København, 21/08/2026 - 14:55
Regeringen vil straffe mild vold strengere efter vold til VM-visning
En mand afgik ved døden efter et slag til et VM-arrangement, og nu vil regeringen skærpe straffen.
Af: /ritzau/
Regeringen vil skærpe straffen for den milde voldsparagraf efter sagen, hvor en 32-årig svensk mand afgik ved døden efter et slag i juni.
Det oplyser justitsminister Nicolai Wammen (S) til Ritzau fredag eftermiddag.
- Strafskærpelsen skal gælde i de situationer, hvor man bliver dømt for det, der kaldes simpel vold - altså paragraf 244 i straffeloven.
- Det er for eksempel situationer, hvor gerningsmanden har tildelt offeret et slag eller skub, som offeret dør af. Strafskærpelsen skal gælde, hvis den pågældende tidligere har begået personfarlig kriminalitet.
Politiet har fredag sigtet yderligere to mænd for vold ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København i juni.
De to nye sigtede er en 24-årig og en 29-årig mand, oplyser Københavns Politi.
I forvejen sidder en 31-årig mand varetægtsfængslet i sagen. Alle tre er sigtet efter den milde voldsbestemmelse.
Hændelsen fandt sted under en storskærmsvisning af VM i herrefodbold.
RITZAU




