Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Randers, 16/07/2026 - 09:01

En bus med to passagerer er væltet vest for Randers

Ingen er umiddelbart kommet alvorligt til skade, men en person tilses i ambulance, efter at en bus er væltet.

Af: /ritzau/

En bus med en chauffør og to voksne passagerer er væltet i udkanten af landsbyen Læsten, der ligger mellem Randers og Viborg. Det oplyser Østjyllands Politi.

Der er umiddelbart ingen alvorlig tilskadekomst, men en person bliver tilset i en ambulance.

Politiet fik anmeldelsen om den væltede bus torsdag klokken 08.15, og en halv time senere er det endnu uvist, hvorfor den væltede.

Bussen ligger ikke på vejen, hvorfor trafikken stadig kan passere forbi uheldsstedet.

RITZAU

TjekDet - faktatjek