Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/11/2023 - 08:00

Få ro i maven: Det skal du nå at have styr på i din forskudsopgørelse

Hvis du sørger for at have styr på din forskudsopgørelse i løbet af hele indkomståret, kan du have ro i maven, når årsopgørelsen kommer i marts, lyder rådet.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Den lange digitale kø til at se og rette i forskudsopgørelsen på skat.dk er overstået, så du kan i ro og mag logge ind for at lave eventuelle rettelser.

Og det er noget, som du bør gøre løbende, så du hverken betaler for lidt eller for meget i skat.

Forskudsopgørelsen bliver tilgængelig i november og gælder for året efter. Den er et budget over forventet indkomst og skat, mens årsopgørelsen, som du får adgang til i marts, er en opgørelse over reel indkomst, fradrag og skat for året før.

Årsopgørelsen plejer at være meget populær, når den bliver tilgængelig, fordi mange gerne vil se, om de skal have penge tilbage i skat.

Men i virkeligheden bør vi have mindre fokus på årsopgørelsen og meget mere fokus på forskudsopgørelsen - både nu og i løbet af indkomståret. Det forklarer Kristoffer S. Olesen, der er jurist hos Skatteguiden.

- Årsopgørelsen er blot et resultat. Hvis man løbende har sørget for at have fuldstændig styr på sin forskudsopgørelse, slipper man helt for at sidde og få ondt i maven over, hvad der kommer til at stå på årsopgørelsen, siger han.

Skatteguiden er en app, der har som mål at hjælpe danske skatteydere med at forstå deres skat. Som bruger skal du give appen adgang til dine skatteoplysninger, og det har over 500.000 danskere gjort.

En analyse, som Skatteguiden har lavet på baggrund af sine kunders skatteoplysninger, peger i retning af, at der er behov for et større fokus på forskudsopgørelsen.

For knap syv ud af ti havde ikke indberettet deres forskudsopgørelse for sidste år korrekt. Det vil sige, at der har været en afvigelse på fem procent eller mere mellem forskudsopgørelsen og deres reelle indtjening.

En tredjedel af den gruppe afviger faktisk mere end 20 procent.

- En af de typiske fejl er, at man ikke har sørget for at rette i sin forskudsopgørelse ved større ændringer i livet som for eksempel nyt job, højere eller lavere løn eller ændret civilstatus, siger Kristoffer S. Olesen.

- Og hvis man tjener penge flere steder, skal man sikre sig, at hovedkortet kun bliver brugt ét sted. Ellers ender man med at betale for lidt i skat.

I den seneste forskudsopgørelse er en af de større ændringer, at boligejere fremover vil blive opkrævet grundskyld gennem skatten. Hidtil er den blevet betalt to gange årligt til kommunen.

Ifølge Kristoffer S. Olesen betyder det, at boligejere typisk vil opleve, at deres fradrag er faldet.

Og så ser det ud til, at det ikke har været helt gnidningsfrit at flytte grundskyld til forskudsopgørelsen.

- Der er tilsyneladende eksempler på, at boligejere ikke er blevet opkrævet grundskyld i den forskudsopgørelse, som de netop har modtaget, siger chefkonsulent hos revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen.

- Det er derfor en god idé at tjekke, om grundskylden rent faktisk fremgår af ens forskudsopgørelse.

Han anbefaler, at du sikrer dig, at der er kommet styr på grundskyld, inden året er omme.

- Ellers kommer du til at betale for lidt i boligskat. Jeg vil sige, at jeg er bekymret for dem, som måske ikke er blevet opkrævet grundskyld, fordi de i givet fald kan se frem til en restskat, siger han.

Der har også været eksempler på, at boligejere ikke er blevet opkrævet boligskat efter ejerandel, hvis man for eksempel har en fælles ejerbolig.

- Det er et mindre problem, fordi boligejerne typisk kan klare det indbyrdes, men man bør også sikre sig, at der er kommet styr på den del, lyder rådet fra Henning Boye Hansen.

Du bør også være ekstra opmærksom på boligskat og renteudgifter, hvis du lige har købt eller solgt en bolig.

/ritzau fokus/

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:26

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

Hvis sagen var endt i retten uden en tilståelse, kunne han have fået op til 40 års fængsel ifølge Reuters.

Anklageren har blandt andet argumenteret for, at lægen ville forsøge at udnytte "Perrys medicinske svaghed" for at tjene penge ifølge mediet.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Lægen Mark Chavez får udmålt sin fængselsstraf senere i december, skriver ABC News.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:12

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

FAKTA: Imprægnering kan indeholde PFAS

* Forskellige former for imprægneringsmidler kan indeholde problematiske fluorstoffer, som ofte beskrives ved betegnelsen PFAS.

* PFAS er kendt for deres holdbarhed og evne til at modstå nedbrydning, hvilket giver dit tøj, dine møbler og sko en vand- og smudsafvisende effekt.

* Af samme grund er stofferne også problematiske for miljøet og din sundhed. Og fra 2026 bliver det forbudt at bruge PFAS i imprægneringsmidler i Danmark. 

* Du kan blive udsat for stofferne ved, at du indånder imprægneringsmidlerne, men også gennem efterfølgende kontakt med din jakke eller det møbel, du har imprægneret. 

* Derfor kan det være en god idé at imprægnere udendørs og lade støvlerne, jakken eller lænestolen dampe af, inden du tager det i brug. 

* Du kan også finde imprægnering helt uden de problematiske stoffer. Du kan vælge imprægnering, der er baseret på en blanding af voks og paraffin. Og til dine lædersko eller din lædersofa kan læderfedt være et godt alternativ. 

* Der er dog ingen grund til panik, hvis du allerede har brugt en imprægneringsspray med PFAS. Selv om der er stort fokus på det problematiske stof, handler det i højere grad om den samlede frigivelse til naturen. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

Forlæng levetiden for dit vintertøj på et par minutter

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det kan være frustrerende at opdage, at jakken er utæt, eller at støvlerne tager vand ind. Imprægnering kan hjælpe dit overtøj med at modstå sæsonens våde vejr.

Regn, slud og sjap slider på dit overtøj, men imprægnering er med til at sikre, at det holder sæson efter sæson.

Det fortæller Andreas Schmidt Østergaard, der er Head of E-Commerce hos virksomheden GrejFreak, som primært sælger udstyr til udendørslivet.

Når du imprægnerer dine tekstiler, skaber du en hinde, der afviser vand og skidt.

På den måde beskytter du den såkaldte membran, der sikrer åndbarhed og fungerer som en barriere mellem kroppen og vejret.

- Membranen ligger som et tyndt lag inde i konstruktionen i vandtætte støvler, jakker eller bukser og holder vand ude og sørger for, at fugt indefra kan slippe ud.

- Når ydersiden mister sin imprægnering, bliver membranen hurtigere gennemblødt, og dens åndbarhed hæmmes, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Der findes flere forskellige imprægneringsmidler - en flydende, der vaskes helt ind i fibrene af dine tekstiler, og en spray, der danner et udvendigt skjold.

Den flydende slags hældes i sæbedispenseren på din vaskemaskine, så det kræver, at tøjet tåler den våde snurretur.

Denne type imprægnering virker bedst på vandafvisende produkter. Mange flyverdragter til børn og tykke vinterjakker finder du i denne kategori.

Hvis du imprægnerer vandtætte materialer med en membran, fungerer det derimod bedst med en spray, forklarer Andreas Schmidt Østergaard.

Det skyldes, at imprægneringen kun skal ligge på ydersiden og danne en vandafvisende overflade, som hjælper stoffets membran med at ånde.

- Jeg hænger min regnjakke op på en bøjle i brusekabinen, sprayer et jævnt lag på ydersiden, lader det trænge ind et øjeblik og tørrer det overskydende af, siger han.

Det tager kun et par minutter, men det kan forlænge levetiden på din yndlingsjakke markant, pointerer Andreas Schmidt Østergaard.

Når du vælger en imprægneringsspray, skal du være opmærksom på, at nogle af dem indeholder problematiske stoffer som PFAS - også kaldet fluorstoffer - der kan skade både miljøet og din sundhed.

Dem skal du ifølge Forbrugerrådet Tænk bruge udendørs, hvor imprægneringen også skal have lov dampe af.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du gøre det indendørs under kraftig udluftning.

Den hinde, som imprægneringen skaber, bliver slidt af efterhånden, så processen skal gentages efter en rum tid.

Hvornår og hvor ofte du bør imprægnere overtøjet, afhænger af hvor meget du bruger og vasker det.

- Med udgangspunkt i mig selv er det som regel nok med en gang per vintersæson.

- Men jeg kunne forestille mig, at en flyverdragt til børn skal imprægneres oftere, fordi den bliver mere beskidt og vaskes mere, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Bruger du den samme jakke hele året, kan du med fordel imprægnere den et sted mellem to og tre gange årligt.

Andreas Schmidt Østergaard pointerer, at der findes mange forskellige imprægneringsmidler.

Så hold for øje, hvilken type imprægnering der passer bedst til den genstand, du vil give ekstra beskyttelse.

Er du i tvivl, så henvend dig til din lokale forhandler, så kan de vejlede dig i, hvilken imprægnering og metode der egner sig bedst.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek