Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kyiv, 10/05/2025 - 09:04

Merz, Macron, Starmer og Tusk er i Kyiv for at drøfte våbenhvile

Der kan snart komme en meddelelse om en våbenhvile på enten 30 dage eller opdelt i faser, siger diplomatkilde.

Ludovic Marin/Reuters

Af: /ritzau/Reuters

Lederne af Tyskland, Frankrig, Polen og Storbritannien er lørdag morgen ankommet til Ukraines hovedstad, Kyiv, for at vise deres opbakning til Ukraine.

Besøget finder sted efter fredagens militærparade i Ruslands hovedstad, Moskva. Her var Ruslands præsident, Vladimir Putin, vært for sine allierede ved en markering af 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig.

Det er første gang, at den britiske premierminister, Keir Starmer, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler Friedrich Merz og Polens premierminister Donald Tusk rejser sammen til Kyiv.

De fire ledere skal mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at drøfte et forslag om 30 dages våbenhvile.

- Sammen med USA opfordrer vi Rusland til at acceptere en fuld og betingelsesløs 30-dages våbenhvile for at skabe rum til forhandlinger om en retfærdig og varig fred, lyder det i en fælles erklæring fra Macron, Starmer, Merz og Tusk.

De skal også tale om mulige nye sanktioner mod Rusland, hvis russerne ikke accepterer en sådan våbenhvile, siger en fransk diplomatkilde til Reuters.

Kilden siger videre, at forslaget om 30 dages betingelsesløs våbenhvile endnu ikke er helt på plads. Men USA og de europæiske allierede håber, at man befinder sig "på et tidspunkt med mulighed for sammenfald".

- Hvad der kunne ske i de kommende timer og dage, er, at der kan komme en meddelelse om en våbenhvile på enten 30 dage eller opdelt i faser - det diskuteres stadig, siger kilden.

USA's præsident, Donald Trump, har siden sin tiltrædelse i januar presset på for en hurtig fred i Ukraine.

Efter at have sendt sin repræsentant til flere møder med Putin, offentligt været i konflikt med Zelenskyj og kortvarigt afbrudt den livsvigtige militære bistand til Ukraine, har Trump-administrationen genetableret forbindelserne med Kyiv.

Senest har Ukraine og USA underskrevet en aftale om at udvinde mineraler og andre ressourcer i Ukraine.

Der har også været en mærkbar ændring i Trumps tone over for Putin. Han har i stigende grad udtrykt frustration over den russiske præsidents tøven i forhold til en våbenhvile.

Trump har truet med at skærpe sanktionerne mod Rusland, men har også udtalt, at han kan opgive fredsbestræbelserne, hvis der ikke sker et gennembrud.

Han opfordrede torsdag til en 30-dages våbenhvile, og Zelenskyj sagde, at han var klar til at implementere den med det samme.

Putins talsmand, Dmitrij Peskov, udtalte fredag, at Rusland støtter gennemførelsen af en 30-dages våbenhvile i konflikten, men kun med behørig hensyntagen til "nuancer".

Putin har erklæret våbenhvile i tre dage fra 8. til 10. maj. Ukraine har ikke accepteret våbenhvilen, som landets regering betegner som en "skinmanøvre".

- Der er meget arbejde at gøre, mange emner at drøfte. Vi skal afslutte denne krig med en retfærdig fred. Vi skal tvinge Moskva til at acceptere en våbenhvile, siger Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak.

/ritzau/Reuters

Los Angeles, 31/12/2025 - 01:28

Mel Gibson og 35-årig filminstruktør går fra hinanden efter ni år

Phil Mccarten/Reuters

69-årige Mel Gibson og 35-årige Rosalind Ross vil trods brud fortsætte fælles opdragelse af sønnen, lyder det.

Den Oscar-vindende skuespiller Mel Gibson og filminstruktøren Rosalind Ross er efter ni års forhold gået fra hinanden.

Det bekræfter en talsperson for Gibson til nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at magasinet People tidligere tirsdag bragte en fælles udtalelse, hvor der stod, at parret gik fra hinanden for et år siden, men at de har ventet med at dele nyheden indtil nu.

Trods bruddet har parret planer om at fortsætte en fælles opdragelse af deres otteårige søn, Lars.

- Selv om det er trist at afslutte det her kapitel i vores liv, er vi velsignet med en smuk søn, og vi vil fortsætte med at være de bedst mulige forældre, lød det i udtalelsen fra Gibson og Ross til People.

Den 69-årige Mel Gibson, der blandt andet er kendt fra Mad Max-filmene, og den 35-årige Rosalind Ross, som er tidligere voltigør, var ikke gift.

Voltigering er akrobatik på hesteryg.

Udover sønnen Lars har Gibson syv børn med Robyn Moore, som han var gift med fra 1980 til 2011.

Han har desuden en 16-årig datter med den russiske pianist Oksana Grigorieva.

Gibson er kendt som både skuespiller, instruktør og producer, og han har medvirket i populære film som "The Patriot", "Blood Father" og "Braveheart", som han både instruerede og spillede hovedrollen i.

Den indbragte ham to Oscar-statuetter for Bedste Instruktør og Bedste Film.

Rosalind Ross er både filminstruktør og manuskriptforfatter.

Ifølge People mistede parret i januar 2025 deres hjem i Malibu i Californien, hvor flere områder var plaget af større naturbrande.

Mel Gibson var på daværende tidspunkt væk hjemmefra i forbindelse med sit arbejde, mens hans familie blev evakueret i sikkerhed.

- Den gode nyhed er, at min familie og dem, jeg elsker, alle er i sikkerhed, og at vi alle er glade, raske og ude af fare, det er altid, der betyder noget for mig, lød det dengang fra Gibson.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 31/12/2025 - 00:42

Mel Gibson og 35-årig filminstruktør går fra hinanden efter ni år

69-årige Mel Gibson og 35-årige Rosalind Ross vil trods brud fortsætte fælles opdragelse af sønnen, lyder det.

Den Oscar-vindende skuespiller Mel Gibson og filminstruktøren Rosalind Ross er efter ni års forhold gået fra hinanden.

Det bekræfter en talsperson for Gibson til nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at magasinet People tidligere tirsdag bragte en fælles udtalelse, hvor der stod, at parret gik fra hinanden for et år siden, men at de har ventet med at dele nyheden indtil nu.

Trods bruddet har parret planer om at fortsætte en fælles opdragelse af deres otteårige søn, Lars.

- Selv om det er trist at afslutte det her kapitel i vores liv, er vi velsignet med en smuk søn, og vi vil fortsætte med at være de bedst mulige forældre, lød det i udtalelsen fra Gibson og Ross til People.

Den 69-årige Mel Gibson, der blandt andet er kendt fra Mad Max-filmene, og den 35-årige Rosalind Ross, som er tidligere voltigør, var ikke gift.

Voltigering er akrobatik på hesteryg.

Udover sønnen Lars har Gibson syv børn med Robyn Moore, som han var gift med fra 1980 til 2011.

Han har desuden en 16-årig datter med den russiske pianist Oksana Grigorieva.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek