Siden sin entré i datingprogrammet "Dagens mand" for 17 år siden har Gustav Salinas været en fast bestanddel af dansk underholdnings-tv.

Netop nu går han på gulvet i årets udgave af "Vild med dans", som valser over skærmen fredag aften.

- Det er sjovt, fordi det var her, det hele startede for mig for 18 år siden. Så det føles på en måde lidt, som om TV 2 har adopteret mig tilbage til familien igen, lyder det fra 35-årige Gustav Salinas.

Han er dog ikke længere den Gustav Salinas, der slyngede oneliners ud som en del af panelet i det populære datingprogram tilbage i 2008.

Derfor har han ikke kun glædet sig til at flytte fødderne på dansegulvet, men også at vise, at der er mere til Gustav Salinas nu, end der var dengang.

- Jeg synes, det er rigtig rart at kunne vise en side af mig selv, som folk ikke kender. Noget af det, jeg selv har arbejdet på, og nu selv hjælper andre med, er at alle kan blive den bedst mulige version af sig selv.

- Det er ikke, fordi jeg er utilfreds med den, jeg var, men det er rart at føle, at jeg har udviklet mig i den rigtige retning, siger Gustav Salinas.

Hans tid på tv blev begyndelsen på en mediekarriere, der bød på entréer i et væld af forskellige reality- og datingprogrammer i begyndelsen af 2010'erne.

Han medvirkede blandt andet i "For lækker til Love", "Divaer i junglen" og "Gustav & Linse på udebane", inden han i 2014 valgte at lægge sit liv om efter at være blevet overfaldet i København.

Det var anden gang inden for et år, at han var blevet forfulgt og udsat for hadforbrydelser, der en aften eskalerede, da en gruppe unge mænd slog ham i hovedet med en flaske, så han måtte på hospitalet med en flænge.

Den oplevelse blev begyndelsen på et nyt kapitel i hans liv. Han begyndte at træne for at blive stærkere fysisk såvel som psykisk.

Gustav Salinas forklarede selv efterfølgende, at han ikke længere ville være "den lille bøsse, som folk bare kunne træde på", som han udtrykte det.

Et år inde i sit træningsforløb følte han sig allerede mere selvsikker, fordi han havde bedre forudsætninger for at kunne forsvare sig selv.

Og den dedikation har han taget med i dansestudiet, fortæller hans dansepartner, Karina Frimodt.

- Folk har tit spurgt mig, om Gustav kan koncentrere sig, eller om der er meget tant og fjas - jeg tror, der er mange, der har den forestilling, siger Karina Frimodt og fortsætter:

- Jeg håber virkelig, at man kan se i programmerne, hvor meget han har udviklet sig, koncentrerer sig og træner, fordi han er virkelig dedikeret, og det er ikke bare spas og ballade det hele, siger hun.

Inden for de seneste 11 år har Gustav Salinas uddannet sig til personlig træner og siden startet virksomheden Salinas Sundhed, der tilbyder fitness og personlig træning, samt skabt Salinas Slik.

Han har desuden investeret i flere ejendomme i København.

På trods af forskellige forretningsprojekter har hans drøm om at være med i "Vild med dans" altid været vedholdende.

- Da telefonen ringede, om jeg ville være med i den sidste sæson, satte jeg opkaldet på pause og råbte og skreg af glæde.

- Jeg har altid drømt om at få muligheden for at være med, men jeg havde givet en smule op på håbet om, at det ville ske, fortæller Gustav Salinas.

Nu arbejdes der for at finde en balance mellem benhård forretning og foxtrot. Noget, der kræver tilvænning og tålmodighed, men som Gustav Salinas trives i.

- Det er ren dessert for mig og jeg nyder det. Det er hårdt, men jeg smiler hele tiden, griner han.

"Vild med dans" sendes hver fredag på TV 2 og TV 2 Play.

/ritzau/

Den amerikanske musiker Paul Daniel Frehley, der var med til at grundlægge rockbandet Kiss for mere end 50 år siden, er død af skader, som han pådrog sig efter et fald i september.

Det skriver medierne Variety og TMZ.

Familien bekræfter i en udtalelse, der er delt på det sociale medie Instagram, at Frehley er død.

- Vi er fuldstændig knuste og dybt fortvivlede.

- I hans sidste øjeblikke var vi så heldige at kunne omgive ham med kærlige, omsorgsfulde og fredfyldte ord, tanker og bønner, skriver familien i Instagram-opslaget.

Frehley, der var guitarist i Kiss, blev 74 år.

Frehley lå i respirator med en hjerneblødning, efter at han for få uger siden faldt i sit studie, oplyser unavngivne kilder til TMZ.

I 1973 var guitaristen med kunstnernavnet "Ace" med til at grundlægge rockbandet sammen med Gene Simmons, Peter Criss og Paul Stanley.

Året forinden var Frehley mødt op til en audition iført én rød og én orange sko, skriver Variety. De andre bandmedlemmer var ikke særligt imponerede over hans udseende, men til gengæld gjorde han et så godt indtryk med sit guitarspil, at han få uger senere blev inviteret med i bandet.

Kiss var især kendt for at optræde med teatralsk makeup og kostumer, og i de første år holdt bandmedlemmerne deres ansigter skjulte, så rockbandet var omgærdet af en del mystik.

Bassisten Gene Simmons har desuden ofte været i fokus, da han var særligt glad for at fremvise sin lange tunge.

Paul Daniel Frehley forlod ifølge Variety gruppen i 1982 for at skabe en solokarriere. Han vendte tilbage i 1996 og var igen en del af bandet frem til 2002.

Frehley havde gennem sin musikkarriere også sit eget band, Frehley's Comet, som senest udgav albummet "10.000 Volts" i 2024.

En række planlagte koncerter blev for nylig aflyst på grund af vedvarende helbredsproblemer. Det fremgår af et opslag på Frehleys profil på det sociale medie Instagram fra den 7. oktober.

Den tidligere Kiss-guitarist efterlader sin hustru, Jeanette, og en datter ved navn Monique.

/ritzau/

* Ortosomni er en tendens, hvor man placerer så overdrevent fokus på søvndata fra teknologiske enheder, at det påvirker ens søvnkvalitet. Dette kan nemlig skabe en ihærdig jagt på den perfekte søvn.

* De teknologiske enheder er blevet mere præcise i takt med udviklingen på området. De er mere præcise på, hvor lang tid du har sovet, end hvor længe du har været i de forskellige søvnfaser.

* Ortosomni er ikke en anerkendt sygdom, men et fænomen eller tendens inden for søvnforskning.

* I 2023 sov voksne i Danmark i gennemsnit 7 timer og 12 minutter hver nat.

Kilder: Sleepfoundation.org og Sundhedstyrelsen.

/ritzau fokus/

Det anbefales at få syv til ni timers søvn hver nat som voksen. Det er dog ikke den eneste målestok, som man kan følge. Vores smartwatches eller smart-ringe kan nemlig også give en score på nattens søvn.

Scoren giver et tal fra 1 til 100 på, hvor god din søvn har været, og afhænger af, hvor længe du har sovet og været i de forskellige søvnfaser.

Julie Aasbjerg Andersen, der er psykolog og indehaver af klinikken Mentalt Overskud, fortæller, at det er meget individuelt, om en søvnscore vil påvirke negativt eller positivt.

- For nogle personer kan en søvnscore fungere som en motivationsfaktor for at få mere og bedre søvn i hverdagen, siger hun og fortsætter:

- For en del kan der dog komme en overfokusering på søvndata, som kan medføre unødvendig bekymring, især hvis scoren ikke matcher personens oplevelse af at være udhvilet.

Der kan dermed blive skabt en perfektionisme omkring søvn, hvor ønsket om optimal søvn forstyrrer i sig selv. Den tilstand kaldes ortosomni.

Ortosomni blev beskrevet for første gang i et amerikansk studie fra 2017.

- Et studie viste, at flere patienter havde søgt lægebehandling, fordi de havde identificeret søvnforstyrrelser gennem data på deres søvntracker. Mange af dem ville nok ikke have søgt lægehjælp, hvis de havde været foruden teknologien, siger hun.

Dermed kan søvnscoren også give en digital placeboeffekt, hvor vi bliver påvirket i enten positiv eller negativ retning, alt efter hvad enheden viser.

- Du kan spørge dit smartwatch, hvordan du har det, eller hvor udhvilet du føler dig, inden du selv har taget stilling. Det kan være uproblematisk, hvis det understøtter sunde rutiner, men kan også føre til en negativ forventning til dagen, hvis søvntallet er lavt, siger hun.

Personer med perfektionistiske tendenser kan derfor have svært ved smartwatches søvnscore.

Julie Aasbjerg Andersen råder til en stund for sig selv, inden teknologien siger godmorgen.

- Jeg vil næsten opfordre til, at man tjekker ind med sig selv og vurderer sin søvn, inden man kigger på sit smartwatch.

Morten Fenger, der er ph.d. i psykologi fra Københavns Universitet og forfatter til bogen "Når mobilen tager magten", forklarer, at mennesket ser søvnscoren som gældende, men dybest set ved man ikke, hvad der er bag tallene.

- Det er ligesom i folkeskolen. Det er mellemregningerne, vi er interesserede i, og ikke resultatet. Så får man at vide, at søvnscoren er dårlig, men man bør kunne mærke det på sig selv, siger han.

Det mener han ikke er en positiv udvikling for alle.

- Man skal præstere hele tiden, måles og hele tiden være opmærksom på sig selv. Det stresser, siger han.

Morten Fenger fortæller, at mennesket kan lide at se sig selv som en del af en stor gruppe, men dybest set er vi forskellige. Derfor mener han, at smartwatches vil være brugbare for nogle, mens det for andre vil stresse.

- Sådan en som Chris MacDonald vil elske en søvnscore til at måle sin sundhed, for flertallet vil det dog være stressende. Det vil det være, fordi man ikke ved, hvordan man kommer i mål, siger han.

Han beskriver, at vi hele tiden ser det, som vi kan måle og veje, mens vi misser det ikke-målbare som nærvær, kærlighed og relationer.

- Så længe, vi bliver kodet til hele tiden at se på det, der er måleligt, så kan vi ikke se det, der er usynligt, fortæller han.

/ritzau fokus/