Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Berlin, 30/05/2026 - 10:19

Lufthavn i München lukker på grund af mistanke om drone

Omkring klokken 9 observerede en pilot noget mistænkeligt i lufthavnen i München.

Af: /ritzau/

Lufthavnen i München er lørdag formiddag lukket midlertidigt som følge af en observation af en mulig drone.

Det skriver tyske medier, herunder Bild og Focus.

- Omkring klokken 9 gjorde en pilot en observation af noget mistænkeligt, siger Stefan Bayer, som er talsperson for tysk politi, ifølge Bild.

Politi er talstærkt til stede for at undersøge området og forsøge at fastslå, hvad der er blevet observeret.

En helikopter er på vej til området, skriver Tagesspiegel.

Det er uvist, hvor længe der vil være lukket ned for flytrafikken i lufthavnen i den sydtyske by.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek