Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/06/2024 - 11:40

Grevinde Alexandra: Jeg kan være mere egoistisk nu

De seneste år har været turbulente for grevinde Alexandra, der ser frem til mere tid på egne præmisser, siger hun i et fødselsdagsinterview med Billed-Bladet.

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Kort efter grevinde Alexandra mistede sin mor, opdagede hun, at hun blev bedraget af den mand, hun elskede.

I et stort interview med Billed-Bladet i anledning af sin 60-års fødselsdag søndag den 30. juni fortæller grevinde Alexandra, at kaos og drama var grunden til, at hun i en periode ikke kun trak sig fra offentligheden, men også fra større arrangementer i privaten.

- Det var en chokerende oplevelse. Men jeg er kommet videre. Det kan jeg ikke bruge tid på mere, siger grevinde Alexandra til Billed-Bladet.

Tillidsbruddet har heller ikke frataget hende troen på kærligheden - der er mange skønne mennesker, hun har lyst til at møde.

Og tiden er god til det nu, lyder det fra grevinden, der beskriver sig selv som en fri fugl og tilføjer, at hun faktisk nyder at være alene.

Hendes børn, grev Nikolai og grev Felix, som hun har fra ægteskabet med prins Joachim, er voksne og selvstændige, og det giver mere plads til egne interesser som fitness, familie og veninder og til at passe sine bestyrelsesposter.

- Jeg har gennem årene været der for mange andre og har nu mulighed for at være mere egoistisk og bare date lidt rundt og nyde at lære andre at kende, siger hun til Billed-Bladet.

Grevinde Alexandra, der efter skilsmissen fra prins Joachim var gift med fotografen Martin Jørgensen fra 2007 til 2015, udelukker ikke drømmen om at blive gift igen.

Hvis den rigtige er der, skal fire vigtige parametre være på plads for et sundt parforhold ifølge grevinden: ærlighed, autenticitet, at være sig selv og god kommunikation.

/ritzau/

København, 29/06/2024 - 17:47

Kongeparret har indledt deres besøg i Grønland

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kongeparret er efter en smule forsinkelse landet sikkert i Grønland, hvor de har indledt deres besøg.

Kong Frederik og dronning Mary er lørdag formiddag landet på Pituffuk Space Base i Grønland og har dermed indledt sit første officielle besøg i landet med de nye kongelige titler.

Det skriver det grønlandske medie KNR.

I otte dage skal parret besøge flere dele af landet.

Ved landingsbanen blev de blandt andet taget imod af formanden for Naalakkersuisut, der er Grønlands regering, Muté B. Egede, Rigsombudsmanden og andre officielle repræsentanter, skriver KNR.

Derudover var flere borgere ifølge mediet mødt op for at tage imod det danske kongepar. De stod klar med flag, selv om parret var en smule forsinket på grund af dårligt vejr ved vestkysten.

Kong Frederik var iført en blå anorak, mens dronning Mary var klædt i sort og havde en beigefarvet jakke på ved ankomsten. Det viser billeder på KNR.

Parret begynder deres besøg i den nordlige del af Grønland. Her skal de besøge Grønlands nordligste by, Qaanaaq - tidligere kendt som Thule - hvor kongen i 2000 deltog i en civil hundeslædeoperation i anledning af Siriuspatruljens 50-års jubilæum.

Derefter skal parret sejle med kongeskibet "Dannebrog" fra den ene by, bygd og ø til den næste.

Derudover skal de blandt andet tage del i et løb, der minder om det kongelige løb Royal Run. Det sker søndag eftermiddag, hvor kong Frederik skal igangsætte løbet i Qeqertarsuaq for alle øens beboere.

Løbet kaldes Qeqertarsuaq Race, Family Mile.

Kong Frederik og dronning Marys yngste børn, tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine, er også ankommet til Grønland. Det skriver DR.

Parret er i Grønland fra lørdag den 29. juni til lørdag den 6. juli.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/06/2024 - 16:38

Kongeparret har indledt deres besøg i Grønland

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kongeparret er efter en smule forsinkelse landet sikkert i Grønland, hvor de har indledt deres besøg.

Kong Frederik og dronning Mary er lørdag formiddag landet på Pituffuk Space Base i Grønland og har dermed indledt deres første officielle besøg i landet med de nye kongelige titler.

Det skriver det grønlandske medie KNR.

I otte dage skal parret besøge flere dele af selvstyret.

Ved landingsbanen blev de blandt andet taget imod af formanden for Naalakkersuisut, der er Grønlands regering, Muté B. Egede, Rigsombudsmanden og andre fra det officielle Grønland, skriver KNR.

Derudover var flere borgere ifølge mediet mødt op for at tage imod det danske kongepar. De stod klar med flag, selv om parret var en smule forsinket på grund af dårligt vejr ved vestkysten.

Kong Frederik var iført en blå anorak, mens dronning Mary var klædt i sort og havde en beigefarvet jakke på ved ankomsten. Det viser billeder på KNR.

Parret begynder deres besøg i den nordlige del af Grønland. Her skal de besøge Grønlands nordligste by, Qaanaaq - tidligere kendt som Thule - hvor kongen i 2000 indledte og afsluttede sin Sirius-ekspedition.

Derefter skal parret sejle med kongeskibet "Dannebrog" fra den ene by, bygd og ø til den næste.

Derudover skal de blandt andet tage del i et løb, der minder om det kongelige løb Royal Run. Det sker søndag eftermiddag, hvor kong Frederik skal igangsætte løbet i Qeqertarsuaq for alle øens beboere.

Løbet kaldes Qeqertarsuaq Race, Family Mile.

Kong Frederik og dronning Marys yngste børn, tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine, er også ankommet til Grønland. Det skriver DR.

Parret er i Grønland fra lørdag den 29. juni til lørdag den 6. juli.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 29/06/2024 - 10:00

FAKTA: Sådan tjekker du dit tag for skader

* Inden du tager på ferie, er det en god idé at tjekke, om der er nogle skader på dit tag i tilfælde af, at der kommer et skybrud, mens du er væk.

* Hvis taget er lavt, kan du nøjes med at hente en stige og kigge rundt.

* Hvis dit tag er så højt, at du ikke kan bruge en stige, kan du tjekke gennem et overvindue, hvis du har sådan et. Ellers kan en kikkert også fungere.

* Hvis en tagsten skulle sidde løst, er det vigtigt, at du ordner det, inden du tager på ferie. Hvis du er for sent ude, kan plastik også gøre underværker.

Kilde: fagekspert Henrik Bisp.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 29/06/2024 - 10:00

Husk at tjekke dit hus for skader inden du tager på ferie

Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Er der en tagsten, der sidder løst? Eller er din tagrende stoppet? Det er en god idé at tjekke dit hus, inden du tager på ferie, hvis der skulle komme skybrud.

Lige nu er det højsæson for sommerferier, rejser og tomme huse. Men samtidig er sommeren også den periode, hvor der kommer allerflest skybrud.

Derfor er det en god idé at gå en runde og tjekke dit hus for skader, inden du drager afsted på ferie.

Det fortæller Henrik Bisp, der er uddannet tømrer og arkitekt og arbejder som fagekspert i Videnscenteret Bolius.

- Man bør lige tage sig tid til at kigge sit hus igennem og se, om der er noget, der skiller sig ud, siger han og tilføjer:

- Er der nogle revner eller løst puds? Det er også en god idé, lige at tjekke om tagrenden er løs eller stoppet, og om der er opfugtning nogle steder.

Han anbefaler, at man tjekker hver enkelt del af huset: sokkel, facader, vinduer, taget, tagrender og så videre.

- Man behøver ikke at bruge mere end fem-ti minutter per bygningsdel. Det er bare godt lige at notere sig og lave en vurdering af, om der er noget, der skal repareres akut, siger Henrik Bisp.

Utætheder og skader omkring soklen kan være akut. Dertil er det også vigtigt at tjekke, om der er noget, der sidder i vejen mellem tagrende og nedløbsrør.

Du bør gå runden et par dage i forvejen, så du har tid til at fikse eventuelle skader. Men man kan ifølge fageksperten også slippe afsted med midlertidige løsninger.

- Hvis en tagsten har rykket sig eller har fået en anden form for skade, så kan man lægge noget plastik under tagstenene. Så sikrer man, at den holder tæt, siger han.

- Og så må man få repareret det, når man kommer hjem.

Det er Helene Ibsen, der er boligchef i forsikringsselskabet Topdanmark, enig i.

Hun anbefaler også, at man renser tagrender og afløb for blade og andet skidt, inden man tager på ferie.

- Vi ser, at rigtig mange problemer opstår, fordi man ikke har fået renset for gamle blade. Så løber tagrenderne lynhurtigt over, siger hun.

Hvis uheldet er ude, er det også en god idé at have allieret sig med en nabo.

- Hvis naboen opdager, at man har fået vand ind i huset, kan de ringe, og så kan man hurtigt anmelde det til sit forsikringsselskab. Det er også smart at have en nøgleboks, så vi kan gå i gang med arbejdet, selv om man ikke er hjemme fra ferie endnu, siger Helene Ibsen og tilføjer:

- Det er vigtigt, at vandet kommer ud så hurtigt som muligt, fordi skaderne bliver mærkbart større, jo længere tid tingene står i vand.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek