London, 15/06/2026 - 19:31
Alvorligt syg Bonnie Tyler er ude af koma
Lægerne er "overbeviste" om, at Bonnie Tyler vil komme sig, selv om fremskridtene er langsomme, skriver BBC.
John Macdougall/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Den 75-årige walisiske sanger Bonnie Tyler er ude af koma, men hendes tilstand er stadig alvorlig, og hun er fortsat indlagt på intensivafdelingen.
Det siger hendes repræsentant til flere internationale medier ifølge britiske BBC.
Bonnie Tyler blev hastet på hospitalet i den portugisiske storby Faro i slutningen af maj og gennemgik en akut tarmoperation efter at have fået stærke mavesmerter.
Der opstod efterfølgende komplikationer, og hun blev kort efter operationen lagt i kunstig koma.
Ifølge hendes talsperson er lægerne "overbeviste" om, at hun vil komme sig, selv om fremskridtene er "langsomme", skriver BBC.
Bonnie Tyler er især kendt for "It's a Heartache" fra 1977 og "Total Eclipse Of The Heart" fra 1983.
/ritzau/




