Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/04/2024 - 10:00

Se listen: Her er danskernes dårlige cykelvaner

Det er dyrt ikke at overholde færdselsloven, og det gælder også, hvis du er en af de bløde trafikanter. Her er reglerne, som danske cyklister oftest bryder.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Ud over jernheste og små knallerter er de danske cykelstier fyldt med skilte, vejmarkeringer og lysreguleringer. Og dertil tilhører en masse regler, som skal overholdes.

Det er dog langtfra alle cyklister, der opfører sig som Guds bedste børn i trafikken. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for forsikringsselskabet Gjensidige.

Her indrømmer næsten hver tredje danske cyklist, at de i løbet af de seneste tre år engang har kørt på fortovet, mens tæt på hver fjerde har drejet til højre for rødt.

Mobiltelefonen er også blevet hevet op af lommen, for hver tiende har ifølge undersøgelsen kørt og sms'et under cykelturen. Hver sjette har kørt i et fodgængerfelt.

I bunden af listen svarer fire procent, at de i løbet af de seneste tre år har kørt direkte over for rødt.

Spørger man Jens Peter Hansen, der er formand for Cyklistforbundet, er det positivt, at statistikken også viser, at der er mange, som rent faktisk ikke bryder reglerne. Men han løfter dog en pegefinger.

- Alle trafikanter skal overholde færdselsloven, og der er et mindretal, der især for deres egen skyld bør stramme sig an, siger han.

I undersøgelsen bider Jens Peter Hansen særligt mærke i flere af overtrædelserne, som han mener skaber farlige situationer.

- At køre direkte over for rødt kan resultere i, at en bilist uforvarende kommer til at kvæste eller dræbe et andet menneske, siger han og fortsætter:

- Og at cykle i et fodgængerfelt kan genere fodgængere og overraske bilister, hvilket kan skabe en farlig situation, der ikke kun går ud over lovbryderen, siger han.

Han peger desuden på, at hvis du bruger din mobiltelefon, mens du cykler - for eksempel til at sms'e, tale eller tage selfies - kan du også skabe farlige situationer for andre cyklister med risiko for, at de bliver ramt af en bil.

Flere af de dårlige vaner er ulovlige, og du kan dermed ende med en bøde, hvis din trafikforseelse bliver spottet af en politibetjent.

Ifølge de gældende bødetakster hos politiet skal du eksempelvis af med 700 kroner, hvis du gør dig skyldig i den mest udbredte forseelse - nemlig at køre på fortovet.

Lidt dyrere bliver det, hvis du kører over for rødt eller kører med en telefon i hånden. Så er der altså afregning ved kasse et på 1000 kroner.

Det samme gælder, hvis du fræser direkte over en ubetinget vigepligt, hvor du ellers skal stoppe helt op. Så skal du også have en tusindkroneseddel op af lommen - altså inden de udgår.

Ligesom ved at køre på fortovet kan du forvente en bøde på 700 kroner, hvis en betjent ser dig cykle i et fodgængerfelt eller mod færdselsretningen på cykelstien.

Den højeste enkeltstående bøde, du kan få som cyklist, er på 1500 kroner. Den får du, hvis du kører fuld på cykel.

I en anden undersøgelse, som Kantar Public lavede for Gjensidige sidste år, svarede lidt over hver tredje ung mellem 18-29 år, at de havde kørt fuld på cykel inden for de seneste tre år. Her var knap en tredjedel af dem kommet til skade som følge af et styrt.

Det er ikke en fast promillegrænse, som afgør, om du kører ulovligt, sådan som det er tilfældet i en bil.

I stedet er det politiet, som vurderer, om du er for fuld til at cykle forsvarligt i den tilstand, du befinder dig i.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek