Bruxelles, 15/07/2025 - 23:19
Danmark lander EU-aftale om milliarder til forsvar
En principaftale er på plads, som vil åbne for, at midler fra EU's strukturfonde kan omdirigeres til forsvar.
Philipp Von Ditfurth/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Det lykkedes tirsdag aften det danske EU-formandskab at tage endnu et skridt mod finansieringen af den massive oprustning, der skal gøre EU klar til at forsvare sig selv fra 2030.
Det skete med en principaftale mellem det danske EU-formandskab - på vegne af EU-landene - samt EU-Kommissionen og EU-Parlamentet.
Aftalen åbner for, at midler fra EU's strukturfonde, der normalt går til at udligne forskelle mellem regioner, frem over kan omdirigeres til nye områder.
Blandt dem er forsvarsrelaterede udgifter og styrket konkurrenceevne.
Det er de to emner, som står øverst på Danmarks liste over prioriteter for EU-formandskabet.
Europaminister Marie Bjerre (V) siger om aftalen:
- Vi lever i en ny geopolitisk situation, hvor vi har brug for, at Europa kan forsvare sig selv.
- Hvis Europa-Parlamentet og Rådet endeligt godkender aftalen, vil medlemslandene i EU få mulighed for at bruge samhørighedsmidler på forsvar. Det er et stort og vigtigt skridt i retning mod et EU, som kan forsvare sig selv, siger Marie Bjerre.
En EU-diplomat bekræfter over for Ritzau, at der potentielt er tale om mange milliarder euro, som kan omdirigeres til forsvar og konkurrenceevne.
Det sker på et kritisk tidspunkt for mange EU-lande. Efter at Nato-landene på topmødet i Haag sagde ja til en målsætning om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar, er der stort behov for at finde finansiering.
Aftalen skal nu endeligt bekræftes af EU-landene og EU-Parlamentet, men den anses for sikker efter håndslaget tirsdag aften.
Aftalen kommer, efter at en anden vigtig del af finansieringen faldt på plads i sidste uge.
Det skete på et møde for EU-landenes økonomi- og finansministre, som økonomiminister Stephanie Lose (V) var mødeleder for.
Her fik 15 EU-lande grønt lys til at bruge en særlig undtagelsesklausul. Klausulen dækker en periode på fire år.
Her kan et EU-land, der har aktiveret klausulen, bruge ekstra 1,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på investeringer i forsvar uden at komme i problemer med EU's regler for gæld og underskud.
Reglerne fastslår, at et land højest må have et underskud på tre procent af bnp, men det kan øges, når klausulen tages i brug.
Perioden er dog tidsbegrænset for at sikre, at landenes gæld ikke vokser for meget.
De 15 lande, der fik grønt lys til at bruge klausulen, er: Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Slovakiet og Slovenien.
Danmarks økonomi er dog så stærk, at det danske ønske om at aktivere klausulen mest af alt skal ses som et signal om, at Danmark støtter oprustningen i Europa.
/ritzau/