Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/03/2023 - 21:19

Rigsadvokat slår fast: Samtykkelov bruges efter hensigten

En gennemgang af retspraksis viser ifølge Rigsadvokaten, at den samtykkebaserede voldtægtslov fungerer.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Samtykkeloven, der kriminaliserer samleje uden samtykke, bliver anvendt efter hensigten.

Det konkluderer Rigsadvokaten, der sammen med statsadvokaterne har fulgt tæt med i, hvordan den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse bliver brugt.

Det fremgår af en pressemeddelelse på anklagemyndighedens hjemmeside.

Lovændringen har blandt andet ført til domme i voldtægtssager, hvor den forurettede var passiv undervejs, oplyser vicestatsadvokat Jessika Auken fra Rigsadvokaten.

- Vi har i løbet af de seneste to år set domfældelser i sager, hvor offeret har forholdt sig passivt under det seksuelle overgreb, og som ligger inden for det nykriminaliserede område, hvor udgangspunktet for strafniveauet er et år og to måneder, siger hun i meddelelsen.

Der har også været sager, hvor retten har vurderet, at det ikke er gået op for den tiltalte, at der ikke var samtykke. I sådanne tilfælde er den tiltalte blevet frifundet, noterer Jessika Auken.

- Vores gennemgang af retspraksis viser altså, at loven er blevet anvendt som forudsat, siger hun.

Lovændringen blev vedtaget i slutningen af 2020 og trådte i kraft 1. januar 2021.

Bestemmelsen førte til, at det strafbare område blev udvidet, så det betegnes som voldtægt, hvis man har samleje med en person, som ikke samtykker.

Hvis en sag om voldtægt inden samtykkeloven skulle føre til dom, krævede det, at offeret var udsat for vold, tvang, trusler eller var i en forsvarsløs tilstand.

Siden samtykkeloven blev indført, er der der sket en stigning i både antallet af anmeldelser, sigtelser og domme for voldtægt. I 2020 var der 1396 anmeldelser mod 2172 i 2021. Sigtelser steg fra 1079 til 1695 i samme periode.

Ifølge Politiken var der i årene 2018-2020 mellem 178 og 255 domme per år for voldtægt, mens der alene i det første halvår af 2022 blev der afsagt 309 domme for voldtægt.

Samtykkeloven er ikke blevet taget godt imod af alle.

Blandt andet har Kristian Mølgard, formand for Landsforeningen for Forsvarsadvokater, udtrykt bekymring for, at loven ville føre til en form for omvendt bevisbyrde.

At den tiltalte vil skulle bevise sin uskyld, i stedet for at anklagemyndigheden skulle bevise den tiltaltes skyld.

- Man risikerer at dømme nogen, som objektivt ikke burde være dømt, fordi de ikke var i stand til at fremstille på en tilstrækkelig overbevisende måde, hvorfor de ikke gjorde noget forkert i situationen, har Mølgaard sagt til DR.

Andre har udtrykt bekymring for, at det ville føre til flere falske voldtægtsanmeldelser. Men netop det er ifølge juraprofessor på Københavns Universitet Trine Baumbach en af de sejlivede myter om samtykkeloven.

- Det kan naturligvis ske, at man fortryder at have haft sex med nogen, men forskningen understøtter ikke, at dette skulle give anledning til at indgive falske politianmeldelser, siger hun i en nyhed fra februar på KU's hjemmeside.

Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse har været et fokusområde for Rigsadvokaten og statsadvokaterne frem til udgangen af 2022.

Det skal være med til at kaste lys over, hvordan bestemmelsen bliver anvendt i praksis, hvilken rækkevidde den har, og hvad strafniveauet er.

Det kan ifølge vicestatsadvokaten gøre anklagerne klogere på, hvordan samtykkebegrebet skal forstås i praksis.

/ritzau/

Madrid, 12/11/2025 - 13:50

Casanova taber retsstrid om billeder med kong Frederik i Madrid

Raúl Terrel/Ritzau Scanpix

Genoveva Casanova lagde sag an mod et magasin for at bringe billeder af hende og daværende kronprins Frederik.

