Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Esbjerg, 12/03/2024 - 17:33

Skifteret giver Esbjergs rekonstruktør mere tid

Der har tirsdag været et møde i skifteretten i sagen omkring 2. divisionsklubbens igangværende rekonstruktion.

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den indsatte rekonstruktør i Esbjerg fB har i skifteretten fået en måneds ro til at arbejde videre med forskellige redningsplaner.

Det oplyser advokat Søren Volder, der er udpeget som rekonstruktør, efter et møde i skifteretten tirsdag.

- Det gik, som vi havde håbet på. Vi fik en udsættelse til 9. april.

- På det tidspunkt håber vi at have mindst et forslag, som vi kan præsentere for kreditorerne, siger Søren Volder.

Det er snart tre uger siden, at en kreditor begærede 2. divisionsklubben i rekonstruktion hos skifteretten med henblik på at skabe en økonomisk bæredygtig fremtid for klubben.

Medarbejderne får løn, mens rekonstruktionen er i gang, og klubbens bedste fodboldhold løber fortsat på banen i 2. division, som de fører suverænt.

Investorgruppen Pacific Media Group (PMG), der har aktiemajoriteten, ser anderledes på situationen i Esbjerg.

Poul Conway, der er en del af PMG, mener ikke, at klubbens økonomi er så skidt, at det opfylder konkurslovens betingelser for en rekonstruktion. Det bekræftede Conway tidligere på ugen til fodboldmediet Bold.

Derfor har PMG kæret beslutningen om at iværksætte en rekonstruktion til Landsretten.

Søren Volder bekræfter, at der i øjeblikket kører to sideløbende sager. Sagen ved Landsretten vil han gerne have lukket ned.

- Vi vil drive spørgsmålet frem til en hurtig afklaring, for det er ikke optimalt at have begge spor kørende samtidig, siger rekonstruktøren.

- Vi kommer til at aflevere et svarskrift i den her uge, der imødegår indsigelserne fra den person, der har kæret, siger han.

Bold har via en aktindsigt fundet frem til, at selskabet EfB Ejendom var den kreditor, der i februar begærede fodboldklubben i rekonstruktion.

Formanden for EfB Ejendom er Henry Heiberg, der derudover er talsmand for en lokal styregruppe, som forsøger at samle 50 millioner kroner sammen til en redningsplan.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek