Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/12/2023 - 10:00

Højt fravær i folkeskolen vækker bekymring

Hver femte elev i folkeskolen har en fraværsprocent over ti. Og højt fravær er som regel et udtryk for stærk mistrivsel, lyder det fra ekspert.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Andelen af folkeskolebørn med mere end ti procents skolefravær er taget til de seneste år trods et fald i dette skoleår.

Ifølge de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet havde 20 procent af eleverne i folkeskolen mere end ti procent fravær i løbet af skoleåret 2022/2023, mens det gjaldt for 26 procent af eleverne skoleåret før.

Men selv om andelen er faldet, er det stadig bekymrende, lyder det fra ph.d. i pædagogisk psykologi og kognitiv psykoterapeut med speciale i børn og unge Tine Basse Fisker.

- Den mængde fravær er som regel et udtryk for stærk mistrivsel. Nogle har svært ved at finde en plads i fællesskabet og har svært ved at få fornemmelsen af, at de er vigtige for nogen, siger Tine Basse Fisker og fortsætter:

- Når børn er i så stærk mistrivsel, at de holder op med at komme i skole, er selve skolefraværet ikke det primære problem - det er selve mistrivslen.

Ifølge Tine Basse Fisker har fraværsprocenten blandt folkeskoleelever med mere end ti procent fravær i mange år ligget på 10-14 procent.

Hvorfor vi pludselig har set så stor en stigning, er ikke så let at komme med et præcist svar på.

- Det stikker i utroligt mange retninger. Mange peger på coronapandemien og skolereformen, som underliggende faktorer, men det er kun to brikker i et meget komplekst puslespil, siger hun.

- Selv om vi oplevede en eksplosiv stigning i fravær under pandemien, er det vigtigt at erkende, at de aktuelle udfordringer strækker sig langt ud over pandemiens ramme.

Covid-19 kan have haft betydning for registrering af elevfravær, og man regner derfor med en mere upræcis fraværsregistrering i den periode.

- Men pandemien i sig selv kan ikke være den eneste grund, for det forklarer ikke det stadig høje fravær i 2022 og 2023, siger Tine Basse Fisker.

Hun peger desuden på, at tallet er et minimumtal, fordi man i statistikkerne ofte ikke tæller de børn med, som ikke har været i skole i mere end et år.

- Derfor er der også et mørketal, som vi ikke rigtig kender størrelsen på, siger hun.

Hos Børns Vilkår er det heller ikke nemt at sætte en finger på, hvad der præcis er årsagen til den høje fraværsprocent.

- Der er mange ting, som ligger til grund for det her, og det er vigtigt, at vi går nysgerrigt til værks, siger uddannelsesfaglig konsulent Sanne Lind.

- For nogle børn kan det kobles til mistrivsel, og det kan være forhold i skolen som mange lærerskift, mobning samt ting, der foregår derhjemme.

Og jo længere tid, barnet er væk fra skolen, jo sværere bliver det også at komme tilbage, påpeger Sanne Lind.

For at spotte mistrivsel hos et barn er det vigtigt, at man som forældre ikke kommer til at negligere barnets udtryk. For der kan ligge noget bagved.

- De kan starte med at sige, at de har ondt i maven, eller at de ikke vil i skole, fordi det er kedeligt, påpeger hun.

- Lukker barnet i, så kan du prøve at få dialogen i gang på en god måde. Lav noget hyggeligt, mens du spørger ind og hjælper barnet med at sætte ord på det, der er svært.

Ifølge ph.d. i pædagogisk psykologi Tine Basse Fisker sker der udsving i fraværet allerede tidligt i skoletiden.

- I overgangen fra fjerde klasse begynder der at ske noget, og vi ser også et udsving i syvende. Tiendeklasserne er dem med mest fravær.

- Det er især piger omkring teenageårene, som er mest i mistrivsel, siger Tine Basse Fisker.

Ifølge forskeren spiller skolen, relationen mellem eleverne og elevernes relation til de voksne en stor rolle, når det kommer til elevernes trivsel.

Hun peger på, at børnene, fra de er helt små, skifter voksne i et stort omfang, og at det blandt andet går ud over relationsdannelsen og et trygt miljø.

/ritzau fokus

Basel, 16/05/2025 - 06:00

Grandprixgeneral i tårer: Vi har kæmpet så hårdt

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

DR's grandprixstrategi er endelig lykkedes. Danmark står i sin første Eurovision-finale siden 2019.

Endelig lykkedes DR's grandprixstrategi: Danmark er klar til sin første Eurovision-finale siden 2019, efter at Sissal imponerede seerne med "Hallucination".

DR's grandprixboss, Erik Struve Hansen, er rørt til tårer.

- Jeg er utroligt glad. Jeg er megastolt af Sissal og af det hold, der har fået det til at ske, og af at Danmark endelig er i den finale, siger han.

- Jeg synes virkelig, det er forløsende, efter at der er blevet kæmpet så hårdt.

Erik Struve Hansen er også en tydeligt lettet mand, som han står der i St. Jakobshalle i den schweiziske storby Basel, hvor årets Eurovision afholdes.

Danmark er det land, der har misset finalen flest år i streg.

Efter fire års finalefadæse iværksatte DR i 2023 en ny grandprixstrategi: kærlighed ved første lyt og en stærk performance visuelt og vokalt.

Til sidste års Eurovision var Saba og nummeret "Sand" valgt ud fra netop de parametre. Men også der løb håbet om en finaleplads ud som sand imellem fingrene.

Dengang var Erik Struve Hansens øjne også blanke.

I år er det af glæde.

- Vi har knoklet, nærmest fra at sidste års Eurovision var slut, for at finde ud af: Hvad gør vi nu? Hvordan får vi vendt skuden, så vi kommer i den finale?, fortæller han.

DR har fastholdt strategien. Derudover har public service-stationen skruet op for indsatsen på de sociale medier.

Nu er det endelig lykkedes, og med målsætningen nået skal der sættes nye.

- Selvfølgelig kæmper vi da nu for at klare os så godt som overhovedet muligt i den finale, siger Erik Struve Hansen.

Om så godt som overhovedet muligt er en sejr, har grandprixgeneralen endnu ikke afgjort.

- Nu har der været den kæmpe udfordring med at komme i finalen. Så vi sætter det næste mål på lørdag. Men vi kommer da til at kæmpe med næb og kløer, for jeg synes virkelig, vi har noget særligt i Sissal, siger han.

Der er plads til 26 lande i Eurovision-finalen. 20 af finalisterne er fundet i to semifinaler afholdt henholdsvis tirsdag og torsdag.

11 lande klarede ikke cuttet og må forlade Eurovision uden mulighed for en sejr.

Seks lande er automatisk kvalificeret: Spanien, Italien, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, fordi de betaler den største del af Eurovision, samt sidste års vindernation, som denne gang er Schweiz.

Danmark har vundet det internationale melodigrandprix tre gange: i 1963 med Grethe & Jørgen Ingmanns "Dansevise", i 2000 med Brødrene Olsens "Smuk som et stjerneskud" og i 2013 med Emmelie de Forests "Only Teardrops".

Eurovision-finalen sendes på DR1 lørdag 17. maj klokken 21.00.

/ritzau/

Læs Mere >>

Basel, 16/05/2025 - 02:39

Danmark bryder Eurovision-forbandelse og går til finale

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Færøske Sissal har med sangen "Hallucination" sikret Danmark en plads i finalen ved Eurovision lørdag aften.

Længe har en forbandelse hvilet over Danmark ved det internationale melodigrandprix, men torsdag aften er den brudt.

Færøske Sissal, som repræsenterer Danmark ved Eurovision 2025 med sangen "Hallucination", går videre til finalen lørdag.

Det står klart efter den anden semifinale, som er blevet afholdt i den schweiziske by Basel torsdag aften.

Danmark har ellers ikke kvalificeret sig til en Eurovision-finale siden 2019 og er dermed det land, der har deltaget i det internationale melodigrandprix flest år i træk uden at nå finalen.

Men nu er Danmark blandt de ti lande, der torsdag aften har sikret sig en finaleplads. I alt har 16 lande været på scenen torsdag i den anden semifinale.

Udover Danmark har også Litauen, Israel, Armenien, Østrig, Luxembourg, Finland, Letland, Malta og Grækenland booket billet til finalen torsdag.

Den 30-årige færøskfødte sanger Sissal var på scenen med en hel ny og strømlinet optræden, efter at det show, hun stillede op med i Dansk Melodi Grand Prix, blev kritiseret for at mangle en rød tråd.

Hun begyndte "Hallucination" i en fluffy jakke, som hun siden smed, så hun stod tilbage i et glimtende blåt bodysuit.

Da hun havde sunget sidste strofe, lagde hun hånden på brystet og takkede Europa.

- Jeg har det skidegodt!, lød det fra hende, lige da hun havde forladt scenen, afslørede DR i en video optaget backstage.

- Som vokalist synes man altid, at man kan gøre det bedre. Men jeg er så tilfreds.

Det er DR også.

Efter en stribe år uden en finaleplads iværksatte public service-stationen i 2023 en ny grandprixstrategi om kærlighed ved første lyt og en stærk performance visuelt og vokalt.

I år er strategien slået igennem, og Sissal er nu klar til lørdagens grande finale, hvor vinderen af Eurovision 2025 findes.

Årets semifinale begyndte "down under" med de grandprixglade australiere, der i 2015 blev inviteret med i konkurrencen. I år var kænguru-kontinentet repræsenteret af Go-Jo, som stillede op med "Milkshake Man".

Israels deltager, Yuval Raphael, var en af aftenens sidste sangere og gennemførte sit nummer, "New Day Will Rise".

Under generalprøven tidligere på dagen afbrød propalæstinensiske demonstranter hende med piften, buhråb og fløjter.

Det var finske Erika Vikman, som sluttede semifinalen af med sin orgasmesang, der bærer den tyske titel "Ich komme".

Sangen er godkendt af European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision.

Sådan gik det ikke for Malta, der var på scenen med "Serving".

Oprindeligt hed sangen, som synges på engelsk, "Serving Kant". "Kant" er maltesisk for "at synge". Men EBU beordrede teksten ændret, fordi det lød som "cunt". Et engelsk ord, der kan blive brugt nedladende om kvinders kønsorgan.

Der stiller så mange lande op i Eurovision, at grandprixet må afvikles over to semifinaler inden finalen.

Tirsdag fandt første semifinale sted. Her gik Kaj, som repræsenterer Sverige, videre med saunasangen "Bara Bada Bastu".

Satiretrioen er også foreløbige favoritter til at vinde hele baduljen.

Finalen fuldendes af Spanien, Italien, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, som er automatisk kvalificeret, da de betaler den største del af gildet. Også sidste års vindernation - denne gang Schweiz - får altid en finaleplads.

Eurovision-finalen sendes på DR1 lørdag 17. maj klokken 21.00.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 15/05/2025 - 10:00

FAKTA: Syretilbageløb i spiserøret

* Både halsbrand og sure opstød går under den samlede betegnelse reflukssygdom (syretilbageløb i spiserøret).

* Man skal straks søge læge ved brystsmerter (som eneste symptom), synkebesvær eller synkesmerter.

* Den typiske behandling er livsstilsændringer, syreneutraliserende medicin eller syrepumpehæmmere, der nedsætter mavesyreproduktionen.

* Man kan selv nedsætte symptomerne ved hjælp af vægttab, hvis man er overvægtig. Hvis det primært påvirker en om natten, kan man hæve sengens hovedgærde og undgå måltider tre timer før sengetid.

* For nogle kan det hjælpe at mindske indtaget af fødevarer og drikke, der giver symptomer, undgå forstoppelse og store måltider.

Kilde: Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 15/05/2025 - 10:00

Sådan mindsker du halsbrand og sure opstød

Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Halsbrand og sure opstød kan mindskes ved et lavere BMI, mindre oppustethed og mindre stress. Samtidig kan medicin være med til at reducere ubehagelighederne.

Det kan være meget ubehageligt at være plaget af enten halsbrand eller sure opstød. De to symptomer har begge at gøre med mavesyren, men kan føles forskellige.

Det fortæller Anne Lund Krarup, der er mave-tarmlæge og forskningsansvarlig overlæge i Akut- og Traumecenter på Aalborg Universitetshospital.

- Hvis der er noget mad, der er kommet ned i mavesækken, men smutter tilbage op i spiserøret, så kan det komme op til munden som et surt opstød. Men hvis det ikke kommer hele vejen, så begynder det at brænde, eller mærkes slet ikke, siger hun.

Ved halsbrand oplever man en brændende fornemmelse inde bag brystbenet.

- Det er det, allerflest har, når der er syre, som løber op i spiserøret, fortæller hun.

Der er mange myter om, hvordan madvarer, drikkevarer og livsstil kan påvirke halsbrand og sure opstød. De fleste har dog ikke særlig meget evidens.

- Men ved et højt BMI har man større risiko for sure opstød, halsbrand eller begge dele, siger Anne Lund Krarup.

Også gravide kan være påvirkede, fordi graviditeten giver et øget tryk på maven.

Jens Gram, der er administrerende direktør hos Aarhus Osteopati, er enig i denne betragtning og tilføjer:

- Hvis man har et øget pres i bughulen grundet oppustethed, øger det presset opad på mavesækken. Det kan presse den op mod mellemgulvet, så spiserørets lukkemuskel ikke fungerer optimalt, siger han.

Generelt er det en god idé at tygge maden roligt, ikke at overspise eller indtage for meget væske. Og så skal man sørge for at bevæge sig, hvis man føler sig oppustet.

- Hvis man er meget spændt i brystkassen og mellemgulvet, kan det lukke sig ned over mavesækken, så lukkemusklens funktion ikke er optimal, hvilket kan resultere i, at mavesyren kan passere til spiserøret, siger han.

Der kan være flere årsager til, hvorfor man kan være stiv i mellemgulvet.

Ved øget stress over en længere periode kan det ændre vejrtrækningen til at blive mere overfladisk.

- Det kan resultere i en mere inaktiv mellemgulvsmuskel. Man kan spænde mere i maven og mellemgulvet, der over tid kan skabe øget stivhed, siger Jens Gram og fortsætter:

- KOL, astma og meget stillesiddende arbejde kan også give ændringer i vejrtrækningsmønsteret, hvilket kan øge spændingerne af mellemgulvet.

Det kan i længden være farligt, hvis spiserørets lukkemuskel ikke fungerer optimalt, da det er den, der normalt hindrer mavesyren i at løbe op i spiserøret.

- Spiserøret er ikke lavet til at få mavesyre op i sig. Syren kan over tid nedbryde vævet i spiserøret og give skader, siger han.

Anne Lund Krarup fortæller, at der findes flere typer af medicin, hvis man er meget plaget af halsbrand og sure opstød. En af typerne er en base, der fås som tabletter i supermarkeder og apoteker.

- Dem spiser man med det samme, og de neutraliserer syren. De svarer i princippet til at drikke et stort glas mælk, selv om sugetabletter har nemmere ved at blive i spiserøret end mælk, der nemmere løber igennem, siger hun.

De virker på det, der lige er rendt op i spiserøret. Men hvis man har en mavesæk, der hele tiden sender noget op i spiserøret, skal man have syrehæmmende medicin, som holder pH-værdien nede i mavesækken.

- I håndkøb på apoteket kan man købe lansoprazol, omeprazol og pantoprazol. Det er de tre mest hyppige præparater i Danmark, siger Anne Lund Krarup.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek