Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

München, 13/02/2025 - 13:09

Bil kører ind i menneskemængde og kvæster mindst 28 i München

Påkørsel af menneskemængde i München mistænkes at være et angreb, siger premierminister for Bayern ifølge AFP.

Michaela Stache/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/Reuters

En bil er kørt ind i en gruppe mennesker og har kvæstet mindst 28 personer i det centrale München.

Det oplyser politiet i den tyske by tidligt torsdag eftermiddag.

Påkørslen skete torsdag formiddag, og myndighederne mistænker, at der er tale om et angreb.

Det siger premierministeren i den sydtyske delstat Bayern, hvor München er hovedstad.

Føreren af bilen er blevet tilbageholdt. Der er tale om en 24-årig asylansøger fra Afghanistan, har politiet oplyst.

Brandvæsnet har tidligere sagt, at flere af de involverede er hårdt kvæstet, hvoraf nogle af dem er i en livstruende tilstand.

Ifølge byens borgmester, Dieter Reiter, er der børn blandt de kvæstede.

- Politichefen har netop informeret mig om, at et køretøj kørte ind i en gruppe mennesker, og desværre blev mange mennesker kvæstet, inklusive børn.

- Jeg er dybt chokeret. Mine tanker går til de tilskadekomne, siger borgmesteren til det tyske medie Bild.

Der har ikke været meldinger fra myndighederne om dræbte personer.

Siden hændelsen torsdag formiddag har der været en stor politiindsats i gang i området ved gaderne Seidelstrasse og Dachauer Strasse, som ligger i midten af München.

Det lokale medie BR skriver, at de kvæstede personer tilsyneladende var i gang med at afholde en demonstration i forbindelse med en strejke i fagforeningen Verdi.

Fagforeningen kender ikke noget til hændelsen, lyder det.

Billeder fra stedet viser en hvid Mini Cooper. Dens forrude og tag er ødelagt, og den ene forlygte er smadret.

Bild har erfaret, at bilen accelererede og derefter kørte ind i menneskemængden. Hvad der gik forud, står ikke klart, skriver mediet.

Flere vidner siger ifølge AFP, at de så politiet skyde mod bilen, hvorefter politiet anholdte en mand.

Flere politiske ledere ventes senere torsdag at ankomme til München, hvor der fredag afholdes en sikkerhedskonference.

Det er blandt andet Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og USA's vicepræsident, J.D. Vance, der efter planen kommer torsdag.

Konferencen afholdes omkring 1,5 kilometer fra det sted, hvor påkørslen torsdag formiddag er sket.

Det er sket flere gange i Tyskland i de senere år, at biler er kørt ind i større grupper af mennesker.

I december kørte en bil ind i en menneskemængde på et julemarked i byen Magdeburg. Seks mennesker mistede livet, og knap 300 blev såret.

Angrebet i Magdeburg skete, otte år efter at en lastbil kørte ind i et julemarked i den tyske hovedstad, Berlin. Her blev 12 personer dræbt.

/ritzau/Reuters

London, 26/06/2025 - 21:47

Vogues indflydelsesrige chefredaktør stopper på posten efter 37 år

Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Anna Wintour var som chefredaktør på Vogue blandt andet den første til at sætte en mand på forsiden.

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand - i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere - for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen "The Devil Wears Prada" er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er "op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly".

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 26/06/2025 - 21:22

Efter årtier stopper Anna Wintour som chefredaktør på Vogue

Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Wintour begyndte som chefredaktør i 1988 og var blandt andet den første til at sætte en mand på forsiden.

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue, oplyser virksomheden.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart ikke selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand - i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere - for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen "The Devil Wears Prada" er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er "op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/06/2025 - 10:00

FAKTA: Når du køber alkohol og tobak med hjem uden for EU

Du må maksimalt tage én produkttype med hjem inden for hver kategori, medmindre andet er angivet. :

Alkohol:

* 1 liter spiritus (over 22 procent alkohol samt drikkevarer tilsat spiritus) eller

* 2 liter hedvin (på eller under 22 % alkohol, fx portvin, sherry og madeira) og

* 4 liter bordvin (for eksempel rød-, hvid- og rosévin og vinbaseret cider) og

* 16 liter øl (og ølbaseret cider)

* Altså må du eksempelvis ikke både medbringe 1 liter spiritus og 2 liter hedvin, men du må gerne medbringe 2 liter hedvin og 4 liter bordvin.

Tobak:

* 200 cigaretter eller

* 100 cigarillos (af maksimalt 3 gram per styk) eller

* 50 cigarer eller

* 250 gram røgtobak

Kilder: toldst.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/06/2025 - 10:00

FAKTA: Forskel på at vælge rød og grøn udgang

Køber du 600 cigaretter med hjem fra et ikke-EU-land, skal du betale told af de 400

Hvis du vælger den røde udgang:

* Tobaksafgiften er 786 kroner.

* Told er 134 kroner.

* Moms er 288 kroner.

* I alt 1208 kroner skal du af med.

Hvis du vælger den grønne udgang:

* Tobaksafgiften er 786 kroner.

* Told er 134 kroner.

* Moms er 288 kroner.

* Bøde (2 x told og afgifter) er 2400 kroner

* I alt 3608 kroner skal du af med.

Kilder: toldst.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek