Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/01/2024 - 10:00

Ekspertens tip: Sådan finder du det bedste sæde i flyet

Har du lange stænger, eller er du bekymret for turbulens? Her er de bedste flysæder på økonomiklassen - og dem du absolut skal holde dig fra.

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvis du vil sidde bedst muligt i flyet, handler det ikke kun om at have alverdens støttepuder med. Det handler også om, hvilket sæde du sidder i.

Dog er der ikke et fasttømret regelsæt, som du kan følge, siger Flemming Lundberg Poulsen, der er chefredaktør for branchesitet FinalCall.travel.

- Flyselskaberne indretter flyene forskelligt, men i mange tilfælde kan man godt følge nogle tommelfingerregler for at finde de bedste sæder, siger han.

Hvis du vil mindske støjen fra flymotoren og mindske turbulensen, bør du eksempelvis vælge et sæde så langt fremme som muligt, fortæller Flemming Lundberg Hansen.

Det rigtige sædevalg kommer i de fleste tilfælde også an på personlig præference, men det er som regel de færreste, der er interesserede i midtersædet, lyder det fra chefredaktøren.

- Her kommer du til at sidde i et i forvejen trængt sæde mellem folk, du ikke kender.

- Det kan være smart som familie, men rejser du alene, kan det godt være surt, for det er svært at komme på toilettet, få noget fra hattehylden eller strække sig.

Ved gangen har du typisk privilegiet at have mere benplads og at kunne gå på toilettet uden at skulle kravle over de andre, mens du ved vinduet har nemmere ved at sove.

- Prøv dog så vidt muligt at undgå at købe gangpladsen lige ved toiletterne, for så kommer du til at sidde midt i en kø, og det kan godt være forstyrrende på en lang flyvetur, siger Flemming Lundberg Poulsen.

- Ligeledes er det dødens pølse at få en vinduesplads, hvor der så ikke er et vindue. Og det er der faktisk ofte en eller to rækker, der ikke har, i et normalt passagerfly.

Flemming Lundberg Poulsens råd er at bruge hjemmesiden seatguru.com, hvor du kan søge en specifik flytype frem og få en oversigt over, hvordan sæderne er indrettet, samt en rød, gul eller grøn score.

- Hjemmesiden er ikke hundrede procent korrekt, da den er bygget på feedback fra passagerer, men det er en god rettesnor, siger han.

Du kan også gå efter de mere specielle sæder som eksempelvis ved en nødudgang eller helt forrest, hvor du ikke har en række foran dig.

Men alle specielle sæder kommer med en risiko, advarer Flemming Lundberg Poulsen.

- Selv om du har mere benplads ved en nødudgang og på første række, så har du dit bord i armlænet ved siden af, og det gør sædet en smule smallere.

Du kan heller ikke have din taske liggende foran dig, hvis du sidder ved en nødudgang af sikkerhedsmæssige hensyn, fortæller chefredaktøren.

- Er du to meter høj, så er det måske en pris, du gerne vil betale.

Pas også på med de helt bageste sæder. For på især langrutefly kan du ifølge Flemming Lundberg Poulsen komme ud for, at sæderne ikke kan slås så langt tilbage, som de andre sæder kan.

- Ofte er der også en tendens til, at sæderne bagest kan sidde lidt tættere sammen, fordi flyskroget er en smule smallere der.

- Det kan dog også være en fordel, hvis så flyselskabet har valgt at placere to sæder i stedet for tre bagest. Så har du mere plads, tilføjer han.

/ritzau fokus/

Geneve, 04/12/2025 - 19:39

Israel må gerne deltage ved næste års Eurovision

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Holland, Spanien og Irland vil boykotte næste års Eurovision efter melding om, at Israel kan deltage.

Israel har fået grønt lys til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det meddeler European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, skriver Reuters.

Ifølge EBU har unionens medlemmer støttet en række ændringer af regler, der har til formål at styrke tillid, gennemsigtighed og neutralitet i forbindelse med begivenheden, så alle medlemmer kan deltage, lyder det.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter afgørelsen siger Israels præsident, Isaac Herzog, at han håber, at Eurovision vil fortsætte med at fremme kultur, musik og venskab mellem nationer og kulturel forståelse på tværs af landegrænser.

Israels public service tv-station KAN bekræfter ligeledes nationens deltagelse ved næste års internationale musikfest.

Flere lande har dog på forhånd advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande, skriver Reuters.

- Irlands deltagelse er fortsat samvittighedsløs i betragtning af det forfærdelige tab af menneskeliv i Gaza og den humanitære krise, som fortsat sætter så mange civiles liv i fare, lyder det i en udtalelse fra den irske tv-station RTE.

Også Island har truet med lignende.

- Det har ikke været en nem beslutning, og heller ikke en, der skal tages let på. Eurovision Song Contest er af stor betydning for os. Kultur forener, men ikke for enhver pris, siger generaldirektøren i den hollandske tv-station Avrotos, Taco Zimmerman, i en udtalelse.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Eurovision bliver hvert år set af flere end 160 millioner mennesker. Den festlige begivenhed blev oprindeligt startet for at skabe sammenhold blandt de europæiske lande efter Anden Verdenskrig.

Ritzau arbejder på en kommentar fra DR.

/ritzau/

Læs Mere >>

Geneve, 04/12/2025 - 19:26

Israel må gerne deltage ved næste års Eurovision

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Holland, Spanien og Irland vil boykotte næste års Eurovision efter melding om, at Israel kan deltage.

Israel har fået grønt lys til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det meddeler European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, skriver Reuters.

Ifølge EBU har unionens medlemmer støttet en række ændringer af regler, der har til formål at styrke tillid, gennemsigtighed og neutralitet i forbindelse med begivenheden, så alle medlemmer kan deltage, lyder det.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter afgørelsen siger Israels præsident, Isaac Herzog, at han håber, at Eurovision vil fortsætte med at fremme kultur, musik og venskab mellem nationer og kulturel forståelse på tværs af landegrænser.

Israels public service tv-station KAN bekræfter ligeledes nationens deltagelse ved næste års internationale musikfest.

Flere lande har dog på forhånd advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil tv-stationer i Holland, Irland og Spanien boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande, skriver Reuters.

- Irlands deltagelse er fortsat samvittighedsløs i betragtning af det forfærdelige tab af menneskeliv i Gaza og den humanitære krise, som fortsat sætter så mange civiles liv i fare, lyder det i en udtalelse fra den irske tv-station RTE.

Også nationerne Slovenien og Island har truet med lignende.

- Det har ikke været en nem beslutning, og heller ikke en, der skal tages let på. Eurovision Song Contest er af stor betydning for os. Kultur forener, men ikke for enhver pris, siger generaldirektøren i den hollandske tv-station Avrotos Taco Zimmerman i en udtalelse.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Eurovision bliver hvert år set af flere end 160 millioner mennesker. Den festlige begivenhed blev oprindeligt startet for at skabe sammenhold blandt de europæiske lande efter Anden Verdenskrig.

Ritzau arbejder på en kommentar fra DR.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

FAKTA: Imprægnering kan indeholde PFAS

* Forskellige former for imprægneringsmidler kan indeholde problematiske fluorstoffer, som ofte beskrives ved betegnelsen PFAS.

* PFAS er kendt for deres holdbarhed og evne til at modstå nedbrydning, hvilket giver dit tøj, dine møbler og sko en vand- og smudsafvisende effekt.

* Af samme grund er stofferne også problematiske for miljøet og din sundhed. Og fra 2026 bliver det forbudt at bruge PFAS i imprægneringsmidler i Danmark. 

* Du kan blive udsat for stofferne ved, at du indånder imprægneringsmidlerne, men også gennem efterfølgende kontakt med din jakke eller det møbel, du har imprægneret. 

* Derfor kan det være en god idé at imprægnere udendørs og lade støvlerne, jakken eller lænestolen dampe af, inden du tager det i brug. 

* Du kan også finde imprægnering helt uden de problematiske stoffer. Du kan vælge imprægnering, der er baseret på en blanding af voks og paraffin. Og til dine lædersko eller din lædersofa kan læderfedt være et godt alternativ. 

* Der er dog ingen grund til panik, hvis du allerede har brugt en imprægneringsspray med PFAS. Selv om der er stort fokus på det problematiske stof, handler det i højere grad om den samlede frigivelse til naturen. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

Forlæng levetiden for dit vintertøj på et par minutter

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det kan være frustrerende at opdage, at jakken er utæt, eller at støvlerne tager vand ind. Imprægnering kan hjælpe dit overtøj med at modstå sæsonens våde vejr.

Regn, slud og sjap slider på dit overtøj, men imprægnering er med til at sikre, at det holder sæson efter sæson.

Det fortæller Andreas Schmidt Østergaard, der er Head of E-Commerce hos virksomheden GrejFreak, som primært sælger udstyr til udendørslivet.

Når du imprægnerer dine tekstiler, skaber du en hinde, der afviser vand og skidt.

På den måde beskytter du den såkaldte membran, der sikrer åndbarhed og fungerer som en barriere mellem kroppen og vejret.

- Membranen ligger som et tyndt lag inde i konstruktionen i vandtætte støvler, jakker eller bukser og holder vand ude og sørger for, at fugt indefra kan slippe ud.

- Når ydersiden mister sin imprægnering, bliver membranen hurtigere gennemblødt, og dens åndbarhed hæmmes, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Der findes flere forskellige imprægneringsmidler - en flydende, der vaskes helt ind i fibrene af dine tekstiler, og en spray, der danner et udvendigt skjold.

Den flydende slags hældes i sæbedispenseren på din vaskemaskine, så det kræver, at tøjet tåler den våde snurretur.

Denne type imprægnering virker bedst på vandafvisende produkter. Mange flyverdragter til børn og tykke vinterjakker finder du i denne kategori.

Hvis du imprægnerer vandtætte materialer med en membran, fungerer det derimod bedst med en spray, forklarer Andreas Schmidt Østergaard.

Det skyldes, at imprægneringen kun skal ligge på ydersiden og danne en vandafvisende overflade, som hjælper stoffets membran med at ånde.

- Jeg hænger min regnjakke op på en bøjle i brusekabinen, sprayer et jævnt lag på ydersiden, lader det trænge ind et øjeblik og tørrer det overskydende af, siger han.

Det tager kun et par minutter, men det kan forlænge levetiden på din yndlingsjakke markant, pointerer Andreas Schmidt Østergaard.

Når du vælger en imprægneringsspray, skal du være opmærksom på, at nogle af dem indeholder problematiske stoffer som PFAS - også kaldet fluorstoffer - der kan skade både miljøet og din sundhed.

Dem skal du ifølge Forbrugerrådet Tænk bruge udendørs, hvor imprægneringen også skal have lov dampe af.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du gøre det indendørs under kraftig udluftning.

Den hinde, som imprægneringen skaber, bliver slidt af efterhånden, så processen skal gentages efter en rum tid.

Hvornår og hvor ofte du bør imprægnere overtøjet, afhænger af hvor meget du bruger og vasker det.

- Med udgangspunkt i mig selv er det som regel nok med en gang per vintersæson.

- Men jeg kunne forestille mig, at en flyverdragt til børn skal imprægneres oftere, fordi den bliver mere beskidt og vaskes mere, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Bruger du den samme jakke hele året, kan du med fordel imprægnere den et sted mellem to og tre gange årligt.

Andreas Schmidt Østergaard pointerer, at der findes mange forskellige imprægneringsmidler.

Så hold for øje, hvilken type imprægnering der passer bedst til den genstand, du vil give ekstra beskyttelse.

Er du i tvivl, så henvend dig til din lokale forhandler, så kan de vejlede dig i, hvilken imprægnering og metode der egner sig bedst.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek