Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/06/2023 - 08:00

Dansk stjerne: Jeg nægtede at jeg var syg

Julie R. Ølgaard fik akut kejsersnit og fødte sin søn alt for tidligt. Traumet affødte idéen til hendes spillefilm, den psykologiske thriller "Englemageren".

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau

Mens hun lå søvnløs, lød kakofonien fra baggårdskattenes kampe mere og mere som skrigende babyer.

Men trods insomniens altfortærende træthed, som miskmaskede hendes sanser, turde Julie R. Ølgaard ikke overgive sig.

- Det er tortur at blive bange for at sove, fordi du slet ikke kan overskue, at vækkeuret ringer igen om en time, siger hun nøgternt.

Julie R. Ølgaard blev mor for første gang i 2017, da sønnen Cooper kom til verden. Men babyboblen brast. Lægerne konstaterede, at Julie R. Ølgaard led af svangerskabsforgiftning, og hun fik akut kejsersnit syv uger før termin.

1231 gram vejede Cooper, da han blev forløst.

Tilførslen af næring blev systematiseret, så han kunne vokse sig stor og stærk.

- Han var lille, en lille bitte baby. Men for mig var han helt perfekt. Vi skulle bare igennem det. Men det gjorde også, at jeg heller ikke rigtig registrerede, hvor syg jeg i realiteten selv var, siger Julie R. Ølgaard og fortsætter:

- Jeg benægtede det. På godt og ondt. For grunden til, at Cooper skulle ud, var, at lægerne var bange for mig.

Svangerskabsforgiftning kan i yderste konsekvens få fatale følger for både mor og barn, og i de sjældne tilfælde er det nødvendigt at afslutte graviditeten.

Den lille nybagte familie lå indlagt på neonatalafdelingen, stue om stue med babyer, der vejede det halve af Cooper, børn med misdannelser eller hjertefejl.

- Selv om det er de mest magiske, fantastiske mennesker, der arbejder der, er det et intenst sted. Jeg skylder dem hele mit liv, de har reddet mig og Cooper, siger Julie R. Ølgaard.

- Der er lamper, larm og lys hele tiden, og selv om jeg gik i overlevelsesmode, lytter man jo til alles historier.

Cooper er i dag en frisk og frejdig knægt, der netop har fejret sin seksårs fødselsdag.

De har begge været heldige, understreger Julie R. Ølgaard, virkelig heldige.

Både Cooper. Og hende.

Det indså hun først, da hun ventede sin datter, Roxie.

- Min far er læge, og selvfølgelig blev han glad. Men da jeg så alvoren i hans ansigt i form af "fuck!", gik det op for mig, hvor syg jeg havde været, da jeg fik Cooper.

- Jeg kunne lige så godt være knækket og have fået en fødselsdepression, lyder det fra Julie R. Ølgaard.

- Det er ikke, fordi jeg er sejere eller stærkere. Det er, hvor man er i verden eller i sindet. Derfor er det vigtigt for mig, at vi taler om det, der skræmmer os.

Det har affødt idéen til det, der nu er blevet Julie R. Ølgaards spillefilmsdebut - den psykologiske thriller "Englemageren", der får biografpremiere 8. juni.

Et filmisk hjertebarn for Julie R. Ølgaard, der foruden at spille hovedrollen også har skrevet og produceret filmen og været konceptuerende instruktør.

41-årige Julie R. Ølgaard har været en del af den danske filmbranche i 20 år. Hun er uddannet skuespiller fra The Lee Strasberg Theatre Institute i Los Angeles og debuterede i 2003 i den danske ungdomsthriller "Midsommer".

Hun blev landskendt i rollen som Nanna Birk Larsen i DR-dramaet "Forbrydelsen". Året efter leverede hun en prisvindende præstation i ungdomsdramaet "Dig og Mig".

Siden har hun også stået bag kameraet. I 2017 instruerede hun sin første kortfilm, og i 2021 både skrev og instruerede hun kortfilmen "We'll always have Paris", som vandt flere priser på internationale filmfestivaler.

Nu har hun lavet sin første spillefilm i fuld længde.

- Der var måneder, hvor jeg nærmest ikke så min familie, men bare lige nåede ind og kyssede mine børn godnat, fortæller hun.

- Jeg har heldigvis giftet mig godt. Jeg ved ikke, hvem der ud over Gustav ville have steppet sådan op. Han har bare støttet mig og syntes, jeg var pissesej. Og når jeg har grædt - for det har jeg også - har han sagt: "Nu har du sat det i gang - nu kører du det i mål", siger Julie R. Ølgaard og tilføjer:

- Det var heller ikke meningen, jeg skulle have alle de hatte på. Men det skete. Og det er jeg glad for i dag, for det har givet mig en kæmpe frihed i, at jeg sidder med den film, jeg gerne selv ville lave.

"Englemageren" centrerer sig om kriminalbetjenten Laura, der vender tilbage på jobbet efter en fødselsdepression, da hendes ekspertise er nøglen i jagten på en sadistisk seriemorder, der straffer unge kvinder.

Kvinder, som det viser sig, at Laura har et traume til fælles med.

- Jeg håber selvfølgelig, at folk synes, det er en fed film, og at de bliver underholdt - det er jo derfor, jeg laver film - men jeg håber også, at folk vil stoppe op og bruge det ekstra sekund på at tænke over, hvad der er under overfladen. Vi har alle en historie, så vi skal ikke dømme hinanden så hårdt, siger Julie R. Ølgaard og fortsætter:

- Der er så meget at leve op til i den her verden, og det kan være rigtigt hårdt. Men det er rigtigt svært at vise sine sårbarheder, fordi man skal være så pissesej og stærk i det her samfund, mener hun.

Det er Julie R. Ølgaards eget hjerte, hun blotter i "Englemageren". Det er hendes inderste, lille Cooper, som har været inspirationen til historien.

Adspurgt, om hun nogensinde har haft svært ved at vise sin sårbarhed, når nu en så personlig hændelse danner grundlag for hendes spillefilmsdebut, falder svaret prompte:

- Ja, det har jeg! Er du sindssyg!, udbryder hun.

- Hele min ungdom, også da jeg startede med at være skuespiller, har jeg altid troet, at jeg skulle være meget professionel og tough, når jeg gik til møder. Men folk er jo ikke dumme. Hvis man ikke har styr på det hele, skal folk nok regne det ud. Men for mig var det så vigtigt at vise, at jeg havde noget mellem ørerne og noget på hjerte, siger hun.

- Hvis bare jeg havde hvilet lidt mere i at være mig i stedet for hele tiden at være så fokuseret på at bevise alt det, jeg også kunne ...

Dengang anså hun sårbarhed som et svaghedstegn. I dag har hun erfaret, at det er det stik modsatte.

Erkendelsen er kommet med alderen - og af at blive mor til Cooper og siden Roxie.

- Jeg er blevet meget mere ydmyg og sårbar af at få børn i det hele taget, ikke fordi Cooper blev født for tidligt, siger hun og fortsætter:

- Alt andet er ligegyldigt, hvis du sætter det på spidsen. Det tror jeg, har klædt mig rigtig meget, lyder det fra Julie R. Ølgaard.

- Jeg hviler mere i, at der er nogle, der på alle måder er vigtigere end noget andet. Det er en kæmpe sårbarhed, som jeg værdsætter. Det får mig faktisk også til at arbejde hårdere, så kan jeg få have tid med dem. Og fordi de skal være stolte. Alt bliver hele tiden målt op med dem på en eller anden måde. Og det er fedt. Det elsker jeg.

"Englemageren" får biografpremiere 8. juni.

/ritzau/

Albertslund, 01/10/2023 - 08:00

Sofie Gråbøls mange meritter

* Sofie Gråbøl er autodidakt skuepsiller.

* Hun havde sin første filmrolle i 1986 i "Oviri" over for Hollywood-legenderne Donald Sutherland og Max von Sydow og udmærkede sig senere samme år i filmatiseringen af Tove Ditlevsens "Barndommens gade".

* Sofie Gråbøl har modtaget tre Bodil-statuetter, der uddeles af de Danske Filmkritikere: Bedste Kvindelige Birolle for førnævnte "Oviri" i 1987, Bedste Kvindelige Hovedrolle for "Sort høst" i 1994 og senest i år for Bedste Kvindelige Hovedrolle for sin præstation i "Rose".

* Hun har fået syv Robert-priser. Blandt for Årets Kvindelige Birolle i 2000 for "Den eneste ene" og i kategorien Årets Kvinde Hovedrolle I En Tv-serie for "Forbrydelsen" i 2013.

* Også internationalt har Sofie Gråbøl udmærket sig med roller i blandt andet "Fortitude" og "The Undoing".

/ritzau/

Læs Mere >>

Albertslund, 01/10/2023 - 08:00

Huset-aktuelle Sofie Gråbøl blev blæst bagover

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Størstedelen af ansigterne på skærmen i DR-dramaet "Huset" er helt nye talenter, og det imponerede den erfarne skuespiller Sofie Gråbøl.

Som skuespiller får Sofie Gråbøl muligheden for at få et enestående indblik steder, som de færreste ellers får.

Som en del af forberedelsen til DR-dramaet "Huset" har Sofie Gråbøl været på workshop hos Kriminalforsorgen.

- Man har en eller anden idé om, at man godt ved, hvad der foregår i de her rimelig lukkede dele af systemet. Men det havde jeg ikke. Jeg tror, at jeg har baseret min opfattelse på nogle tv-serier og på en eller anden fornemmelse. Så for mig har det været virkelig interessant at sætte sig ind i denne her forholdsvis lukkede verden, siger Sofie Gråbøl.

- Vi berører jo nogle af de allermest grundlæggende dele af vores samfund - justitssystemet, som et fængsel er manifestationen af.

I "Huset" får fængslet, serien udspiller sig i, tre måneder til at få bugt med den dårlige omtale foranlediget af hierarkiet og handlen med stoffer, der dominerer blandt fangerne.

I front for fortællingen er fire fængselsbetjente, som ud over Sofie Gråbøl spilles af David Dencik, Charlotte Fich og Youssef Wayne Hvidtfeldt. Derudover er erfarne stjerner som Laura Christensen og Bjarne Henriksen også på rollelisten.

Og så udgjorde den i dag nedlagte Vridsløselille Fængsel i Albertslund, hvor størstedelen af optagelserne har fundet sted, en væsentlig faktor, fortæller Sofie Gråbøl.

- Bygningen har været en meget kraftig medspiller, synes jeg. Det parret med, at vi har sindssygt mange skuespillere med - nogle har spillet før, nogle har aldrig spillet før - har blæst mig bagover, siger den prisvindende skuespiller.

Størstedelen af ansigterne på skærmen er helt nye talenter, og det imponerede den rutinerede seriestjerne.

- De har været så sindssygt engagerede, modige, dygtige og har bragt en autenticitet med sig, siger Sofie Gråbøl.

- En del af dem kender også den verden fra deres eget liv. De har på en eller anden måde gjort, at alle os almindelige skuespillere, eller hvad man skal sige, virkelig har skullet stå på tæer, samtidig med at vi har fået sindssygt meget forærende.

Næste afsnit af "Huset" kan ses på DRTV fra fredag morgen og sendes på DR1 søndag klokken 20.00.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/10/2023 - 08:00

FAKTA: Så langt bør du sidde fra dit tv

* 40 tommer tv: 2,4 meter (mindst 1,8 meter).

* 42 tommer tv: 2,5 meter (mindst 1,9 meter).

* 44 tommer tv: 2,6 meter (mindst 2,0 meter).

* 46 tommer tv: 2,7 meter (mindst 2,1 meter).

* 48 tommer tv: 2,8 meter (mindst 2,2 meter).

* 50 tommer tv: 2,9 meter (mindst 2,3 meter).

* 55 tommer tv: 3,2 meter (mindst 2,5 meter).

* 60 tommer tv: 3,4 meter (mindst 2,6 meter).

* 65 tommer tv: 3,6 meter (mindst 2,7 meter).

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 01/10/2023 - 08:00

Hæng dit tv op rigtigt: Optimal højde for den bedste tv-oplevelse

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Hænger du dit tv op for højt på væggen? Det er der mange, som gør, lyder det fra filmoperatør.

Når der er blevet købt nyt tv, går diskussionen ofte på, hvor i rummet den smarteste placering af flimmerkassen er.

Men egentlig burde vi tale noget mere om, hvor højt oppe på væggen, vi hænger fjernsynet.

For det gør mange danskere nemlig forkert, lyder det fra Michael Berg, der er filmoperatør, biografdirektør i Birkerød Bio og direktør i det internationale filmdistributionsselskab United International Pictures.

- Mange sætter fladskærme op midt på væggen i hjemmet. Men det gør, at du ender med at kigge op for at se tv'et, siger han.

- I virkeligheden skal tv'et langt længere ned mod gulvet.

Ifølge filmoperatøren skal tv'et hænges op i sådan en højde, at du får tv'ets midte lige ud for dine øjne, når du sidder ned i sofaen.

På den måde sikrer du dig, at I hverken skal kigge op eller ned for at følge med.

- Den grundlæggende regel er, at tv'et skal placeres fra gulvet og så en tredjedel op på væggen. Placerer du den i midten vil det være alt for højt oppe, siger Michael Berg.

Det er selvfølgelig også en smagssag, hvor du ønsker at hænge dit tv, men dine præferencer er sandsynligvis påvirket af, hvor i verden du kommer fra. Sådan lyder det fra Rasmus Larsen, der er direktør for teknologimediet flatpanels.dk.

- Amerikanerne hænger gerne deres skærme højt, men det er ofte et praktisk hensyn i forhold til placeringsmuligheder eksempelvis over pejsen, fortæller Rasmus Larsen.

- De undersøgelser, som jeg er bekendt med, viser, at det ikke er sundt for nakken at kigge opad, idet det belaster nakkemusklerne og kan give nakkesmerter og hovedpine.

Herhjemme har vi for vane at gøre tingene en smule anderledes, lyder det. Her hænger vi typisk tv'et lidt lavere.

- I Europa har vi en anden tilgang, der er mere på linje med, hvordan vi også arbejder foran vores PC-skærme, siger han.

Lig med Michael Berg anbefaler Rasmus Larsen derfor, at du placerer dit tv ud fra dit synsfelt.

- Mit råd er, at når man sidder i sin sofa eller sine lænestole i stuen, så skal skærmens midterfelt være nogenlunde lige ud for synsfeltet eller en tak under, forklarer han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv