Er græsset grønnere hos naboen? Sådan får du den perfekte plæne

Mens hun lå søvnløs, lød kakofonien fra baggårdskattenes kampe mere og mere som skrigende babyer.

Men trods insomniens altfortærende træthed, som miskmaskede hendes sanser, turde Julie R. Ølgaard ikke overgive sig.

- Det er tortur at blive bange for at sove, fordi du slet ikke kan overskue, at vækkeuret ringer igen om en time, siger hun nøgternt.

Julie R. Ølgaard blev mor for første gang i 2017, da sønnen Cooper kom til verden. Men babyboblen brast. Lægerne konstaterede, at Julie R. Ølgaard led af svangerskabsforgiftning, og hun fik akut kejsersnit syv uger før termin.

1231 gram vejede Cooper, da han blev forløst.

Tilførslen af næring blev systematiseret, så han kunne vokse sig stor og stærk.

- Han var lille, en lille bitte baby. Men for mig var han helt perfekt. Vi skulle bare igennem det. Men det gjorde også, at jeg heller ikke rigtig registrerede, hvor syg jeg i realiteten selv var, siger Julie R. Ølgaard og fortsætter:

- Jeg benægtede det. På godt og ondt. For grunden til, at Cooper skulle ud, var, at lægerne var bange for mig.

Svangerskabsforgiftning kan i yderste konsekvens få fatale følger for både mor og barn, og i de sjældne tilfælde er det nødvendigt at afslutte graviditeten.

Den lille nybagte familie lå indlagt på neonatalafdelingen, stue om stue med babyer, der vejede det halve af Cooper, børn med misdannelser eller hjertefejl.

- Selv om det er de mest magiske, fantastiske mennesker, der arbejder der, er det et intenst sted. Jeg skylder dem hele mit liv, de har reddet mig og Cooper, siger Julie R. Ølgaard.

- Der er lamper, larm og lys hele tiden, og selv om jeg gik i overlevelsesmode, lytter man jo til alles historier.

Cooper er i dag en frisk og frejdig knægt, der netop har fejret sin seksårs fødselsdag.

De har begge været heldige, understreger Julie R. Ølgaard, virkelig heldige.

Både Cooper. Og hende.

Det indså hun først, da hun ventede sin datter, Roxie.

- Min far er læge, og selvfølgelig blev han glad. Men da jeg så alvoren i hans ansigt i form af "fuck!", gik det op for mig, hvor syg jeg havde været, da jeg fik Cooper.

- Jeg kunne lige så godt være knækket og have fået en fødselsdepression, lyder det fra Julie R. Ølgaard.

- Det er ikke, fordi jeg er sejere eller stærkere. Det er, hvor man er i verden eller i sindet. Derfor er det vigtigt for mig, at vi taler om det, der skræmmer os.

Det har affødt idéen til det, der nu er blevet Julie R. Ølgaards spillefilmsdebut - den psykologiske thriller "Englemageren", der får biografpremiere 8. juni.

Et filmisk hjertebarn for Julie R. Ølgaard, der foruden at spille hovedrollen også har skrevet og produceret filmen og været konceptuerende instruktør.

41-årige Julie R. Ølgaard har været en del af den danske filmbranche i 20 år. Hun er uddannet skuespiller fra The Lee Strasberg Theatre Institute i Los Angeles og debuterede i 2003 i den danske ungdomsthriller "Midsommer".

Hun blev landskendt i rollen som Nanna Birk Larsen i DR-dramaet "Forbrydelsen". Året efter leverede hun en prisvindende præstation i ungdomsdramaet "Dig og Mig".

Siden har hun også stået bag kameraet. I 2017 instruerede hun sin første kortfilm, og i 2021 både skrev og instruerede hun kortfilmen "We'll always have Paris", som vandt flere priser på internationale filmfestivaler.

Nu har hun lavet sin første spillefilm i fuld længde.

- Der var måneder, hvor jeg nærmest ikke så min familie, men bare lige nåede ind og kyssede mine børn godnat, fortæller hun.

- Jeg har heldigvis giftet mig godt. Jeg ved ikke, hvem der ud over Gustav ville have steppet sådan op. Han har bare støttet mig og syntes, jeg var pissesej. Og når jeg har grædt - for det har jeg også - har han sagt: "Nu har du sat det i gang - nu kører du det i mål", siger Julie R. Ølgaard og tilføjer:

- Det var heller ikke meningen, jeg skulle have alle de hatte på. Men det skete. Og det er jeg glad for i dag, for det har givet mig en kæmpe frihed i, at jeg sidder med den film, jeg gerne selv ville lave.

"Englemageren" centrerer sig om kriminalbetjenten Laura, der vender tilbage på jobbet efter en fødselsdepression, da hendes ekspertise er nøglen i jagten på en sadistisk seriemorder, der straffer unge kvinder.

Kvinder, som det viser sig, at Laura har et traume til fælles med.

- Jeg håber selvfølgelig, at folk synes, det er en fed film, og at de bliver underholdt - det er jo derfor, jeg laver film - men jeg håber også, at folk vil stoppe op og bruge det ekstra sekund på at tænke over, hvad der er under overfladen. Vi har alle en historie, så vi skal ikke dømme hinanden så hårdt, siger Julie R. Ølgaard og fortsætter:

- Der er så meget at leve op til i den her verden, og det kan være rigtigt hårdt. Men det er rigtigt svært at vise sine sårbarheder, fordi man skal være så pissesej og stærk i det her samfund, mener hun.

Det er Julie R. Ølgaards eget hjerte, hun blotter i "Englemageren". Det er hendes inderste, lille Cooper, som har været inspirationen til historien.

Adspurgt, om hun nogensinde har haft svært ved at vise sin sårbarhed, når nu en så personlig hændelse danner grundlag for hendes spillefilmsdebut, falder svaret prompte:

- Ja, det har jeg! Er du sindssyg!, udbryder hun.

- Hele min ungdom, også da jeg startede med at være skuespiller, har jeg altid troet, at jeg skulle være meget professionel og tough, når jeg gik til møder. Men folk er jo ikke dumme. Hvis man ikke har styr på det hele, skal folk nok regne det ud. Men for mig var det så vigtigt at vise, at jeg havde noget mellem ørerne og noget på hjerte, siger hun.

- Hvis bare jeg havde hvilet lidt mere i at være mig i stedet for hele tiden at være så fokuseret på at bevise alt det, jeg også kunne ...

Dengang anså hun sårbarhed som et svaghedstegn. I dag har hun erfaret, at det er det stik modsatte.

Erkendelsen er kommet med alderen - og af at blive mor til Cooper og siden Roxie.

- Jeg er blevet meget mere ydmyg og sårbar af at få børn i det hele taget, ikke fordi Cooper blev født for tidligt, siger hun og fortsætter:

- Alt andet er ligegyldigt, hvis du sætter det på spidsen. Det tror jeg, har klædt mig rigtig meget, lyder det fra Julie R. Ølgaard.

- Jeg hviler mere i, at der er nogle, der på alle måder er vigtigere end noget andet. Det er en kæmpe sårbarhed, som jeg værdsætter. Det får mig faktisk også til at arbejde hårdere, så kan jeg få have tid med dem. Og fordi de skal være stolte. Alt bliver hele tiden målt op med dem på en eller anden måde. Og det er fedt. Det elsker jeg.

"Englemageren" får biografpremiere 8. juni.

/ritzau/

"Englemageren" er alt andet end en vellykket krimi.

Sådan lyder den hårde dom over ny film af Julie R. Ølgaard og Esben Tønnesen i en anmeldelse i Politiken torsdag. Her får filmen to hjerter.

- Det krymper sig i mig af ubehag, når jeg ser endnu en udpenslet krimi om mænd, der hader kvinder, skriver avisens anmelder Kim Skotte.

Julie R. Ølgaard spiller selv med i den psykologiske thriller, der har premiere torsdag. Her har hun rollen som kriminalbetjenten Laura, der har specialiseret sig i cyberkriminalitet og vender tilbage fra sygeorlov for at tage del i en efterforskning.

Også i Jyllands-Posten får filmen to stjerner.

- Ølgaard og Tønnesen forsøger forsigtigt at sige noget relevant, men sovser deres pointer ind i en usædvanligt dårlig kriminalintrige, som man skal være ufattelig tyndhudet for at lade sig rive med af, lyder det i Jyllands-Posten, hvor Katrine Sommer Boysen har anmeldt filmen.

Heller ikke Berlingskes anmelder er begejstret.

- Troværdigheden skrider i dansk film om sadistisk kvindemorder, lyder det fra Thomas Brunstrøm.

Han spørger i anmeldelsen sig selv om, hvorvidt verden "virkelig" har brug for endnu en film om en stjernepsykopatisk seriemorder, der dræber kvinder, og tildeler filmen tre stjerner.

Lidt mere positivt stemt er Bo Tao Michaëlis, der har anmeldt "Englemageren" for filmmagasinet Ekko.

I modsætning til avisernes anmeldere kalder han filmens handling "gammel vin på nye flasker".

- Den er både spændende og effektiv, skriver Michaëlis og giver filmen fire stjerner.

- Dansk krimithriller formår fermt at skildre jagten på en sadistisk seriemorder, der slår unge kvinder ihjel, lyder det.

I Alt for damerne fremhæves især kameraarbejdet, som anmelder Stephanie Caruana roser.

- Kameraarbejdet af Sophie Caroline Gohr er stærkt, smukt og dragende, og giver nye facetter på en type fortællinger, som publikum kender, skriver Caruana.

Hun giver filmen fire hjerter.

/ritzau/

Oprydningsekspert Marianne Gammelgaard har lavet en liste over ting, som man kan starte med at fjerne fra sin garderobe:

* Tøj, der er i stykker.

* Tøj, du ikke kan passe.

* Tøj, der ikke hører til denne sæson.

* Tøj, du har lånt.

* Tøj med prisskilt på.

* Tøj, der giver dig skyldfølelse.

* Fejlkøb.

* Sko, du ikke kan gå i.

* Strømper uden makker.

* Din dåbs-, konfirmations- eller brudekjole.

Kilde: Bogen "Ryd op" af Marianne Gammelgaard.

/ritzau fokus/

Selv om garderoben bugner af tøj, er det ofte det samme, vi tager på igen og igen. For de mange stykker stof får os til at miste overblikket og fare vild i klædeskabet.

Og så ender det med, at vi ifører os den samme nederdel eller den samme skjorte, som vi allerede har haft på til otte fødselsdage og tre julefrokoster.

Men det er der ifølge organiseringsekspert Marianne Gammelgaard en god grund til.

- Vi kan godt lide tanken om at have en masse tøj at vælge imellem, men vi vælger det samme hele tiden, fordi vi ikke kan overskue de mange valg, fortæller Marianne Gammelgaard.

Derfor rådgiver hun i sin bog "Ryd op" til, hvordan man kan få en mere organiseret garderobe, så man lettere kan overskue, det tøj man har.

- Det hele skal ud af garderoben, så man kan se det. Og så skal det sorteres.

- Men mens man sorterer, er det vigtigt at have en måske-bunke, så man ikke går i stå i processen, lyder det fra Marianne Gammelgaard.

Og når man står tilbage med tøjbunker i forskellige kategorier, er det ifølge hende tid til at tage et kig på måske-bunken og stille sig selv spørgsmålene:

- Har jeg brugt den inden for det seneste år?

- Kommer jeg til at bruge den inden for det næste år?

- Beholder jeg den, fordi den har været dyr?

- Beholder jeg den, fordi jeg har fået den i gave?

Hvis man stadig er i tvivl, om man skal beholde tøjdelene fra måske-bunken eller ej, så benytter Marianne Gammelgaard en særlig strategi.

- Det tøj, man er i tvivl om, kan man putte i en kasse og forsegle den, så det er lidt svært at få fat i. Og så skal man stille kassen væk og sætte en tidsbegrænsning på.

- Eksempelvis tre til seks måneder. På den måde bliver det nemmere at give det tøj væk, som man ikke har været ude at hente i kassen i løbet af perioden, fortæller Marianne Gammelgaard.

Strategien bruger hun, fordi det ikke altid er nemt at skille sig af med sit tøj, da garderoben ifølge hende er det mest personlige rum i hjemmet.

- Garderoben kan være fyldt med bristede drømme, fordi vi køber meget tøj efter, hvem vi godt kunne tænke os at være en dag.

- En der er slankere, en der er større eller en, der har en anden stil. Derfor er der lidt flere følelser i garderoben, end der er, når vi skal skille os af med ting i nogle af de andre rum i huset, fortæller hun.

Hun er dog ikke i tvivl om, at en organiseret garderobe vil gøre hverdagen mere overskuelig.

- Folk, der eksempelvis elsker sko og tøj, kan også godt lide at have det fint organiseret.

- For så er det nemmere at bruge det og også at blive inspireret af det, siger Marianne Gammelgaard.

/ritzau fokus/