Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 28/06/2026 - 22:57

Medie: USA og Iran er enige om at stoppe angreb mod hinanden

De seneste dage har der været nye angreb mellem Iran og USA. Parterne mødes tirsdag i Doha, skriver medie.

Af: /ritzau/

USA og Iran er ifølge det amerikanske medie Axios blevet enige om at stoppe med at angribe hinanden.

Det siger en unavngiven højtstående amerikansk embedsmand til mediet.

Samtidig planlægger de to parter at mødes tirsdag i Qatars hovedstad, Doha, for at forsøge at løse deres uenighed om Hormuzstrædet, skriver Axios.

USA og Iran indgik i midten af juni et forståelsespapir, der forpligter de to lande til at forhandle og indgå en endelig fredsaftale inden for en periode på højst 60 dage.

I det såkaldte Memorandum of Understanding (MoU) blev parterne for godt ti dage siden blandt andet enige om at stoppe med at angribe hinanden.

I løbet af de seneste dage er konflikten dog blusset op igen på trods af våbenhvilen. USA har udført flere angreb mod iranske mål, efter at Iran ifølge USA har angrebet skibe i Hormuzstrædet.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek