været sager, hvor retten har vurderet, at det ikke er gået op for den tiltalte, at der ikke var samtykke. I sådanne tilfælde er den tiltalte blevet frifundet, noterer Jessika Auken.

- Vores gennemgang af retspraksis viser altså, at loven er blevet anvendt som forudsat, siger hun.

Lovændringen blev vedtaget i slutningen af 2020 og trådte i kraft 1. januar 2021.

Bestemmelsen førte til, at det strafbare område blev udvidet, så det betegnes som voldtægt, hvis man har samleje med en person, som ikke samtykker.

Hvis en sag om voldtægt inden samtykkeloven skulle føre til dom, krævede det, at offeret var udsat for vold, tvang, trusler eller var i en forsvarsløs tilstand.

Siden samtykkeloven blev indført, er der der sket en stigning i både antallet af anmeldelser, sigtelser og domme for voldtægt. I 2020 var der 1396 anmeldelser mod 2172 i 2021. Sigtelser steg fra 1079 til 1695 i samme periode.

Ifølge Politiken var der i årene 2018-2020 mellem 178 og 255 domme per år for voldtægt, mens der alene i det første halvår af 2022 blev der afsagt 309 domme for voldtægt.

Samtykkeloven er ikke blevet taget godt imod af alle.

Blandt andet har Kristian Mølgard, formand for Landsforeningen for Forsvarsadvokater, udtrykt bekymring for, at loven ville føre til en form for omvendt bevisbyrde.

At den tiltalte vil skulle bevise sin uskyld, i stedet for at anklagemyndigheden skulle bevise den tiltaltes skyld.

- Man risikerer at dømme nogen, som objektivt ikke burde være dømt, fordi de ikke var i stand til at fremstille på en tilstrækkelig overbevisende måde, hvorfor de ikke gjorde noget forkert i situationen, har Mølgaard sagt til DR.

Andre har udtrykt bekymring for, at det ville føre til flere falske voldtægtsanmeldelser. Men netop det er ifølge juraprofessor på Københavns Universitet Trine Baumbach en af de sejlivede myter om samtykkeloven.

- Det kan naturligvis ske, at man fortryder at have haft sex med nogen, men forskningen understøtter ikke, at dette skulle give anledning til at indgive falske politianmeldelser, siger hun i en nyhed fra februar på KU's hjemmeside.

Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse har været et fokusområde for Rigsadvokaten og statsadvokaterne frem til udgangen af 2022.

Det skal være med til at kaste lys over, hvordan bestemmelsen bliver anvendt i praksis, hvilken rækkevidde den har, og hvad strafniveauet er.

Det kan ifølge vicestatsadvokaten gøre anklagerne klogere på, hvordan samtykkebegrebet skal forstås i praksis.

/ritzau/

København, 07/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Jesper Groth

* Jesper Groth blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 2015.

* Ud over sit virke som skuespiller udgør Jesper Groth sammen med Laurits Emanuel musikduoen Fyr og flamme. Sammen vandt de det danske melodigrandprix i 2021.

* Han har spillet med i tv-serier som "Sygeplejerskolen", "Parterapi" og "Klaphat" samt i film som "Retfærdighedens ryttere" og "Hvor kragerne vender". 

Kilder: DR, IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/12/2025 - 08:00

Valdes jul-stjerne gemte som barn kærestebrev til TV 2-program

Jesper Groth, der spiller Rulle i "Valdes jul - vintermiraklet", var som barn så sikker på en tv-karriere, at han forberedte sig til "Den store klassefest".

At føle sig fremmed og udenfor kan udfordre selv det største julehjerte.

Det kender Jesper Groths karakter i TV 2's julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet", trolden Rulle, alt til.

Den gufsultne trold gemmer sig i menneskenes verden ved juletid, så han kan nyde godt af julegodterne. Men samtidig ved han godt, at hans rigtige hjem er ude i den magiske skov.

Selv kan den 36-årige skuespiller, der ud over "Valdes jul - vintermiraklet" også har spillet med i tv-serier som "Sygeplejeskolen" og "Parterapi", også genkende følelsen af at føle sig uden for fællesskabet.

- Det har aldrig generet mig så meget, fordi det bare altid har været sådan, fortæller han.

Selv om hans interesser som barn og ung lå langt fra vennernes, har det stadig været muligt at danne tætte bånd.

- Det har lykkedes mig at have venner, selv om de alle sammen gik til fodbold eller tog nogle mere almindelige uddannelser. Jeg har holdt fast i min egen indre ting - hvad jeg følte, jeg skulle, fortæller han.

Ud over sine roller på tv har Jesper Groth også medvirket i en række film, såsom "Hvor kragerne vender", "De frivillige" og "Retfærdighedens ryttere".

Allerede som barn havde Jesper Groth et klart billede af, hvor fremtiden ville bære ham hen.

- Det var lidt underligt at være en landmandssøn, der er vokset op på en ø, og så alligevel allerede som otteårig vide, at det, man skal lave, på en eller anden måde ender i fjernsynet, fortæller Jesper Groth, der kommer fra Ærø.

Det selvsikre barn viste sig at få ret. Og det er ikke kun som skuespiller, at julekalenderstjernen har været i fjernsynet.

Ud over sit virke som skuespiller udgør Jesper Groth sammen med Laurits Emanuel musikduoen Fyr og flamme. Sammen vandt de det danske melodigrandprix i 2021 og kunne dermed indløse billet til det internationale melodigrandprix, Eurovision.

Allerede som barn var han så sikker på sin fremtidige tv-karriere, at han så småt begyndte at lave forarbejdet til et kendt tv-portrætprogram på TV 2.

- Jeg gemte et kærestebrev fra tredje klasse, hvis jeg nu engang som voksen skulle være med i "Den store klassefest", så skulle brevet jo op på den store skærm.

Det var blandt andet skuespillerens forkærlighed for at underholde, der fastholdt ham på karrieresporet.

- Når folk ler, så står tiden stille. Det er den stærkeste vitaminpille for mig.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 07:00

FAKTA: Sådan sørger vi

* Mere end 200.000 mennesker i Danmark mister hvert år en nærtstående person.

* Tre ud af fire har skjult deres sorg over for familie og øvrige omgivelser for ikke at belaste dem, eller fordi de frygtede, at det ikke var okay, at sorgen fyldte så meget og/eller så længe.

* Otte ud af ti savner at tale med nogen om den person, de har mistet.

* Tre ud af fire efterladte oplever, at sorgen har påvirket deres arbejds- eller studieliv negativt.

* Langt de fleste efterladte søger hjælp og støtte til at håndtere sorgen enten hos deres netværk, en psykolog, hos ligesindede, en læge eller en præst.

Kilde: Det Nationale Sorgcenter.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 07:00

Højtid for sorg: Håndter julens svære følelser

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Har du mistet en nær person, kan julen komme med et bjerg af sorg. Psykolog og sorgforsker giver råd til, hvordan det bliver lettere for dig at bestige.

Julemarked, småkagebagning eller et koldt dyp i havet julemorgen.

Tiden omkring højtiden er fyldt med traditioner og minder. Og det kan være overvældende, hvis forestillingerne om julen er forbundet med en, der ikke er her længere.

Det fortæller Mette Westh, der er privatpraktiserende psykolog.

- Det er en tid, hvor man ofte bliver konfronteret med tabet af den, man har mistet, siger hun.

Psykolog og sorgforsker ved Aarhus Universitet og Center for Sorg og Eksistens Mai-Britt Guldin mener, at vi skal forlige os med, at julen ikke alene er hjerternes fest, men også sorgens.

- Når vi fejrer jul, fejrer vi også kærlighed og næstekærlighed. Og her bliver vores tab meget tydeligere, siger hun.

Ifølge sorgforskeren kan julesorgen opstå ved tabet af en nærtstående i årets løb eller tidligere.

Men også forliste forventninger eller relationelle tab, som ved for eksempel en skilsmisse, kan give følelser af sorg.

Venter du den første jul uden en, du har kær, kan det hjælpe at have åbenhed over for, at højtiden bliver anderledes, end den plejer, fortæller Mai-Britt Guldin.

- Vi har en fast opskrift på, hvad vi skal gøre eller spise, og når de ting skal ændre sig, så er en af måderne til det, at vi taler sammen og får lagt nye planer, siger hun.

Hvis du vil mindes en i løbet af julen, så opfordrer Mai-Britt Guldin til, at du taler med din familie eller dem, du er sammen med, om, hvordan I sammen kan lave et ritual omkring det.

Psykolog Mette Westh anbefaler, at du på forhånd kan tænke ind, at du kan komme til at mærke din sorg - og måske på en lidt kraftigere måde, end du plejer.

- Vi kan ikke ændre på, at vi har det, som vi har det. Men vi kan gøre det lidt mindre svært ved at tænke, at vores følelser er okay uanset, siger Mette Westh.

Sorg kan se ud på mange forskellige måder, og mennesker kan reagere meget forskelligt, når de rammes af sorg, forklarer psykologen.

Det kan være godt at vide, hvis en anden omkring julebordet sidder med de svære følelser.

- Man kan svinge mellem at have brug for at tale om den, man har mistet, og at have brug for at koncentrere sig om det, man er i nu og her, siger Mette Westh.

Men uanset hvad kan det betyde meget for den, der har mistet, at få en invitation til at tale om det.

Det kan også være brugbart at have i tankerne, hvis I fælles har mistet en i familien, der mødes ved juletid.

- Det er helt normalt, at de forskellige familiemedlemmer kan reagere forskelligt.

- Eller at de kan være forskellige steder i deres sorg på forskellige tidspunkter, siger Mette Westh.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek