Washington D.C., 05/07/2026 - 05:37
Trump går på talerstolen efter uvejr og forsinkelse
Trump takker i tale alle for at gøre det rigtige, efter at et uvejr medførte forsinkelse af fejring af USA.
Af: /ritzau/
USA's præsident, Donald Trump, har senere end planlagt taget hul på en tale i parken National Mall i forbundshovedstaden Washington D.C.
- Godaften USA. Hvis I tror, det var nemt - det var det ikke, siger Trump, da han indleder sin tale.
Den finder sted sent lørdag aften amerikansk tid - tidligt søndag morgen dansk tid. Den afholdes, i anledning af at det den 4. juli er 250 år siden, at USA's uafhængighed blev erklæret.
Talen måtte tidligere på natten udskydes på grund af tordenvejr.
- Jeg vil gerne takke alle, fordi de gjorde det rigtige. De så lyn, og jeg sagde: "Det kan ikke passe. Hvis vi skal tale foran én person klokken 04 om morgenen, så er jeg her. Vi kan på ingen måde lade os stoppe", siger Trump ifølge NBC News.
Nyhedsbureauet AFP rapporterede tidligere, at området ved parken var blevet ramt af voldsomme vindstød, og at lyn kunne ses glimte.
RITZAU




