New York City, 04/07/2026 - 02:14
Taylor Swift og Travis Kelce er blevet gift i New York
Adam Sandler spillede en central rolle ved Taylor Swift og Travis Kelces bryllup, der fandt sted fredag.
Af: /ritzau/
Den verdenskendte sanger Taylor Swift og NFL-spilleren Travis Kelce er blevet gift.
Det bekræfter en pressesekretær for Swift, skriver nyhedsbureauerne AP og AFP natten til lørdag dansk tid.
De to stjerners bryllup fandt sted fredag aften i Madison Square Garden i New York.
- Taylor og Travis havde hverken brudepiger eller forlovere. I stedet fungerede hendes bror, Austin Swift, som Taylors "man of honor", mens Jason Kelce var Travis' forlover, siger Swifts mangeårige pressesekretær, Tree Paine, i en udtalelse ifølge AFP.
Jason Kelce er Travis Kelces storebror.
- Ceremonien samlede begge familier og blev forrettet af deres ven Adam Sandler, lyder det videre.
RITZAU




