Liege, 09/03/2026 - 09:01
Synagoge er blevet ramt af eksplosion i Belgien
Natten til mandag skete en eksplosion ved en synagoge i det østlige Belgien. Politiet efterforsker sagen.
Af: /ritzau/
En synagoge er blevet ramt af en eksplosion i byen Liege i det østlige Belgien.
Det oplyser politiet i byen i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.
Der er ingen meldinger om personskader.
Eksplosionen skete klokken 04 natten til mandag og knuste vinduer på bygninger på den anden side af gaden.
Politiet efterforsker sagen.
Willy Demeyer, der er borgmester i Liege, kalder ifølge flere lokale medier - herunder RTBF - eksplosionen for en antisemitisk handling.
/ritzau/




