Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Horsens, 25/11/2023 - 08:27

Sarah Grünewald: Vi bryder grædende sammen

- "Vild med dans" har været en kæmpe tillidssag, fordi jeg ikke havde så meget tillid til mig selv, lyder det fra Sarah Grünewald, som nu stopper på programmet.

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

- Hej, mor, så blev det din sidste aften på "Vild med dans". Jeg synes, du er så sej, at du har lavet det i så mange år. Men lad nu være med at græde. Du kan glæde dig over, at du skal hjem til mig og spise fredagsslik i stedet for.

Sarah Grünewald takkede af efter et årti og 11 sæsoner som vært på "Vild med dans".

Og der ventede hende en surprise, da produktionen midt i den rullende liveudsendelse fra finalen overraskede hende med en kavalkade over hendes mest mindeværdige øjeblikke i programmet - og en hilsen fra hendes syvårige søn, Luis, hvis ord fik tårerne i øjenkrogen til at trille ned af kinderne.

- Jeg har godt, lyder reaktionen derpå.

- Jeg har det virkeligt dejligt. Det har været en overvældende dag, og det har været en så smuk finale og en vidunderlige måde at slutte det af på, siger hun.

- Jeg har det, som om jeg er blevet gift. Det er meget, meget rørende.

Det er taknemlighedstårer, der piblede frem. Og dem kommer der nok endnu flere af.

- Det er ikke slut endnu. For nu skal jeg ud og kramme alle mine kolleger farvel. Jeg ved, at der er flere... Når vi ser hinanden ude bagved, så bryder vi grædende sammen. På en god måde, understreger hun.

- Det er jo bare ren kærlighed.

Det er en længere og velovervejet beslutning, Sarah Grünewald traf, da hun inden premiereprogrammet meddelte, at denne sæson blev hendes sidste som vært.

For at gøre plads til nye kapitler må hun sætte punktum for det foregående.

- Det føles virkelig rigtigt, og det føles virkeligt dejligt. Det er, fordi jeg har det godt, understreger hun.

Sarah Grünewald havde en baggrund som model og havde lavet et par tv-ting, inden hun fik jobbet som vært på det populære program - i øvrigt på bedste sendetid på TV 2 fredag aften efteråret igennem år efter år.

Hun var egentlig ikke et særligt kendt navn dengang. Hun er aldrig blevet spurgt, om hun ville deltage i "Vild med dans" som nydanser.

Men værtstalentet brændte igennem, og hun blev kaldt en usleben diamant.

- "Vild med dans" har for det første været en kæmpe tillidssag, fordi jeg ikke havde så meget tillid til mig selv, lyder det fra Sarah Grünewald.

- De har altid regnet med, at jeg nok skulle klare den, og jeg var den rigtige til opgaven, når jeg nogle gange måske har følt, at jeg vaklede lidt, fortæller hun.

Sarah Grünewald er kendt for sin bramfrie attitude.

Så sent som i finalen, som blev vundet af tidligere fodboldspiller Kasper Fisker og partner Karina Frimodt, fortalte hun sin medvært, Martin Johannes Larsen, foran de rullende live-kameraer, at hun havde fået vokset sine hår i næsen.

Hun har også måttet fiske en kjole, der var kravlet op, ud under en udsendelse og lovede på et andet tidspunkt kvajebajer til alle, da hun kaldte Lis Sørensen for Søs Fenger.

Midt i holdning, hæl og tå har hun mere eller mindre bevidst gjort op med forestillingen om, hvordan man skal fremføre sig i et program.

- Der er ingen hemmelighed, at jeg tit er kommet efterfølgende og har undskyldt for noget, jeg har sagt, eller jeg har tænkt, var over stregen. Og jeg er altid bare blevet mødt med: "Det er okay. Du er bare et menneske. Vi laver bare fjernsyn". Så det har betydet ekstremt meget, siger Sarah Grünewald og fortsætter:

- Jeg er lidt svær at putte i en kasse, for så banker jeg med arme og ben, og så bliver jeg ikke en fed udgave af mig selv.

Sarah Grünewald begyndte på programmet som 29-årig. Om tre måneder fylder hun 40.

Det er sket meget i hendes liv privat og professionelt i den tid.

- Jeg startede som meget lille og umoden og helt ny og fik lov til at vokse og lave fejl, men stadig bare få at vide, at det var okay. Det har betydet virkelig, virkelig meget for mig, at jeg har kunnet gå på arbejde og blive grebet af nogle virkelig dygtige mennesker, siger Sarah Grünewald.

- Det har også været et helle for mig, når der var alt muligt andet. Også med alt det, der sker i verden. Vi har nogle gange tænkt: "Så står vi her, mens der er krig og ødelæggelse, og så laver vi bare danseprogram". Men et eller andet sted er det sgu også rart bare at lave et danseprogram og glemme alt det der. Det har virkelig været dejligt at få lov til at være med til det.

Sarah Grünewald har ikke en forkromet plan over, hvad hun skal lave efter Vild med dans-epoken. Måske nye tv-produkter, måske foredrag, måske flere film.

Men først venter julen.

Her skal hun lave julepynt og ikke mindst spise fredagsslik med Luis, som overraskede hende i finalen i det båndende indslag.

- Han er syv år gammel! Han har holdt det hemmeligt for mig i en måned, udbryder Sarah Grünewald.

- Jeg synes, det er helt vildt. Jeg ringede til ham efter første del af programmet og sagde tak.

Det var faktisk under "Vild med dans", at Sarah Grünewald i 2015 i slutningen af et program aede sin mave og afslørede, at hun var gravid og ventede Luis.

Lille Luis, som nu er så stor en dreng, at han kunne overraske sin mor i årets udgave af "Vild med dans".

- Børn er det vildeste billede på, hvordan tiden går, siger Sarah Grünewald.

Et årti som vært er forbi. Når "Vild med dans" vender tilbage næste år, bliver det uden Sarah Grünewald.

Sarah Grünewald har fået et evigt minde fra "Vild med dans". Hun har fået tatoveret en dansende mand på overarmen. Tatoveringen var en afskedsgave fra hendes medvært, Martin Johannes Larsen.

Nu er hun blevet så kendt, at hun potentielt kunne blive spurgt, om hun selv vil deltage i konkurrencen som nydanser. Men det er hun tøvende overfor.

- Det ved jeg ikke... Måske... Jeg elsker at danse. Men det bliver ikke lige nu.

/ritzau/

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:26

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

Hvis sagen var endt i retten uden en tilståelse, kunne han have fået op til 40 års fængsel ifølge Reuters.

Anklageren har blandt andet argumenteret for, at lægen ville forsøge at udnytte "Perrys medicinske svaghed" for at tjene penge ifølge mediet.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Lægen Mark Chavez får udmålt sin fængselsstraf senere i december, skriver ABC News.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:12

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

FAKTA: Imprægnering kan indeholde PFAS

* Forskellige former for imprægneringsmidler kan indeholde problematiske fluorstoffer, som ofte beskrives ved betegnelsen PFAS.

* PFAS er kendt for deres holdbarhed og evne til at modstå nedbrydning, hvilket giver dit tøj, dine møbler og sko en vand- og smudsafvisende effekt.

* Af samme grund er stofferne også problematiske for miljøet og din sundhed. Og fra 2026 bliver det forbudt at bruge PFAS i imprægneringsmidler i Danmark. 

* Du kan blive udsat for stofferne ved, at du indånder imprægneringsmidlerne, men også gennem efterfølgende kontakt med din jakke eller det møbel, du har imprægneret. 

* Derfor kan det være en god idé at imprægnere udendørs og lade støvlerne, jakken eller lænestolen dampe af, inden du tager det i brug. 

* Du kan også finde imprægnering helt uden de problematiske stoffer. Du kan vælge imprægnering, der er baseret på en blanding af voks og paraffin. Og til dine lædersko eller din lædersofa kan læderfedt være et godt alternativ. 

* Der er dog ingen grund til panik, hvis du allerede har brugt en imprægneringsspray med PFAS. Selv om der er stort fokus på det problematiske stof, handler det i højere grad om den samlede frigivelse til naturen. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

Forlæng levetiden for dit vintertøj på et par minutter

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det kan være frustrerende at opdage, at jakken er utæt, eller at støvlerne tager vand ind. Imprægnering kan hjælpe dit overtøj med at modstå sæsonens våde vejr.

Regn, slud og sjap slider på dit overtøj, men imprægnering er med til at sikre, at det holder sæson efter sæson.

Det fortæller Andreas Schmidt Østergaard, der er Head of E-Commerce hos virksomheden GrejFreak, som primært sælger udstyr til udendørslivet.

Når du imprægnerer dine tekstiler, skaber du en hinde, der afviser vand og skidt.

På den måde beskytter du den såkaldte membran, der sikrer åndbarhed og fungerer som en barriere mellem kroppen og vejret.

- Membranen ligger som et tyndt lag inde i konstruktionen i vandtætte støvler, jakker eller bukser og holder vand ude og sørger for, at fugt indefra kan slippe ud.

- Når ydersiden mister sin imprægnering, bliver membranen hurtigere gennemblødt, og dens åndbarhed hæmmes, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Der findes flere forskellige imprægneringsmidler - en flydende, der vaskes helt ind i fibrene af dine tekstiler, og en spray, der danner et udvendigt skjold.

Den flydende slags hældes i sæbedispenseren på din vaskemaskine, så det kræver, at tøjet tåler den våde snurretur.

Denne type imprægnering virker bedst på vandafvisende produkter. Mange flyverdragter til børn og tykke vinterjakker finder du i denne kategori.

Hvis du imprægnerer vandtætte materialer med en membran, fungerer det derimod bedst med en spray, forklarer Andreas Schmidt Østergaard.

Det skyldes, at imprægneringen kun skal ligge på ydersiden og danne en vandafvisende overflade, som hjælper stoffets membran med at ånde.

- Jeg hænger min regnjakke op på en bøjle i brusekabinen, sprayer et jævnt lag på ydersiden, lader det trænge ind et øjeblik og tørrer det overskydende af, siger han.

Det tager kun et par minutter, men det kan forlænge levetiden på din yndlingsjakke markant, pointerer Andreas Schmidt Østergaard.

Når du vælger en imprægneringsspray, skal du være opmærksom på, at nogle af dem indeholder problematiske stoffer som PFAS - også kaldet fluorstoffer - der kan skade både miljøet og din sundhed.

Dem skal du ifølge Forbrugerrådet Tænk bruge udendørs, hvor imprægneringen også skal have lov dampe af.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du gøre det indendørs under kraftig udluftning.

Den hinde, som imprægneringen skaber, bliver slidt af efterhånden, så processen skal gentages efter en rum tid.

Hvornår og hvor ofte du bør imprægnere overtøjet, afhænger af hvor meget du bruger og vasker det.

- Med udgangspunkt i mig selv er det som regel nok med en gang per vintersæson.

- Men jeg kunne forestille mig, at en flyverdragt til børn skal imprægneres oftere, fordi den bliver mere beskidt og vaskes mere, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Bruger du den samme jakke hele året, kan du med fordel imprægnere den et sted mellem to og tre gange årligt.

Andreas Schmidt Østergaard pointerer, at der findes mange forskellige imprægneringsmidler.

Så hold for øje, hvilken type imprægnering der passer bedst til den genstand, du vil give ekstra beskyttelse.

Er du i tvivl, så henvend dig til din lokale forhandler, så kan de vejlede dig i, hvilken imprægnering og metode der egner sig bedst.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek