København, 01/02/2026 - 11:03
Kystmissilforsvar placeres i Korsør og overvågningsskib i Frederikshavn
De første kystmissilbatterier ventes at ankomme i 2026. Overvågningsskib ventes klar i slutningen af året.
Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Kystmissilbatterier, som har til formål at beskytte det danske farvand, bliver placeret ved Flådestation Korsør.
Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Desuden placeres et skib, der skal bruges til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur, på Flådestation Frederikshavn.
Det er partierne i forsvarsforligskredsen, som er alle partier bortset fra Enhedslisten, Alternativet og Borgernes Parti, der er blevet enige om placeringerne. Det sker på baggrund af forsvarschefens militærfaglige anbefaling, skriver Forsvarsministeriet.
/ritzau/