Der var ikke tale om ærekrænkelse og en krænkelse af privatlivets fred, da det spanske magasin Lecturas bragte en serie af billeder af tv-personligheden Genoveva Casanova og kong Frederik.

Det har en dommer afgjort onsdag, og Casanovas sag mod Lecturas er derfor blevet afvist, skriver Lecturas selv.

Billederne i sagen er fra en historie, som Lecturas bragte i 2023.

Her kunne man blandt andet se Casanova gå tur i den spanske hovedstad, Madrid, med kong Frederik, der på det tidspunkt var kronprins.

Kongehuset siger til Ritzau, at det ikke har nogen kommentarer til sagen.

Det har været linjen fra kongehuset gennem hele forløbet, som tog sin begyndelse i november 2023, hvor Lecturas offentliggjorde billederne af kronprinsen og den mexicanske tv-personlighed, som også har arbejdet som skuespiller og model.

Det blev antydet, at der var en romantisk forbindelse mellem de to.

Det har Genoveva Casanova, der i dag er 49 år, afvist. Kong Frederik har ikke udtalt sig om sagen.

Billederne fra Madrid viste en gåtur i en park og også billeder af de to hver for sig, som ifølge Lecturas blev taget foran Casanovas lejlighed.

De blev desuden ifølge magasinet begge set gå ind i opgangen og senere komme ud igen, hvorefter de blev set sætte sig ind i den samme bil.

Fra Genoveva Casanovas side har det lydt, at det var en krænkelse af hendes privatliv at bringe billederne. Hun mener samtidig, at hendes omdømme led uoprettelig skade.

Derfor sagsøgte hun Lecturas med et krav om erstatning på en million euro svarende til små 7,5 millioner kroner.

Men dommeren i sagen mener altså, at magasinet var berettiget til at bringe billederne.

Begge personer var kendt i offentligheden, og mødet mellem dem havde både en social og politisk relevans, står der i afgørelsen ifølge Lecturas.

Tilbage i november 2023 var kong Frederik stadig kronprins. Han besatte tronen nogle få måneder senere i januar 2024, efter at dronning Margrethe i sin nytårstale havde sagt, at hun ville abdicere.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/11/2025 - 13:36

TV 2 News-veteran vender tilbage efter cykelstyrt

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Tv-værten Karen-Helene Hjorth måtte sygemeldes med kraniebrud efter et voldsomt cykelstyrt. Nu vender hun tilbage til arbejdet.

Den mangeårige TV 2 News-vært Karen-Helene Hjorth vender snart tilbage til jobbet efter et halvt års sygemelding.

Det skriver Se og Hør.

Siden juni har Karen-Helene Hjorth været sygemeldt efter et styrt på sin ladcykel. Hun blev slynget over styret på cyklen, og faldet gav hende både kraniebrud og voldsom hjernerystelse.

Men nu kan den erfarne vært endelig komme med godt nyt.

- Jeg har det lige præcis så godt, at det er realistisk, at jeg kan komme tilbage på arbejde i et meget stille og roligt tempo, fortæller Karen-Helene Hjorth til Se & Hør.

Hun har de sidste mange uger været i et forløb hos Center for Hjerneskade, der har gjort hende i stand til at trække i arbejdstøjet igen, uddyber hun.

Det er planen, at Karen-Helene Hjorth skal have første arbejdsdag 3. december.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage på arbejde, og jeg er meget taknemmelig for, at alt tyder på, at det godt kan lade sig gøre, siger Karen-Helene Hjorth til ugebladet.

Man må dog væbne sig lidt med tålmodighed i forhold til at se Karen-Helene Hjorth tilbage på skærmen. Hun kommer i første omgang ikke til at agere nyhedsvært, men lægger ud med at deltage i møder og spise frokost med kollegaerne.

Hun skal desuden genoptrænes i at være studievært, så hun endnu en gang kan være klar til at levere nyheder til danskerne.

Karen-Helene Hjorth sender også en stor tak til sin arbejdsplads, TV 2, som har været gode til at rumme situationen, fortæller hun.

Genopstarten er dog også forbundet med en vis nervøsitet, men den prøver hun ikke at dykke for meget ned i, fortæller hun.

Journalisten har været tv-vært siden 2003 og en fast del af værtsgruppen på TV 2 News siden 2009.

Sammen med sin eksmand har hun en 12-årig datter, Anna-Klara.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/11/2025 - 08:00

FAKTA: Honningkagens historie

* Kager bagt med mel og krydderier og sødet med honning kan spores helt tilbage til middelalderen.

* Munkene i middelalderens europæiske klostre spiste de hårde kager for ikke at bryde fasten. 

* Senere spredte kagen sig ud i Europa, og i Tyskland fik den navne som Lebkuchen og Honigkuchen. 

* Fra slutningen af 1700-tallet dukkede honningkagerne op i Christiansfeld, der dengang tilhørte Slesvig. 

* Byens to første bagere havde tyske rødder og introducerede honningkagen. Kagen blev gennem tiden blandt andet brugt af byens sognepræster til forlovelsesritualer. 

* Christiansfeld, der i dag er en del af Sønderjylland, har fortsat en stolt tradition for de krydrede kager. 

* Der findes dog flere bud på, hvordan en ægte Christiansfelder-honningkage skal bages. 

Kilde: Lex - Danmarks Nationalleksikon. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/11/2025 - 08:00

Gode honninghjerter tager tid: Begynd allerede nu

Hele huset dufter, når hjemmebagte honninghjerter tages ud af ovnen. Men hvis du skal byde på den krydrede honningkage i december, skal du lave fordejen nu.

Ingredienser som nellike, ingefær og kanel giver honninghjerter den karakteristiske smag af jul.

Men forberedelserne skal du lave, længe før kagerne kan nydes i december.

For de klassiske honninghjerter består også af en fordej, der laves, minimum fire uger før kagerne bages.

Det fortæller Cathrine Brandt, der er forfatter til flere bøger om bagværk og ejer af bageriet Brandt Brød i Silkeborg.

Fordejen til det, Cathrine Brandt betegner som julens vigtigste bagværk, består af kun to ingredienser.

- Først rører man honning og hvedemel sammen, og det skal have lov at stå, for at man kan få nogle luftige honninghjerter, siger hun.

Stivelsesmolekylerne i fordejen ændrer sig, når honning og hvedemel får lov at modne sammen.

Når du senere ved bagningen tilsætter hævemiddel i form af hjortetaksalt og potaske, sker der en kemisk reaktion, som skaber luftbobler og giver en blød og luftig kage.

Fordejen skal opbevares i en lufttæt beholder og stilles et køligt sted.

- Den må ikke stå alt for varmt, så hvis man har et meget varmt køkken, kan man stille den i et viktualierum, en kælder eller i køleskabet, siger Cathrine Brandt.

Inden fordejen blandes med de øvrige ingredienser, kan du med fordel rive den på et groft rivejern.

Så undgår du, at din røremaskine bukker under for den hårde masse midt i årets måske vigtigste bagemåned.

Cathrine Brandt forbereder selv fordejen lige omkring efterårsferien, men du kan let få et godt resultat, hvis du laver den i midten af november.

- Så kan man bage dem i starten af december, og så har man honninghjerter til hele måneden, hvis man fugter dem undervejs, siger hun.

Blandingen kan hverken fordærve eller blive for gammel, da den ikke indeholder vand.

Derfor kan du ifølge Cathrine Brandt sagtens bruge fordejen fra sidste år, hvis du ikke kom i mål med dine honninghjerter.

Når de nybagte kager tages ud af ovnen, er de hårde som sten og derfor ikke til at spise.

- Her fungerer det allerbedst, hvis man lægger de bagte honninghjerter på en bageplade med en bagerist hen over og dækker med et fugtigt viskestykke.

- Så blødgør man viskestykket løbende over et par dage, mens kagerne står og trækker fugt. Og så kan man lukke dem med chokolade, siger Cathrine Brandt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek