Ifølge den 4000 år gamle astrologi er decemberbørn lidenskabelige, intense og frihedssøgende.

Decemberbørn som Jens Jørn Spottag og Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte, som skuespilleren besjæler i forestillingen "Peter af Farum".

De er begge skytter i stjernetegn, har Jens Jørn Spottag bemærket, ofte afbilledet med buen spændt og pilen rettet mod målet.

- Jeg går egentligt ikke synderligt meget op i den slags. Men jeg bruger det mere som sådan en ... Ja, hvad kan man sige? Ligesom når man har en drøm, og man tænker: "Hvad kan dét betyde?", fortæller Jens Jørn Spottag.

- Jeg kan godt mærke, hvis det resonerer noget i mig. Hvis der er nogle karakteristika hos en person, som er bærer af samme tegn som mig - ligesom Peter Brixtofte: Utålmodigheden, interessen for sport, og at der gerne må ske en helvedes masse. Og - nå ja - så kan jeg da også godt lide rødvin. Men slet ikke i de mængder eller til 10.000 kroner flasken.

"Peter af Farum" får premiere på Folketeatret i København 6. februar - helt præcis på datoen 22 år efter at Farum-skandalen rullede ud.

Forestillingen udspiller sig i 90'erne, dengang armbevægelserne var lige så store som ambitionerne.

Peter Brixtofte vil gøre Farum til verdens bedste by - med ismaskiner i institutionerne, computere til alle elever og kommunalt betalte charterture til de ældste.

Men inde i byrådet er der intriger, modstand og magtspil fra politiske rivaler og skeptiske kolleger, der har andre agendaer og ikke mindst stigende mistanke om, at det er fiksfakserier, som finansierer bykongens kongerige.

Også i virkelighedens verden har der været forlydender om modstand. Modstand over, at forestillingen overhovedet finder sted.

- Det kan jeg på mange måder godt forstå, lyder det fra Jens Jørn Spottag.

- Sådan tror jeg som også, mine egne børn ville have det, hvis nu jeg var blevet afsløret i noget forfærdeligt, siger han.

- Men det her er politisk satire og ikke en traurig fortælling om en skidegod politiker, der desværre var alkoholiker. Det handler om magtstrukturer, mere end at det lige præcis handler om Peter Brixtofte.

Jens Jørn Spottag har slået "satire" op på vej i toget mod København fra Helsinge, hvoromkring han bor: Satire er at lave et gerne politisk vrangbillede, refererer han.

- Det gør det her jo også. Det kan ikke nytte noget, at du går og sjatpisser på nogle mennesker, der bare skal have fingeren, siger den erfarne skuespiller.

- Når man laver satire, skal det være knivskarpt! Og det er ikke et dårligt krav at stille: At vi skal være klare i spyttet og bruge hjernen.

Adspurgt, om han nogensinde har trådt andre over tæerne i sit arbejde, udbryder Jens Jørn Spottag:

- Det håber jeg da! Vi skulle gerne være skarpe nok til at provokere nogen - det synes jeg, der er blevet for lidt af, siger den 67-årige skuespiller og fortsætter:

- Jeg har spillet Adolf Hitler i "Mein Kampf" og lignede ham jo helt forfærdeligt.

Jens Jørn Spottag smyger håret ned over panden og stramt til venstre, ligesom hans lokker var sat i 1990 i Aalborg Teaters opsætning af George Taboris farce over den tyske diktators autobiografiske manifest.

- Jeg er blevet spurgt, om man kan spille sådan en forestilling i dag, og det synes jeg, for fanden, man er nødt til at kunne. Vi er nødt til at blive ved med at revse. Vi er nødt til hele tiden at løbe panden imod væggen, der siger: "Hertil!".

- Vi kan ikke bare sidde og mimre: "Ej det må vi nok ikke ... er det ikke for tæt på? ... er det ikke lige for nylig, han er død" og sådan noget. Vi er nødt til at løbe risikoen ... Ellers er vi fucked.

I disse trængte tider skal kunsten stadig være fri, og derfor har Jens Jørn Spottag - selvfølgelig - ikke bedt om velsignelse til at måtte skildre Peter Brixtofte, der døde i 2016, 66 år gammel, efter et liv i storhed og fald.

Han kan heller ikke forestille sig andre portrætter, hvor han ville spørge om tilladelse.

- Jeg bryder mig ikke om at gøre folk kede af det. Men at gøre dem vrede er noget andet, synes jeg. Det er mere aktivt. Og så kan man altid skrive et læserbrev og frasige sig alt, der foregår på Folketeatret, siger han og fortsætter:

- Vi forholder os jo til det, der er det reelle - dommene, de fire års fængsel, falske lån og repræsentationsudgifter, som var eksorbitante, som det så fint hedder. Det var jo virkeligt!

Peter Brixtofte blev i 2006 dømt for groft mandatsvig og embedsmisbrug. Han fik to års fængsel for hovedsagen, der foruden overskridelsen af repræsentationskontoen blandt andet også omfattede ulovlige millionlån.

Oveni fik han to års fængsel i den såkaldte sponsorsag, hvor kommunen havde betalt overpriser for byggerier og udførelsen af kommunale opgaver, hvorefter beløbene var blevet kanaliseret ind i Farum Boldklub som sponsorater.

Jens Jørn Spottag kan sagtens huske, da fiflerierne første gang kom frem i 2002.

"Drak for 150.000 på et døgn", stod der på B.T.'s spiseseddel i den første af en række afsløringer om edderdyre dråber, ditto middage og alfaderlige ambitioner om at skabe verdens bedste by, der siden havde givet kommunekassen gedigne økonomiske tømmermænd.

I straffesagen vidnede daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, og han bliver også skildret i forestillingen.

Indenrigsministeriet besluttede at sætte Farum under administration. Byrådet suspenderede Peter Brixtofte, men han forlod posten selv, inden borgmesterkæden blev en løkke om halsen på ham.

- Vi har to timers tid til at fortælle vores historie i, og så er det klart, at man vælger de konfliktbaserede ting som de mest interessante. Så vi skal rimeligt hurtigt ud over stepperne, siger Jens Jørn Spottag og knipser.

Den kadence holder aften efter aften, forsikrer han.

- Jeg er meget bevidst om, at ingen skal komme og sige, at det er faldet i tempo. Det har jeg altid været. Jeg har selv nogle gange oplevet at se forestillinger, som var blevet trætte, og hvor skuespillerne simpelthen havde forladt bygningen. Det er utilstedeligt!

- Du må altid søge at blive inspireret - det er jo dit arbejde. Folk har betalt penge for en billet, og så har du pligt til at være der! Det prøver jeg virkelig selv at bestræbe mig på, og det er sgu ikke for at lyde hellig - det er simpelthen af bitter erfaring. Du er nødt til at være present, siger han og fortsætter:

- Jeg skal ikke slæbe dårlige oplevelser, skænderier med konen eller whatever med op på scenen. Det, der foregår der, er på en eller anden måde rituelt, et helligt sted. Og du skal gøre dig fortjent til at stå der.

Jens Jørn Spottag har stået på en scene siden 1983, hvor han blev uddannet skuespiller fra Odense Teater.

Han er blevet tildelt landets ældste skuespillerpris, Lauritzen-prisen, for sit bidrag til scenekunsten og ridderkorset for selvsamme.

På film og tv har Jens Jørn Spottag modtaget en Robert for sin præstation i "To verdener" og været nomineret for sine roller i "Hvidstengruppen", "Sygeplejeskolen" og "Drømmen".

- Jeg synes faktisk, jeg blev en bedre skuespiller, da jeg fik børn. Da jeg fik Ena, min første datter, fandt jeg ud af, at det jo ikke bare handler om mig og min præstation, og hvordan jeg lige har det og sådan noget, nej. Man skal være generøs. Det handler om, at vi skal ses - sammen.

- Det er det fede ved at lave teater, synes jeg - du går ud og håber, at de der tråde imellem dine medspillere funker. Ens eget ego er man så dejligt fri for at tage stilling til - lige de par timer.

Det er en evne, Jens Jørn Spottag også besidder, når tæppet går ned igen.

At være til stede og - som skytten er afbilledet - spænde buen og rette blikket mod det, der er lige fremme.

- Tammi - min kone - og jeg er lige flyttet ind i et gammelt hus, som har krævet en kæmpe indsats. Jeg elsker det fysiske arbejde - at grave et rum ud, være med til at lægge gulvvarme, isolere, alt sådan noget - fordi det er så konkret. Det andet er så … puf, væk igen.

"Peter af Farum" får premiere på Folketeatret i København 6. februar og spiller frem til og med 8. marts.

På den stjernespækkede rolleliste finder man blandt andre også Petrine Agger, Tina Gylling Mortensen, Ulla Vejby, Carsten Svendsen og Henrik Lykkegaard.

/ritzau/