Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/01/2025 - 16:25

Udenrigsministeriet bekræfter endnu en danskers død i Ukraine

Det er den tredje dansker, der af danske myndigheder er meldt død i Ukraine. Derudover er to meldt savnet.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Udenrigsministeriet bekræfter, at en tredje dansker er faldet i krigen i Ukraine.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet døde han den 5. september 2023. Det er den tredje dansker, der af myndighederne er meldt død i krigen i Ukraine.

Ekstra Bladet omtaler den afdøde som en 25-årig soldat.

I sidste uge bekræftede Udenrigsministeriet over for Ekstra Bladet, at yderligere to danskere er meldt savnet i Ukraine.

I september 2023 døde en dansk mand i tyverne, der arbejdede som frivillig på ukrainsk side i krigen mod Rusland.

I juli 2024 blev det oplyst, at liget af en dansk mand blev fundet ved frontlinjen i Ukraine. Han blev dræbt i Ukraine i 2022.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek