Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/05/2023 - 08:18

Hammershøi-maleri er nu det dyreste danske maleri nogensinde

Et Hammershøi-maleri er blevet solgt for 62,8 millioner kroner på auktion i New York, hvilket er dansk rekord.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Vilhelm Hammershøis maleri "Interiør. Musikværelset, Strandgade 30" blev natten til onsdag solgt for over ni millioner dollar.

Det skete ved en auktion hos auktionshuset Sotheby's i New York.

Køberen var et amerikansk museum, oplyser Sotheby's til DR.

Beløbet svarer til omkring 62,8 millioner kroner, og dermed slår maleriet rekord som det dyreste danske maleri nogensinde, skriver DR.

Maleriet var på forhånd vurderet til at ville kunne indbringe mellem tre og fem millioner dollar. Men det endte altså med at få hammerslag på over det dobbelte.

Hammershøi sad i forvejen på rekorden.

Det dyreste danske maleri var - indtil onsdag - maleriet "Interiør med kvinde med klaver, Strandgade 30". I 2017 blev det solgt for 39,5 millioner kroner hos det samme auktionshus i New York.

Hammershøi levede i 1864-1916 og malede omkring 140 interiører, også kendt som indendørsbilleder. Godt 60 af dem stammer fra hans og konen Idas lejlighed i Strandgade 30 i København.

Han er verdenskendt for sine enkle og genkendelige motiver som en stue, et vindue, en dør eller en kvinde, gerne set fra ryggen.

Han var en af de fremmeste danske kunstnere i slutningen af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede.

Om hvorfor han især har malet interiør, sagde Hammershøi i et interview med tidsskriftet "Hver 8. Dag" i 1907 at:

- Det er saa vanskeligt at sige. Det er kommen ganske af sig selv. Og saa er det jo moderne nu, alle Folk vil have Interiører, nu vil de ikke have andet omtrent; naar jeg maler et Landskab, kan jeg i Reglen ikke sælge det, lød det fra maleren ifølge auktionshuset Bruun Rasmussen.

Hammershøi-maleriet, som blev solgt natten til onsdag, har hængt på væggene i den selvsamme lejlighed i Strandgade, som er afbilledet på maleriet.

Lejligheden blev købt af sælgernes bedsteforældre i midten af 1900-tallet, skriver Sotheby's på sin hjemmeside.

Ifølge auktionshuset har maleriet ikke været udbudt på auktion siden 1944, skriver DR.

/ritzau/

Las Vegas, 24/09/2023 - 18:19

R&B-sangeren Usher skal optræde ved Super Bowl

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Usher indtager scenen i pauseshowet ved den kommende Super Bowl, der vil finde sted 11. februar i Las Vegas.

Den amerikanske R'n'B-stjerne Usher skal optræde ved det spektakulære pauseshow ved det kommende Super Bowl, der vil finde sted i Las Vegas i USA.

Det oplyser National Football League (NFL) på Twitter søndag.

Usher slog for alvor igennem med sit album "My Way" fra 1997.

Siden har han udgivet en række hits, som har toppet playlister og er blevet spillet på natklubber verden over.

Blandt Ushers hits er sange som "My Boo", "DJ Got Us Fallin' In Love", "Scream" og "Yeah".

Usher var særligt populær op igennem 00'erne og begyndelsen af 10'erne.

Han har samarbejdet med flere berømte sangstjerner - heriblandt Alicia Keys, Pitbull og P. Diddy.

Ushers Super Bowl-optræden vil finde sted den 11. februar 2024.

I år var det den verdenskendte sangerinde Rihanna, som indtog scenen ved Super Bowls pauseshow.

Det var hendes første liveoptræden i fem år.

Tidligere optrædener har inkluderet stjerner som Madonna, Prince, Eminem, Katy Perry og Bruno Mars.

Super Bowl er den årlige finale i NFL, som er USA's professionelle liga i amerikansk fodbold.

Sportsbegivenheden har fundet sted siden 1967. Las Vegas, som ligger i delstaten Nevada, bliver for første gang i historien vært for Super Bowl.

Konkret vil begivenheden foregå på Allegiant Stadium.

På stadionets hjemmeside udtaler Steve Hill, som er direktør i organisationen The Las Vegas Convention and Visitors Authority (LVCVA), at næste års Super Bowl bliver det mest elektrificerede nogensinde.

- En begivenhed af denne størrelse kombineret med energien fra Las Vegas vil være uovertruffen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Las Vegas, 24/09/2023 - 18:02

R&B-sangeren Usher skal optræde ved Super Bowl

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Usher indtager scenen i pauseshowet ved den kommende Super Bowl, der vil finde sted 11. februar i Las Vegas.

Den amerikanske R'n'B-stjerne Usher skal optræde ved det spektakulære pauseshow ved det kommende Super Bowl, der vil finde sted i Las Vegas i USA.

Det oplyser National Football League (NFL) på Twitter søndag.

Usher slog for alvor igennem med sit album "My Way" fra 1997.

Siden har han udgivet en række hits, som har toppet playlister og er blevet spillet på natklubber verden over.

Blandt Ushers hits er sange som "My Boo", "DJ Got Us Fallin' In Love", "Scream" og "Yeah".

Usher var særligt populær op igennem 00'erne og begyndelsen af 10'erne.

Han har samarbejdet med flere berømte sangstjerner - heriblandt Alicia Keys, Pitbull og P. Diddy.

Ushers Super Bowl-optræden vil finde sted den 11. februar 2024.

I år var det den verdenskendte sangerinde Rihanna, som indtog scenen ved Super Bowls pauseshow.

Det var hendes første liveoptræden i fem år.

Tidligere optrædener har inkluderet stjerner som Madonna, Prince, Eminem, Katy Perry og Bruno Mars.

Super Bowl er den årlige finale i NFL, som er USA's professionelle liga i amerikansk fodbold.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/09/2023 - 08:00

FAKTA: Hæv klippehøjden på din plæneklipper

* Hvis du hæver klippehøjden på din græsslåmaskine en smule, når du slår græsplænen, giver du græsset de bedste betingelser gennem den kommende vinter.

* Græsset får en højere top, som også styrker rødderne under jorden og gør græsplanterne mere robuste.

* Robuste græsplanter gør det sværere at gro for mos, som ellers har gode betingelser om vinteren i Danmark.

Kilde: Louise Møller, havefaglig rådgiver hos organisationen Haveselskabet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/09/2023 - 08:00

Haven i oktober: Forkæl dine dyre planter med en hoteloplevelse

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Får vi nattefrost i oktober, er det værd at overveje, om dine eksotiske planter har de bedste forudsætninger for at overleve.

Når vi tager de havekyndige briller på i oktober, skal vi begynde at forberede os på nattefrosten.

Sådan lyder det fra Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos den almennyttige organisation Haveselskabet.

- Nogle år skal vi helt ind i december, før der kommer nattefrost, men det kan også godt forekomme i oktober.

- Det betyder blandt andet, at krukkeplanterne med eksotiske planter som oliven og citrus, der ikke kan tåle at stå udenfor om vinteren, skal opbevares et andet sted, siger hun.

Ifølge Louise Møller skal de gerne stilles et frostfrit, lyst og køligt sted - eksempelvis ved et vindue i skuret eller i en havestue.

Du kan også placere planterne i et drivhus, hvor de også vil kunne klare sig i længere tid.

- Ved hård frost kan man også pakke planterne ind i måtter eller isolering, men det er først noget, vi sådan rigtig plejer at opleve hen i januar eller februar måned.

Hvis du er ærekær over for dine eksotiske planter eller blot har givet mange penge for dem, kan det ifølge Louise Møller godt betale sig at opbevare dem på et plantehotel.

- Her bliver dine planter opbevaret gennem vinteren og bliver passet på. Priserne er godt og vel 600-700 kroner for, hvad der svarer til en europalle, fortæller hun.

Og det er der allerede flere som begynder at gøre nu, lyder det fra Dennis Vesterager fra virksomheden Planteopbevaring.

- Det er højsæson for os nu her, hvor folk kommer ind med palmer, citrustræer og fuchsiaer - alt hvad de har stående i krukker på terrassen, kommer de ind med for at beskytte planterne mod kulden.

Ligesom Louise Møller peger Dennis Vesterager på, at denne type planter ikke overlever vinteren, hvis ikke man fjerner dem fra kulden.

- Hos os passer vi på planterne vinteren over og sørger samtidig også for at beskære dem, så de er klar til at komme ud igen til maj, siger han.

I oktober er det også tid til barrodsplanter, da det først er nu, at de er modne nok til at blive gravet op og solgt, fortæller havefaglig rådgiver Louise Møller.

Barrodsplanter er planter, der - som navnet antyder - sælges med bare rødder og uden en potte. Derfor er det vigtigt, at du planter dem hurtigt, så rødderne ikke tørrer ud.

- Grav derfor først det hul, de skal i, inden du tager dem ud af sækken, de kommer i. De tåler nemlig ikke vind eller sol.

Der er mange penge at spare i forhold til at købe planter i en potte, påpeger Louise Møller - især hvis du eksempelvis vil have plantet en hæk.

- Ti ligusterplanter koster omkring 200 kroner afhængigt af størrelsen. Køber du dem i potte, kommer du hurtigt af med 120 per styk, siger hun.

Ifølge Louise Møller er det vigtigt, at du graver randen dyb nok, inden du smider planten i jorden. Rødderne skal nemlig have godt med plads.

- Liguster har bløde rødder, mens bøg har mere stive rødder. Planter du derfor bøg, bør randen nok være lidt bredere og dybere.

- Barrodsplanterne skal stå i nogenlunde samme dybde, som de har stået i på marken, og du bør kunne se på planten, hvor det er, lyder hendes råd.

Til sidst skal du være opmærksom på ikke at vande for meget, medmindre jorden er meget tør. Hold området fri for ukrudt, da det konkurrerer med planterne om næring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv