Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/02/2023 - 07:00

Komiker i oplæring som jyde på TV 2

Komiker Torben Chris fortsætter med at lære sin københavnske kollega Thomas Hartmann at blive en rigtig jyde i anden sæson af "Jysk for begyndere" på TV Syd.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Hvor forskellige er København og Jylland egentlig, når det kommer til stykket?

Ikke særlig meget. Det er budskabet i TV Syd-serien "Jysk for begyndere", som fortsætter i anden sæson, der løber over skærmen og streaming i midten af februar.

Det annoncerer TV Syd, en af TV 2's otte regionale stationer, i en pressemeddelelse.

- Første sæson viste, hvordan man med humor kan komme de fleste fordomme til livs og bringe os danskere tættere sammen, siger programchefen på TV Syd, Camilla Villefrance Selch, og fortsætter:

- "Jysk for begyndere" stiller med et glimt i øjet skarpt på det, der både gør os unikke og samtidig skaber fundamentet for de mange stærke fællesskaber, vi har i regionen, siger programchefen i pressemeddelelsen.

I serien følger vi komikerne Torben Chris og Thomas Hartmann rundt i det syd- og sønderjyske, hvor Torben Chris skal lære sin københavnske kollega at være en rigtig jyde.

I første sæson fik Torben Chris introduceret Thomas Hartmann til blandt andet grænsehandel og kagebord. Men Thomas Hartmann har stadig meget at lære, hvis han - ifølge Torben Chris - skal blive fuldt integreret i det sønderjyske.

I anden sæson skal komikerkollegerne omkring alt fra camping og croquis til knallertklub og kræmmermarked - alt sammen i Syd- og Sønderjylland.

Torben Chris er oprindelig vokset op i Give, men har boet 17 år i København. Han flyttede tilbage til sin barndomsby i 2019 og overtalte senere Thomas Hartmann og hans hustru til at flytte med.

- Folk har en tendens til at tro, at der er så mange flere muligheder i København end i Jylland. Men i København tager det mindst 30 minutter at køre til disse muligheder. Derefter leder du efter parkeringsplads i 20 minutter, siger Torben Chris i pressemeddelelsen.

Thomas Hartmann, der er født i København, fortæller, at han har lært meget af at være med i programmet.

Blandt andet hvor meget tid, plads og mulighed påvirker vores valg, og hvor meget mere man når, når man ikke stresser rundt.

- De fleste københavnere ville være utroligt jyske, hvis de boede herovre, lyder det fra Thomas Hartmann.

"Jysk for begyndere 2" har premiere på TV Syd Play 10. februar og på TV 2 Play 24. februar, hvor hele serien kan streames gratis. Derudover har serien tv-premiere på TV Syd 12. februar klokken 19.30.

/ritzau/

København, 17/12/2025 - 12:54

Den falske markis Marcel de Sade er død - 91 år

Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Marcel de Sade blev op gennem 1950'erne kendt for sine ekstravagante fester og sin flamboyante tøjstil.

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som "Den falske markis", er død - 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

- Marcel var for flertallet synonym med "Marquisen". Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50'erne og 60'erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet "Den falske markis".

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin herskabslejlighed på Frederiksberg.

Under interviewet fortalte "markisen", at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

- Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Selvsamme lejlighed kom til at spille en vigtig rolle i en meget omtalt boligsag, hvor Simon Aggesen, på det tidspunkt konservativ borgmester på Frederiksberg, tjente over 11 millioner kroner.

Han havde nogle år forinden købt lejligheden, hvorefter han delte den op i to og solgte begge lejligheder med en skattefri fortjeneste.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen "Verden vil betages" om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

- Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

- Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 10:36

Den falske markis Marcel de Sade er død - 91 år

Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Marcel de Sade blev op gennem 1950'erne kendt for sine ekstravagante fester og sin flamboyante tøjstil.

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som "Den falske markis", er død - 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

- Marcel var for flertallet synonym med "Marquisen". Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50'erne og 60'erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det så frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet "Den falske markis".

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin knap 600 kvadratmeter store lejlighed på Frederiksberg.

Her fortalte han, at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

- Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen "Verden vil betages" om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

- Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

- Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 08:00

FAKTA: Fast og variabel elpris

* Når du skal vælge elaftale, kan du normalt vælge mellem en fast eller variabel pris. 

* Variabel følger markedets aktuelle priser, som kan variere fra time til time. Når prisen varierer, kan du prøve at bruge strøm, når prisen er lavest. 

* Er elprisen fast, betaler du den samme pris per kilowatt-time i en aftalt periode. Det kan give dig et overblik over dine udgifter, men du risikerer også at betale mere, når elprisen falder.

* Strømmen er typisk billigst, når der også produceres vind- og solenergi, mens den er dyrest, når vi alle bruger strøm på samme tid.

Kilde: sparenergi.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 08:00

Pas på strømforbruget og skån naboerne for juleblackout

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun din pengepung, der kan nyde godt af, at du skruer ned for elforbruget i juletiden. Også dine naboer kan takke dig for at skåne elnettet.

Hvis du retter blikket mod elprisen, vil du opleve, at den svinger op og ned.

Med lidt planlægning kan du udnytte de svingende priser til at sikre dig, at elregningen ikke stikker af over julen.

Det kræver dog, at du har en elaftale med variabel pris.

- Elpriserne er fastsat på en børs nærmest ligesom aktier, fortæller Per Reinholdt, der er teknisk konsulent i erhvervsorganisationen Tekniq.

- Dem, der sidder og handler hver dag, kigger på, hvor meget sol og vind vejrudsigten lover, og hvor meget strøm der historisk bliver brugt i den periode, siger han.

Elpriserne per kilowatt-time steg sidste år fra 23. december og toppede 28. december.

Det viser en opgørelse fra Tekniq baseret på data fra elbørsen Nord Pool, hvor der handles strøm i Norden.

Hvis du vil undgå, at elregningen løber løbsk, handler det om at skrue ned for de største strømslugere, når elprisen tager et hop op.

- Sørg for at lade bilen op omkring 18. eller 19. december, og lad den ellers på andre tidspunkter, end når man står og laver mad, siger Per Reinholdt.

Bugner vasketøjskurven med beskidte flyverdragter og snavsede sokker, kan du også med fordel vaske dem, inden de store juledage står for døren.

For giver du tøjet en varm tur i tumbleren anden juledag, kan det blive en dyr fornøjelse.

Tørretumbleren er ifølge dataportalen Energi Data Service et af de husholdningsapparater, der typisk bruger mest strøm per time.

Også elradiatoren, ovnen og opvaskemaskinen ligger i top.

Når du mindsker forbruget i de perioder, elnettet er mest belastet, kan du ikke alene spare nogle kroner og øre i den i forvejen bekostelige tid.

Det danske elnet er meget robust, pointerer Per Reinholdt. Men med lidt omtanke kan du også minimere risikoen for, at du og dine naboer står uden strøm på nogle af årets mest traditionsrige dage.

- I virkeligheden handler det om at sørge for, at der er strøm nok til alle - også til jul, siger han.

Vælger hele villakvarteret at lade elbilen, holde stuen lun med en varmepumpe og give juledugen en tur i vaskemaskinen på samme tid, kan det måske ende med, at nogle husstande mister strømmen.

- Hvis en transformator ikke kan følge med, så laver man det, der kaldes en brownout - altså man slukker simpelthen midlertidigt for strømmen i et område, siger Per Reinholdt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek