København, 05/06/2025 - 05:30
Støjberg vil ud af konventioner for at gøre statsborgerskab betinget
Dansk statsborgerskab bør være betinget de første ti år, foreslår Støjberg (DD), der vil ud af konventioner.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Et dansk statsborgerskab bør gøres betinget i de første ti år, så det kan fratages igen, hvis den nye statsborger begår grov kriminalitet i perioden.
Det foreslår Danmarksdemokraterne og formand Inger Støjberg i anledning af grundlovsdag.
At gøre statsborgerskab betinget vil dog kræve, at Danmark melder sig ud af to internationale konventioner: Statsborgerretskonventionen og statsløsekonventionen.
Og det er Danmarksdemokraterne nu klar til.
- Vi kan se, at vi har en regering nu, der ikke har viljen og evnen til at udfordre (konventionerne, red.) i en grad, så man også får nogle ting ændret.
- Derfor mener jeg, at vi er kommet dertil, at vi skal sætte foden ned og sige, at de her konventioner skal vi ud af, siger Inger Støjberg.
Det er en kursændring fra Danmarksdemokraterne. Tidligere har partiet ment, at der skulle ske en revision af internationale konventioner, så de kunne moderniseres og ændres, som det fremgår af partiets principprogram.
Men nu skal Danmark altså træde helt ud af to konventioner, hvis det står til Danmarksdemokraterne.
- Det er to konventioner, som binder os på en måde, så vi ikke har hånds- og halsret over, hvem der skal være danske statsborgere. Det er for mig at se helt afgørende, at vi kan bestemme som danskere, hvem der kan være danske statsborgere, siger Inger Støjberg.
Hun nævner en række europæiske lande som Frankrig og Belgien, der ikke har ratificeret statsborgerretskonventionen, og mener derfor ikke, at det vil få nogle negative konsekvenser for Danmark at melde sig ud.
- Det mener jeg ikke, at det kan, når der er tale om de her konventioner.
Derfor ønsker Støjberg eksempelvis heller ikke at udtræde af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da det kan få konsekvenser for Danmarks medlemskab af EU.
Som statsborgerretskonventionen tolkes i dag, kan Danmark ikke fratage et givet statsborgerskab på grund af kriminalitet, medmindre kriminaliteten er til "alvorlig skade" for Danmarks "vitale interesser".
I mange år har Dansk Folkeparti stået alene med sit ønske om, at Danmark skal udtræde af internationale konventioner.
Men både De Konservative og Liberal Alliance har for nylig meldt ud i Berlingske, at de også ønsker, at Danmark udtræder af statsborgerretskonventionen.
Argumentet er det samme som hos Danmarksdemokraterne: Det er for svært i dag at fratage et statsborgerskab fra en kriminel person.
Regeringen ønsker ikke, at Danmark forlader nogle konventioner.
Konventionerne er det "bedste grundlag for at skabe en bedre verdensorden, hvor hvert enkelt individ og også mindre lande har rettigheder", som det lød i en pressemeddelelse, da regeringen i februar udpegede en såkaldt konventionsambassadør.
Ambassadøren står i spidsen for en udredning, der med fokus på udlændingeområdet skal undersøge "uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne og fortolkningen af dem".
Det er dog Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som regeringen har lup på her.
Socialdemokratiet så dog gerne ligesom Danmarksdemokraterne, at statsborgerskab blev gjort betinget.
Det udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) og daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et indlæg på Statsministeriets hjemmeside i februar 2021.
- Men de internationale konventioner sætter desværre snævre rammer for fratagelse af statsborgerskab, lød det dog i indlægget.
/ritzau/
