Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/02/2025 - 07:37

Dansk stjerneskuespiller: Vi er nødt til at løbe risikoen

Kunsten kan sætte spot på magtens mænd, mener Jens Jørn Spottag. Uden den ville vi være "fucked", som skuespilleren nøgternt udtrykker det.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Ifølge den 4000 år gamle astrologi er decemberbørn lidenskabelige, intense og frihedssøgende.

Decemberbørn som Jens Jørn Spottag og Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte, som skuespilleren besjæler i forestillingen "Peter af Farum".

De er begge skytter i stjernetegn, har Jens Jørn Spottag bemærket, ofte afbilledet med buen spændt og pilen rettet mod målet.

- Jeg går egentligt ikke synderligt meget op i den slags. Men jeg bruger det mere som sådan en ... Ja, hvad kan man sige? Ligesom når man har en drøm, og man tænker: "Hvad kan dét betyde?", fortæller Jens Jørn Spottag.

- Jeg kan godt mærke, hvis det resonerer noget i mig. Hvis der er nogle karakteristika hos en person, som er bærer af samme tegn som mig - ligesom Peter Brixtofte: Utålmodigheden, interessen for sport, og at der gerne må ske en helvedes masse. Og - nå ja - så kan jeg da også godt lide rødvin. Men slet ikke i de mængder eller til 10.000 kroner flasken.

"Peter af Farum" får premiere på Folketeatret i København 6. februar - helt præcis på datoen 22 år efter at Farum-skandalen rullede ud.

Forestillingen udspiller sig i 90'erne, dengang armbevægelserne var lige så store som ambitionerne.

Peter Brixtofte vil gøre Farum til verdens bedste by - med ismaskiner i institutionerne, computere til alle elever og kommunalt betalte charterture til de ældste.

Men inde i byrådet er der intriger, modstand og magtspil fra politiske rivaler og skeptiske kolleger, der har andre agendaer og ikke mindst stigende mistanke om, at det er fiksfakserier, som finansierer bykongens kongerige.

Også i virkelighedens verden har der været forlydender om modstand. Modstand over, at forestillingen overhovedet finder sted.

- Det kan jeg på mange måder godt forstå, lyder det fra Jens Jørn Spottag.

- Sådan tror jeg som også, mine egne børn ville have det, hvis nu jeg var blevet afsløret i noget forfærdeligt, siger han.

- Men det her er politisk satire og ikke en traurig fortælling om en skidegod politiker, der desværre var alkoholiker. Det handler om magtstrukturer, mere end at det lige præcis handler om Peter Brixtofte.

Jens Jørn Spottag har slået "satire" op på vej i toget mod København fra Helsinge, hvoromkring han bor: Satire er at lave et gerne politisk vrangbillede, refererer han.

- Det gør det her jo også. Det kan ikke nytte noget, at du går og sjatpisser på nogle mennesker, der bare skal have fingeren, siger den erfarne skuespiller.

- Når man laver satire, skal det være knivskarpt! Og det er ikke et dårligt krav at stille: At vi skal være klare i spyttet og bruge hjernen.

Adspurgt, om han nogensinde har trådt andre over tæerne i sit arbejde, udbryder Jens Jørn Spottag:

- Det håber jeg da! Vi skulle gerne være skarpe nok til at provokere nogen - det synes jeg, der er blevet for lidt af, siger den 67-årige skuespiller og fortsætter:

- Jeg har spillet Adolf Hitler i "Mein Kampf" og lignede ham jo helt forfærdeligt.

Jens Jørn Spottag smyger håret ned over panden og stramt til venstre, ligesom hans lokker var sat i 1990 i Aalborg Teaters opsætning af George Taboris farce over den tyske diktators autobiografiske manifest.

- Jeg er blevet spurgt, om man kan spille sådan en forestilling i dag, og det synes jeg, for fanden, man er nødt til at kunne. Vi er nødt til at blive ved med at revse. Vi er nødt til hele tiden at løbe panden imod væggen, der siger: "Hertil!".

- Vi kan ikke bare sidde og mimre: "Ej det må vi nok ikke ... er det ikke for tæt på? ... er det ikke lige for nylig, han er død" og sådan noget. Vi er nødt til at løbe risikoen ... Ellers er vi fucked.

I disse trængte tider skal kunsten stadig være fri, og derfor har Jens Jørn Spottag - selvfølgelig - ikke bedt om velsignelse til at måtte skildre Peter Brixtofte, der døde i 2016, 66 år gammel, efter et liv i storhed og fald.

Han kan heller ikke forestille sig andre portrætter, hvor han ville spørge om tilladelse.

- Jeg bryder mig ikke om at gøre folk kede af det. Men at gøre dem vrede er noget andet, synes jeg. Det er mere aktivt. Og så kan man altid skrive et læserbrev og frasige sig alt, der foregår på Folketeatret, siger han og fortsætter:

- Vi forholder os jo til det, der er det reelle - dommene, de fire års fængsel, falske lån og repræsentationsudgifter, som var eksorbitante, som det så fint hedder. Det var jo virkeligt!

Peter Brixtofte blev i 2006 dømt for groft mandatsvig og embedsmisbrug. Han fik to års fængsel for hovedsagen, der foruden overskridelsen af repræsentationskontoen blandt andet også omfattede ulovlige millionlån.

Oveni fik han to års fængsel i den såkaldte sponsorsag, hvor kommunen havde betalt overpriser for byggerier og udførelsen af kommunale opgaver, hvorefter beløbene var blevet kanaliseret ind i Farum Boldklub som sponsorater.

Jens Jørn Spottag kan sagtens huske, da fiflerierne første gang kom frem i 2002.

"Drak for 150.000 på et døgn", stod der på B.T.'s spiseseddel i den første af en række afsløringer om edderdyre dråber, ditto middage og alfaderlige ambitioner om at skabe verdens bedste by, der siden havde givet kommunekassen gedigne økonomiske tømmermænd.

I straffesagen vidnede daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, og han bliver også skildret i forestillingen.

Indenrigsministeriet besluttede at sætte Farum under administration. Byrådet suspenderede Peter Brixtofte, men han forlod posten selv, inden borgmesterkæden blev en løkke om halsen på ham.

- Vi har to timers tid til at fortælle vores historie i, og så er det klart, at man vælger de konfliktbaserede ting som de mest interessante. Så vi skal rimeligt hurtigt ud over stepperne, siger Jens Jørn Spottag og knipser.

Den kadence holder aften efter aften, forsikrer han.

- Jeg er meget bevidst om, at ingen skal komme og sige, at det er faldet i tempo. Det har jeg altid været. Jeg har selv nogle gange oplevet at se forestillinger, som var blevet trætte, og hvor skuespillerne simpelthen havde forladt bygningen. Det er utilstedeligt!

- Du må altid søge at blive inspireret - det er jo dit arbejde. Folk har betalt penge for en billet, og så har du pligt til at være der! Det prøver jeg virkelig selv at bestræbe mig på, og det er sgu ikke for at lyde hellig - det er simpelthen af bitter erfaring. Du er nødt til at være present, siger han og fortsætter:

- Jeg skal ikke slæbe dårlige oplevelser, skænderier med konen eller whatever med op på scenen. Det, der foregår der, er på en eller anden måde rituelt, et helligt sted. Og du skal gøre dig fortjent til at stå der.

Jens Jørn Spottag har stået på en scene siden 1983, hvor han blev uddannet skuespiller fra Odense Teater.

Han er blevet tildelt landets ældste skuespillerpris, Lauritzen-prisen, for sit bidrag til scenekunsten og ridderkorset for selvsamme.

På film og tv har Jens Jørn Spottag modtaget en Robert for sin præstation i "To verdener" og været nomineret for sine roller i "Hvidstengruppen", "Sygeplejeskolen" og "Drømmen".

- Jeg synes faktisk, jeg blev en bedre skuespiller, da jeg fik børn. Da jeg fik Ena, min første datter, fandt jeg ud af, at det jo ikke bare handler om mig og min præstation, og hvordan jeg lige har det og sådan noget, nej. Man skal være generøs. Det handler om, at vi skal ses - sammen.

- Det er det fede ved at lave teater, synes jeg - du går ud og håber, at de der tråde imellem dine medspillere funker. Ens eget ego er man så dejligt fri for at tage stilling til - lige de par timer.

Det er en evne, Jens Jørn Spottag også besidder, når tæppet går ned igen.

At være til stede og - som skytten er afbilledet - spænde buen og rette blikket mod det, der er lige fremme.

- Tammi - min kone - og jeg er lige flyttet ind i et gammelt hus, som har krævet en kæmpe indsats. Jeg elsker det fysiske arbejde - at grave et rum ud, være med til at lægge gulvvarme, isolere, alt sådan noget - fordi det er så konkret. Det andet er så … puf, væk igen.

"Peter af Farum" får premiere på Folketeatret i København 6. februar og spiller frem til og med 8. marts.

På den stjernespækkede rolleliste finder man blandt andre også Petrine Agger, Tina Gylling Mortensen, Ulla Vejby, Carsten Svendsen og Henrik Lykkegaard.

/ritzau/

København, 11/09/2025 - 08:00

Danske stjerneskud hædres for at dyrke medfødt talent

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Skuespillerne Fanny Bornedal, Besir Zeciri og Andrea Øst Birkkjær samt instruktør Zinnini Elkington er årets modtagere af Believe in You-prisen.

Når Danmarks ældste skuespillerpris, Lauritzen-prisen, uddeles søndag 14. september i Skuespilhuset i København, sættes der også spot på fire talenter.

Skuespillerne Fanny Bornedal, Besir Zeciri og Andrea Øst Birkkjær og instruktør Zinnini Elkington er årets modtagere af Believe in You-prisen.

Med priserne følger 50.000 kroner hver.

Det oplyser Lauritzen Fonden, der uddeler Lauritzen-prisen, i en pressemeddelelse.

25-årige Fanny Leander Bornedal er autodidakt skuespiller. Hun havde sin første rolle som syvårig i thrilleren "Kærlighed på film", som blev instrueret af hendes far, Ole Bornedal.

- En ting er at være født med et talent. Noget helt andet er at have styrke og mod til at dyrke det, lyder det i begrundelsen fra priskomitéen.

- Der er nogle, der er født til at være skuespillere. Opvokset med en naturlig bevidsthed om ordene og pauserne mellem dem. Om det indtryk, det rigtige udtryk kan give. Sådan er Fanny Leander Bornedal. Samtidig er hun udstyret med en arbejdsmoral, der gør, at talentet er omsat til realitet.

Andrea Øst Birkkjær er også gået i sine forældres fodspor.

Den 33-årige skuespiller er datter af Tammi Øst og Mikael Birkkjær.

Hun er kendt fra TV 2-succesen "Badehotellet", hvor hun spillede Kitty, og det er blandt andet for den rolle, hun modtager Believe in You-prisen for. Hun bliver også hædret for sine præstationer på de skrå brædder.

- Når Andrea er en frivol Barringson-søster, der tænder op under borgerskabets bortgemte fantasier i "Feberen", er vi helt nede på tærsklen til det tyvende århundredes sitrende underliv, lyder det blandt andet.

Den tredje statuette overrækkes til Besir Zeciri.

Den 35-årige skuespiller, der har rødder i Nordmakedonien, fremhæves blandt andet for sin rolle som soldaten Peter i instruktøren Magnus von Horns "Pigen med nålen", der var nomineret til en Oscar i år.

- Besir havde for længst afskrevet drømmen om rollen, for når han så i spejlet, så han ikke en Peter - han så en brun mand. Magnus Von Horn havde set det, vi andre ønsker at se: en mand, en uendeligt talentfuld skuespiller, en Hassan og selvfølgelig også en Peter.

Og endeligt modtager Zinnini Elkington Believe in You-prisen.

Den 35-årige instruktør spillefilmsdebuterede med "Det andet offer", som havde Trine Dyrholm og Anders Matthesen på rollelisten i dramaet om en læge, som på en travl vagt træffer et valg, der får fatale følger.

Ud over talentpriserne skal der uddeles en stribe andre statuetter.

To skuespillere, en mand og en kvinde, vil modtage selve Lauritzen-prisen som en påskønnelse for fremragende præstationer på scenen, tv eller film, som det lyder.

Med Lauritzen-prisen følger 250.000 skattefri kroner samt 50.000 kroner, som skal doneres til en selvvalgt mærkesag.

Derudover uddeles Børne- og ungeprisen for at have målgruppen i fokus med et relevant emne i øjenhøjde med sit publikum. Med den pris følger 100.000 kroner.

Endeligt uddeles Backstage-prisen til en person, der medvirker rundt om og bag scenen på en produktion. Også her følger 100.000 kroner med.

Alle prismodtagerne er blevet udvalgt af en komité.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 10/09/2025 - 23:45

Anmeldere roser vellykket film om erotisk kærlighed mellem søskende

Jeppe Røndes film om et incestuøst kærlighedsforhold er kontroversiel og tankevækkende, skriver anmeldere.

Det er paradoksalt, at en film om incest kan være smuk, skriver filmmagasinet Ekkos anmelder indledningsvist om spillefilmen "Kærlighedens gerninger".

Men det er den, mener anmelderen, som giver fem stjerner ud af seks mulige.

Også Kristeligt Dagblad kvitterer med fem stjerner ud af seks mulige til Jeppe Røndes film, der får dansk biografpremiere torsdag.

Kulturmediet Soundvenues anmelder er ikke helt så begejstret og giver filmen tre stjerner, mens Politiken ender på fire stjerner ud af seks mulige.

Filmen handler om kvinden Hanna, der har isoleret sig fra samfundet i en kristen sekt i Vestjylland. Hun drømmer om at få et barn og har sex med flere af mændene i sekten i forsøget på at blive gravid.

Der bliver vendt op og ned på hendes tilbagetrukne liv, da hun bliver opsøgt af broren Jakob, som konfronterer hende med deres fælles fortid.

Deres barndom var præget af uro, og der opstod dengang et incestuøst forhold mellem de to. Handlingen er inspireret af instruktør Jeppe Røndes egen barndom, har han fortalt til flere medier.

Temaet er kontroversielt, og filmen er faktisk decideret provokerende, fordi den ikke tager stilling til, om forholdet er forkert, skriver Kristeligt Dagblad.

- Det er, som om filmen snarere åbner for spørgsmålet om: Jamen, hvad nu hvis de elsker hinanden? Skal de så ikke have lov til det? Som om svaret ikke er selvindlysende.

Anmelderen kalder filmen ubehagelig, men bemærker samtidig, at man på foruroligende vis bliver betaget af de smukke billeder af Vesterhavet og isolerede landskaber.

Også Ekkos anmelder har fundet filmen betagende.

- Kærlighedens gerninger er noget så paradoksalt som en smuk film om incest. Og hvor ekstremt det end lyder, er den nok nødt til at være præcis så kompromisløs for at fuldbyrde og forløse sin egen grænsesprængende, terapeutiske undersøgelse, lyder det.

Soundvenue mener derimod, at der nogle gange sker for meget på én gang i filmen, og at formen skubber seeren væk, mens Politiken skriver, at filmen ikke når de højder, den stiler efter.

Dagbladets anmelder bemærker, at Jeppe Rønde er inspireret af instruktørkollegaen Lars von Trier. Måske særligt af "Breaking the Waves" fra 1996.

- Kærlighedens gerninger letter aldrig helt fra sit gestaltterapeutiske ærinde, sit private udgangspunkt, og når derfor ikke de trierske højder, som den stiler efter.

- Men det er modigt, respektindgydende og tankevækkende. Alt det, som kunst bør være, skriver Politikens anmelder.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 11/09/2025 - 10:00

FAKTA: Hårtyper

* Hår kommer i flere teksturer og tykkelser. Det kan være med til at afgøre, hvor ofte du skal vaske hår. Et råd til at vælge den rette shampoo for dig er at identificere, hvilken hårtype du har. Som udgangspunkt findes disse hårtyper:

* Hvis ens hår er tørt og skadet, så er kendetegnene et mat og trist udseende, samtidig kan håret knække let. Denne hårtype har brug for særlig pleje. Ofte skyldes det en ubalance i hovedbund og hårstrå.

* Fedtet hår kan være et tegn på, at din hovedbunds talgkirtler producerer for meget naturlig olie. Vælg en shampoo, der egner sig til fedtet hår, og som indeholder olieregulerende ingredienser.

* Fint hår er kendetegnet ved, at hvert hårstrå har en lille omkreds, som gør, at det fedter og filtrer nemt. En shampoo, der kan give håret fylde, kan være godt for en med fint hår. Daglige kosttilskud kan også styrke håret og give fylde.

* Krøller kan være svære at håndtere. Krøller kræver nemlig fugt, ellers tørrer de ud, og så bliver håret i stedet kruset eller svært at kontrollere.

Kilde: Apotekeren.dk.

/ritzau fokus/

 

Læs Mere >>

, 11/09/2025 - 10:00

Overvej din hårtype inden du propper shampoo i håret

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvor ofte du skal bruge shampoo. Der er dog flere overvejelser, du kan gøre dig.

Du står i badet og overvejer, om du skal have shampoo i håret. Du har nemlig hørt, at det ikke er sundt at bruge hver dag.

Det er dog ikke nødvendigvis forkert at bruge shampoo hver dag eller flere gange om ugen.

Det er nemlig meget individuelt og afhænger af flere faktorer. Det fortæller Naja Krobak Jensen, der er faglærer på frisøruddannelsen på Techcollege i Aalborg.

- Det er forskelligt fra person til person, hvor ofte man skal bruge shampoo. Generelt er det fint at vaske sit hår et par gange om ugen, men hvis du for eksempel dyrker meget sport, så skal det vaskes oftere, da du udskiller sved og fedtstoffer, siger hun.

Hvis man er i tvivl, kan man kigge sig selv i spejlet og vurdere, om håret ser fedtet ud. Hvis det gør det, er det nok tid til at finde sin shampoo frem.

- Er ens hovedbund fedtet til og ser fedtet ud hver dag, så bliver man nødt til at vaske med shampoo hver dag, siger hun.

Det kan dog godt skabe problemer at vaske håret for ofte. Det fortæller den amerikanske hårforsker og dermatolog Wilma Bergfeld i et interview med Videnskab.dk.

- Hvis man vasker hår for meget eller bruger en forkert shampoo i forhold til sin hårtype, kan det resultere i, at hovedbunden og hårfibrene bliver tørre. Det kan føre til kløe, tør hovedbund og tørt hår, som let knækker, siger Wilma Bergfeld til mediet.

Naja Krobak Jensen fortæller, at ens hårtype også kan påvirke, hvor ofte man bør give sig i kast med shampoo under bruseren.

- Shampoo har nogle plejestoffer, der renser håret, men det tørrer også håret ud. Hvis du eksempelvis har krøller, så er dit hår mere tørt fra naturens side. Derfor kan man godt undlade at vaske sit hår i en uge, hvis det er muligt, siger hun.

Det ser dog anderledes ud for dem, der har fint hår. De kan oftere benytte sig af shampoo, da håret hurtigere kan se fedtet ud.

- Hvis du har fint hår, så har du en naturlig produktion af fedtstof i hovedbunden. Den produktion gør, at dit hår fedter hurtigere, fordi håret er fint og ikke kan optage så meget fedtstof. Derfor vasker personer med fint hår oftere deres hår, siger hun.

Ens profession kan også have en påvirkning på rensning af håret. Hvis man bliver beskidt hver dag på arbejde, skal man oftere finde shampooen frem.

- En murer skal gerne vaske håret hver dag, da de går i meget støv hele dagen. Det tørrer hurtigt håret ud, siger Naja Krobak Jensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek