Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/04/2026 - 18:57

Danske virksomheder i USA kan få penge tilbage for ulovlige toldsatser

Amerikansk højesteret afgjorde i februar, at Trump ikke havde juridisk grundlag for sin toldpolitik.

Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Danske virksomheder i USA kan begynde at få penge tilbage for Trumps ulovlige toldsatser.

Det skriver Finans.

I februar afgjorde den amerikanske højesteret, at Trump overskred sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Og mandag har de amerikanske toldmyndigheder altså lanceret en løsning, hvor importører kan registrere deres krav mod den amerikanske stat, skriver Finans.

Dermed kan de søge om at få den ulovligt opkrævede told tilbage.

Handelspolitisk ekspert hos Dansk Industri Peter Bay Kirkegaard siger til mediet, at danske virksomheder i USA kan gøre brug af det, hvis de har været importører.

- Og det er der formentlig en del virksomheder, der vil gøre. Vi har allerede hørt om nogle, siger han til Finans.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek