Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/04/2024 - 10:00

Se listen: Her er danskernes dårlige cykelvaner

Det er dyrt ikke at overholde færdselsloven, og det gælder også, hvis du er en af de bløde trafikanter. Her er reglerne, som danske cyklister oftest bryder.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Ud over jernheste og små knallerter er de danske cykelstier fyldt med skilte, vejmarkeringer og lysreguleringer. Og dertil tilhører en masse regler, som skal overholdes.

Det er dog langtfra alle cyklister, der opfører sig som Guds bedste børn i trafikken. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for forsikringsselskabet Gjensidige.

Her indrømmer næsten hver tredje danske cyklist, at de i løbet af de seneste tre år engang har kørt på fortovet, mens tæt på hver fjerde har drejet til højre for rødt.

Mobiltelefonen er også blevet hevet op af lommen, for hver tiende har ifølge undersøgelsen kørt og sms'et under cykelturen. Hver sjette har kørt i et fodgængerfelt.

I bunden af listen svarer fire procent, at de i løbet af de seneste tre år har kørt direkte over for rødt.

Spørger man Jens Peter Hansen, der er formand for Cyklistforbundet, er det positivt, at statistikken også viser, at der er mange, som rent faktisk ikke bryder reglerne. Men han løfter dog en pegefinger.

- Alle trafikanter skal overholde færdselsloven, og der er et mindretal, der især for deres egen skyld bør stramme sig an, siger han.

I undersøgelsen bider Jens Peter Hansen særligt mærke i flere af overtrædelserne, som han mener skaber farlige situationer.

- At køre direkte over for rødt kan resultere i, at en bilist uforvarende kommer til at kvæste eller dræbe et andet menneske, siger han og fortsætter:

- Og at cykle i et fodgængerfelt kan genere fodgængere og overraske bilister, hvilket kan skabe en farlig situation, der ikke kun går ud over lovbryderen, siger han.

Han peger desuden på, at hvis du bruger din mobiltelefon, mens du cykler - for eksempel til at sms'e, tale eller tage selfies - kan du også skabe farlige situationer for andre cyklister med risiko for, at de bliver ramt af en bil.

Flere af de dårlige vaner er ulovlige, og du kan dermed ende med en bøde, hvis din trafikforseelse bliver spottet af en politibetjent.

Ifølge de gældende bødetakster hos politiet skal du eksempelvis af med 700 kroner, hvis du gør dig skyldig i den mest udbredte forseelse - nemlig at køre på fortovet.

Lidt dyrere bliver det, hvis du kører over for rødt eller kører med en telefon i hånden. Så er der altså afregning ved kasse et på 1000 kroner.

Det samme gælder, hvis du fræser direkte over en ubetinget vigepligt, hvor du ellers skal stoppe helt op. Så skal du også have en tusindkroneseddel op af lommen - altså inden de udgår.

Ligesom ved at køre på fortovet kan du forvente en bøde på 700 kroner, hvis en betjent ser dig cykle i et fodgængerfelt eller mod færdselsretningen på cykelstien.

Den højeste enkeltstående bøde, du kan få som cyklist, er på 1500 kroner. Den får du, hvis du kører fuld på cykel.

I en anden undersøgelse, som Kantar Public lavede for Gjensidige sidste år, svarede lidt over hver tredje ung mellem 18-29 år, at de havde kørt fuld på cykel inden for de seneste tre år. Her var knap en tredjedel af dem kommet til skade som følge af et styrt.

Det er ikke en fast promillegrænse, som afgør, om du kører ulovligt, sådan som det er tilfældet i en bil.

I stedet er det politiet, som vurderer, om du er for fuld til at cykle forsvarligt i den tilstand, du befinder dig i.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek