Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/06/2023 - 08:00

Dansk stjerne: Jeg nægtede at jeg var syg

Julie R. Ølgaard fik akut kejsersnit og fødte sin søn alt for tidligt. Traumet affødte idéen til hendes spillefilm, den psykologiske thriller "Englemageren".

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau

Mens hun lå søvnløs, lød kakofonien fra baggårdskattenes kampe mere og mere som skrigende babyer.

Men trods insomniens altfortærende træthed, som miskmaskede hendes sanser, turde Julie R. Ølgaard ikke overgive sig.

- Det er tortur at blive bange for at sove, fordi du slet ikke kan overskue, at vækkeuret ringer igen om en time, siger hun nøgternt.

Julie R. Ølgaard blev mor for første gang i 2017, da sønnen Cooper kom til verden. Men babyboblen brast. Lægerne konstaterede, at Julie R. Ølgaard led af svangerskabsforgiftning, og hun fik akut kejsersnit syv uger før termin.

1231 gram vejede Cooper, da han blev forløst.

Tilførslen af næring blev systematiseret, så han kunne vokse sig stor og stærk.

- Han var lille, en lille bitte baby. Men for mig var han helt perfekt. Vi skulle bare igennem det. Men det gjorde også, at jeg heller ikke rigtig registrerede, hvor syg jeg i realiteten selv var, siger Julie R. Ølgaard og fortsætter:

- Jeg benægtede det. På godt og ondt. For grunden til, at Cooper skulle ud, var, at lægerne var bange for mig.

Svangerskabsforgiftning kan i yderste konsekvens få fatale følger for både mor og barn, og i de sjældne tilfælde er det nødvendigt at afslutte graviditeten.

Den lille nybagte familie lå indlagt på neonatalafdelingen, stue om stue med babyer, der vejede det halve af Cooper, børn med misdannelser eller hjertefejl.

- Selv om det er de mest magiske, fantastiske mennesker, der arbejder der, er det et intenst sted. Jeg skylder dem hele mit liv, de har reddet mig og Cooper, siger Julie R. Ølgaard.

- Der er lamper, larm og lys hele tiden, og selv om jeg gik i overlevelsesmode, lytter man jo til alles historier.

Cooper er i dag en frisk og frejdig knægt, der netop har fejret sin seksårs fødselsdag.

De har begge været heldige, understreger Julie R. Ølgaard, virkelig heldige.

Både Cooper. Og hende.

Det indså hun først, da hun ventede sin datter, Roxie.

- Min far er læge, og selvfølgelig blev han glad. Men da jeg så alvoren i hans ansigt i form af "fuck!", gik det op for mig, hvor syg jeg havde været, da jeg fik Cooper.

- Jeg kunne lige så godt være knækket og have fået en fødselsdepression, lyder det fra Julie R. Ølgaard.

- Det er ikke, fordi jeg er sejere eller stærkere. Det er, hvor man er i verden eller i sindet. Derfor er det vigtigt for mig, at vi taler om det, der skræmmer os.

Det har affødt idéen til det, der nu er blevet Julie R. Ølgaards spillefilmsdebut - den psykologiske thriller "Englemageren", der får biografpremiere 8. juni.

Et filmisk hjertebarn for Julie R. Ølgaard, der foruden at spille hovedrollen også har skrevet og produceret filmen og været konceptuerende instruktør.

41-årige Julie R. Ølgaard har været en del af den danske filmbranche i 20 år. Hun er uddannet skuespiller fra The Lee Strasberg Theatre Institute i Los Angeles og debuterede i 2003 i den danske ungdomsthriller "Midsommer".

Hun blev landskendt i rollen som Nanna Birk Larsen i DR-dramaet "Forbrydelsen". Året efter leverede hun en prisvindende præstation i ungdomsdramaet "Dig og Mig".

Siden har hun også stået bag kameraet. I 2017 instruerede hun sin første kortfilm, og i 2021 både skrev og instruerede hun kortfilmen "We'll always have Paris", som vandt flere priser på internationale filmfestivaler.

Nu har hun lavet sin første spillefilm i fuld længde.

- Der var måneder, hvor jeg nærmest ikke så min familie, men bare lige nåede ind og kyssede mine børn godnat, fortæller hun.

- Jeg har heldigvis giftet mig godt. Jeg ved ikke, hvem der ud over Gustav ville have steppet sådan op. Han har bare støttet mig og syntes, jeg var pissesej. Og når jeg har grædt - for det har jeg også - har han sagt: "Nu har du sat det i gang - nu kører du det i mål", siger Julie R. Ølgaard og tilføjer:

- Det var heller ikke meningen, jeg skulle have alle de hatte på. Men det skete. Og det er jeg glad for i dag, for det har givet mig en kæmpe frihed i, at jeg sidder med den film, jeg gerne selv ville lave.

"Englemageren" centrerer sig om kriminalbetjenten Laura, der vender tilbage på jobbet efter en fødselsdepression, da hendes ekspertise er nøglen i jagten på en sadistisk seriemorder, der straffer unge kvinder.

Kvinder, som det viser sig, at Laura har et traume til fælles med.

- Jeg håber selvfølgelig, at folk synes, det er en fed film, og at de bliver underholdt - det er jo derfor, jeg laver film - men jeg håber også, at folk vil stoppe op og bruge det ekstra sekund på at tænke over, hvad der er under overfladen. Vi har alle en historie, så vi skal ikke dømme hinanden så hårdt, siger Julie R. Ølgaard og fortsætter:

- Der er så meget at leve op til i den her verden, og det kan være rigtigt hårdt. Men det er rigtigt svært at vise sine sårbarheder, fordi man skal være så pissesej og stærk i det her samfund, mener hun.

Det er Julie R. Ølgaards eget hjerte, hun blotter i "Englemageren". Det er hendes inderste, lille Cooper, som har været inspirationen til historien.

Adspurgt, om hun nogensinde har haft svært ved at vise sin sårbarhed, når nu en så personlig hændelse danner grundlag for hendes spillefilmsdebut, falder svaret prompte:

- Ja, det har jeg! Er du sindssyg!, udbryder hun.

- Hele min ungdom, også da jeg startede med at være skuespiller, har jeg altid troet, at jeg skulle være meget professionel og tough, når jeg gik til møder. Men folk er jo ikke dumme. Hvis man ikke har styr på det hele, skal folk nok regne det ud. Men for mig var det så vigtigt at vise, at jeg havde noget mellem ørerne og noget på hjerte, siger hun.

- Hvis bare jeg havde hvilet lidt mere i at være mig i stedet for hele tiden at være så fokuseret på at bevise alt det, jeg også kunne ...

Dengang anså hun sårbarhed som et svaghedstegn. I dag har hun erfaret, at det er det stik modsatte.

Erkendelsen er kommet med alderen - og af at blive mor til Cooper og siden Roxie.

- Jeg er blevet meget mere ydmyg og sårbar af at få børn i det hele taget, ikke fordi Cooper blev født for tidligt, siger hun og fortsætter:

- Alt andet er ligegyldigt, hvis du sætter det på spidsen. Det tror jeg, har klædt mig rigtig meget, lyder det fra Julie R. Ølgaard.

- Jeg hviler mere i, at der er nogle, der på alle måder er vigtigere end noget andet. Det er en kæmpe sårbarhed, som jeg værdsætter. Det får mig faktisk også til at arbejde hårdere, så kan jeg få have tid med dem. Og fordi de skal være stolte. Alt bliver hele tiden målt op med dem på en eller anden måde. Og det er fedt. Det elsker jeg.

"Englemageren" får biografpremiere 8. juni.

/ritzau/

København, 13/11/2024 - 13:41

Kongehuset dropper kongelige hofleverandører fra 2030

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kongehuset mener ikke længere, at ordning med royal blåstempling er tidssvarende.

Den over 100 år gamle ordning med kongelige hofleverandører udfases og ophører endegyldigt 31. december 2029.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

- Det er kongehusets opfattelse, at en ordning, som indebærer, at enkelte virksomheder gennem en årrække kan påberåbe sig en særlig anerkendelse fra kongehuset, ikke længere er tidssvarende, skriver kongehuset.

I forbindelse med tronskiftet i januar lød det fra kongehuset, at man ville tage stilling til ordningen på et senere tidspunkt. Men allerede på det tidspunkt havde de 104 danske virksomheder, som har prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” fået en melding om, at de ville miste deres prædikat.

De kunne dog anvende den tildelte titel frem til minimum den 14. januar 2025.

Det samme gjaldt for de fem udenlandske virksomheder, der har fået samme prædikat.

Med onsdagens melding får virksomhederne nu yderligere fem år til at forberede sig på skiftet og eventuelle ændringer i for eksempel logo.

- For at give de berørte virksomheder tid til at indrette sig på ændringerne, vil alle eksisterende hofleverandører kunne bruge prædikatet frem til 31. december 2029. Herefter vil prædikatet ikke længere kunne anvendes, lyder det fra kongehuset.

Virksomhederne tæller både giganter som Arla, Lego, Grundfos, Jysk og Carlsberg og en række mindre virksomheder inden for alt fra fødevarer og mode til boligindretning og et enkelt renseri.

Prædikatet er frem til nu blevet tildelt som en særlig anerkendelse af en virksomhed ud fra en vurdering af kvalitet, forretningsførelse, samfundsansvar og ordentlighed.

Det har dog også fået negativ opmærksomhed i nyere tid, hvor blandt andet fagfolk inden for branding har påpeget, at det har kunnet ligne en slags kommerciel byttehandel.

I 2022 - to år inden tronskiftet - gjorde kongehuset sig også bemærket i forbindelse med ordningen.

Her lød det fra det danske kongehus, at skomærket Ecco, der siden 1991 har kunnet pryde sig med titlen som kongelig hofleverandør, ikke fik fornyet sin tilladelse.

Udmelding kom omtrent på samme tid som skomærket for alvor var i vælten for at fortsætte sine forretninger i Rusland efter Ruslands invasion af Ukraine.

Carlsberg var en af de første virksomheder, der fik tildelt prædikatet. Kort tid efter blev den lukkede kongekrone også en del af det logo, som mange kender Carlsberg for.

Men selv om den royale blåstempling bliver droppet, er der fortsat mulighed at gøre brug af kronen for en virksomhed som for eksempel Carlsberg.

Virksomheder kan ansøge Rigsarkivet om at få lov til at bruge kongekronen i deres logo. Rigsarkivet lægger blandt andet vægt på, at anvendelsen skal kunne begrundes historisk.

Det fremgår af bekendtgørelsen om virksomheders anvendelse af kongekronen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/11/2024 - 13:27

Kongehuset dropper kongelige hofleverandører fra 2030

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kongehuset mener ikke længere, at ordning med royal blåstempling er tidssvarende.

Den over 100 år gamle ordning med kongelige hofleverandører udfases og ophører endegyldigt 31. december 2029.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

- Det er kongehusets opfattelse, at en ordning, som indebærer, at enkelte virksomheder gennem en årrække kan påberåbe sig en særlig anerkendelse fra kongehuset, ikke længere er tidssvarende, skriver kongehuset.

I forbindelse med tronskiftet i januar lød det fra kongehuset, at man ville tage stilling til ordningen på et senere tidspunkt. Men allerede her havde de 104 danske virksomheder, som har prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” fået en melding om, at de ville miste deres prædikat.

De kunne dog anvende den tildelte titel frem til minimum den 14. januar 2025.

Det samme gjaldt for de fem udenlandske virksomheder, der har fået samme prædikat.

Med onsdagens melding får virksomhederne nu yderligere fem år til at forberede sig på skiftet og eventuelle ændringer i for eksempel logo.

- For at give de berørte virksomheder tid til at indrette sig på ændringerne, vil alle eksisterende hofleverandører kunne bruge prædikatet frem til 31. december 2029. Herefter vil prædikatet ikke længere kunne anvendes, lyder det fra kongehuset.

Virksomhederne tæller både giganter som Arla, Lego, Grundfos, Jysk og Carlsberg og en række mindre virksomheder inden for alt fra fødevarer og mode til boligindretning og et enkelt renseri.

Prædikatet er frem til nu blevet tildelt som en særlig anerkendelse af en virksomhed ud fra en vurdering af kvalitet, forretningsførelse, samfundsansvar og ordentlighed.

Det har dog også fået negativ opmærksomhed i nyere tid, hvor blandt andet fagfolk inden for branding har påpeget, at det har kunnet ligne en slags kommerciel byttehandel.

I 2022 - to år inden tronskiftet - gjorde kongehuset sig også bemærket i forbindelse med ordningen.

Her lød det fra det danske kongehus, at skomærket Ecco, der siden 1991 har kunnet pryde sig med titlen som kongelig hofleverandør, ikke fik fornyet sin tilladelse.

Udmelding kom omtrent samme tid som skomærket for alvor var i vælten for at fortsætte sine forretninger i Rusland efter krigens udbrud.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/11/2024 - 10:00

FAKTA: Dit barn stoler på dig trods julemandsløgn

* Børn mister ikke troen på dig, når de mister troen på julemanden. Det konkluderer forskere i et amerikansk studie.

* Studiet finder frem til, at børn ikke stoler mindre på deres forældre, efter de har fundet ud af, at julemanden ikke findes.

* Ifølge studiet oplever børn negative følelser, når sandheden om julemanden går op for dem, men de negative følelser forsvinder hurtigt igen.

* Forskerne anbefaler at lade børn gradvist selv finde ud af, at julemanden ikke findes. 

Kilde: studiet "Debunking the Santa Myth: The Process and Aftermath of Becoming Skeptical About Santa" publiceret i det videnskabelige tidsskrift Developmental Psychology i 2024.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/11/2024 - 10:00

Troen på julemanden stimulerer dit barns fantasi

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lad dit barn afgøre, om julemanden findes eller ej. De magiske tanker kan nemlig styrke barnets evne til at forstå komplekse idéer og symboler, siger psykolog.

December nærmer sig, og små øjne glitrer ved tanken om, at julemanden snart spænder Rudolf og resten af rensdyrene for kanen, der er læsset med en bugnende gavesæk.

Men er det skidt for dit barn at tro på den magiske, runde mand, der klukker hjerteligt i sit snehvide skæg?

Slet ikke, siger psykolog Julie Aasbjerg Andersen, som er indehaver af praksissen Mentalt Overskud, der tilbyder terapi til både børn og voksne.

- Forskere har studeret børns fantasiudvikling, og de konkluderer faktisk, at troen på julemanden stimulerer børns kreative tænkning og hjælper børn med at forstå komplekse idéer og symboler, fortæller Julie Aasbjerg Andersen og fortsætter:

- Så det er ikke helt dumt at tro på julemanden, selv om man som forælder jo godt kan føle, at man lyver for sine børn.

Er du i tvivl om, hvordan du skal gribe julemandsløgnen an, har Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent hos organisationen Børns Vilkår, et klart råd.

- Rettesnoren må være, hvad barnet er optaget af, siger hun.

Hvis barnet for eksempel kommer totalt begejstret hjem fra børnehaven og fortæller løs om julemanden, skal du prøve at møde barnet i den begejstring - også selv om du måske selv synes, det er noget pjat.

- Barnet har hørt en god historie og vil gerne dele den med dig. Det handler ikke om julemand eller ej eller pakkekalender eller ej. Det, der betyder noget for børn i relationen til dig, er, at de bliver mødt i det, de er begejstrede for, siger Ida Hilario Jønsson.

Du kan møde dit barn ved blot at spørge ind til det, barnet fortæller. Spørg, hvordan barnet forestiller sig, at julemanden ser ud, hvor han bor, og hvad han laver.

På den måde tager du udgangspunkt i barnets perspektiv og fantasi. Herfra kan du hoppe med på legen i det omfang, du selv har lyst til, lyder det fra Ida Hilario Jønsson.

- Lad din egen fantasi afgøre, hvor langt du går. Børn kan jo godt mærke, hvis forældrene prøver at finde på, men ikke selv synes, at det er sjovt. Det er, ligesom når vi leger med vores børn, så kan de godt mærke, hvis vi i virkeligheden ikke har lyst, siger hun.

Ifølge psykolog Julie Aasbjerg Andersen opstår troen på julemanden som oftest i tre-fireårsalderen og forsvinder, lige deromkring hvor barnet begynder i skole.

Det er derfor uundgåeligt, at tvivlen langsomt udfordrer den bjældeklingende magi.

- Sociale medier spiller en betydelig rolle, fordi barnet her bliver udsat for en overflod af informationer, som kan føre til tidlige afsløringer om julemandens eksistens. Så det skal man være opmærksom på som forælder, fortæller Julie Aasbjerg Andersen.

Spørger dit barn i en tidlig alder ind til, om julemanden findes eller ej, kan du forsøge dig med svaret: "Vi leger, at han findes." Det sagde hun selv til sine børn, da de begyndte at spørge.

- Børn tager leg meget alvorligt. Derfor kan man godt sige til dem: "Julemanden er noget, vi tror på. Det er noget, vi leger". Børnene har en forståelse for, at leg er noget andet end virkelighed, men legen er samtidig virkelig for dem, siger psykologen.

For de fleste børn fordufter fantasien om julemanden lidt efter lidt og helt af sig selv. For andre kan det opleves som en stor skuffelse, når realiteterne pludselig står strålende klart for dem. I sidstnævnte scenarie er det vigtigt at lade barnet være ked af det, understreger Julie Aasbjerg Andersen.

- Det handler om at hjælpe barnet med de svære følelser og give det lov til at reagere, og så kan du forklare bagefter, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek