Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/08/2026 - 20:31

14 er døde i bombeangreb foran politistation i Pakistan

En formodet selvmordsaktion har dræbt adskillige i det nordvestlige Pakistan søndag.

Af: /ritzau/

Mindst 14 personer - herunder fem politibetjente - har søndag mistet livet i et formodet selvmordsangreb uden for en politistation i det nordvestlige Pakistan.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Eksplosionen har fundet sted i Kabal-området i Swat, der er et distrikt i Pakistans Khyber Pakhtunkhwa-provins.

En fredsdemonstration fandt sted samme tid foran stationen, men det vides endnu ikke, om dens aktivister var mål for angrebet.

Lokalt politi har bekræftet, at der foruden de 14 omkomne er mindst 22 kvæstede, der er fragtet til sygehuset.

RITZAU

TjekDet - faktatjek