06/12/2024 - 10:00
FAKTA: Dansk dessert med fransk navn
Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus
* Risalamande har fået sit navn efter det franske riz à l'amande, som betyder ris med mandel. Desserten er dog pæredansk.
* Første gang risalamande dukkede op i danske kogebøger, var i slutningen af 1800-tallet. Her blev den primært spist af det bedre borgerskab.
* I de fleste husholdninger dengang blev der serveret julegrød som forret. Den skulle stille den værste sult, så der ikke blev spist for meget af kødserveringerne.
* Med industrialiseringen og øget velstand blandt dele af befolkningen blev formaden til højtider som oftest erstattet af en efterret eller en dessert, og her blev de første riskorn altså lagt til risalamande-traditionen.
Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk.
/ritzau fokus/




