Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Nyon, 21/07/2025 - 14:37

Brøndby kan komme til Island eller Albanien i kvalifikation

Brøndby kan i Conference Leagues tredje kvalifikationsrunde møde KF Vllaznia eller Vikingur Reykjavik.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Hvis Brøndby IF og Silkeborg IF spiller sig forbi henholdsvis HB Torshavn fra Færøerne og islandske Akureyri, ligger deres modstandere i tredje kvalifikationsrunde til Conference League nu fast.

Brøndby kan møde vinderen af albanske KF Vllaznia og Vikingur Reykjavik fra Island, mens Silkeborg kan rende ind i vinderen af kampen mellem FK Novi Pazar fra Serbien og polske Jagiellonia.

Både Brøndby og Silkeborgs mulige kampe i tredje kvalifikationsrunde spilles 7. august og 14. august.

Brøndby starter på udebane, mens Silkeborg starter på hjemmebane.

Islandske Vikingur, der altså potentielt kan blive Brøndbys modstander, kvalificerede sig i seneste sæson til Conference Leagues ligaspil og spillede sig sågar også videre.

Her blev det dog et nederlag i første runde af playoff-kampene til græske Panathinaikos.

For Silkeborg er en af de potentielle modstandere ikke fremmed bekendtskab for dansk fodbold.

Jagiellonia mødte i efteråret 2024 FC København i Conference Leagues ligaspil og slog københavnerne med 2-1 i Parken.

Hvis FC Midtjylland taber til skotske Hibernian i anden kvalifikationsrunde til Europa League, bliver vinderen af opgøret mellem ukrainske FC Olexandriya og Partizan Beograd fra Serbien modstanderen i kvalifikationen til Conference League.

/ritzau/

Birmingham, 23/07/2025 - 05:54

OVERBLIK: Sådan er reaktionerne på Ozzy Osbourne død

Efter Osbournes død er reaktionerne strømmet ind fra gamle kolleger, nye rockstjerner og popsangere.

Sangeren Ozzy Osbourne døde tirsdag i en alder af 76 år.

Det oplyste hans kone, Sharon Osbourne, og fire af hans børn i en udtalelse. Dødsårsagen blev ikke oplyst.

Han afholdt tidligere i juli sin afskedskoncert i fodboldstadionet Villa Park i hjembyen Birmingham.

Stadionet er hjemmebane for Premier League-klubben Aston Villa, som han var fan af.

Efter at det er blevet kendt, at rock-sangeren er gået bort, er reaktionerne fra andre kendte strømmet ind.

Få et overblik her.

* Elton John, sanger.

- Så trist over at høre nyheden om, at Ozzy Osbourne er gået bort. En kær ven og stor pioner, der sikrede sig en plads i rockgudernes panteon - en sand legende, skriver han i et opslag på Instagram.

* Ronnie Wood, guitarist i The Rolling Stones.

- Jeg er så trist over at høre om Ozzy Osbournes død. Hvilken dejlig afskedskoncert han gav ved "Back to The Beginning" i Birmingham, skriver Wood på X.

* Dominic Harrison, kendt under kunstnernavnet Yungblud, sanger.

- Jeg troede ikke, at du ville forlade os så hurtigt. Den sidste gang jeg mødte dig, var du så fuld af liv, og din latter fyldte rummet, skriver sangeren på Instagram og tilføjer:

- Du spurgte mig engang, om der var noget, du kunne gøre for mig. Og jeg sagde dengang, som jeg vil sige nu, at for os alle, der var musikken nok. Du tog os med på dit eventyr. Et eventyr, der startede det hele.

* Aston Villa, fodboldklub.

- Ozzy voksede op i Aston, ikke langt fra Villa Park. Ozzy havde altid en særlig tilknytning til den klub og det lokalsamfund, han kom fra, skriver fodboldklubben i et opslag på X.

* Paul Stanley, sanger i bandet Kiss.

- Vi har mistet en legende. Fra Sabbath til Blizzard og videre har Ozzy påvirket utallige bands, og det vil ikke stoppe. Kiss var beærede over at være opvarmningsband for Sabbath i midten af 70'erne, skriver han på X.

* Motörhead, metalband.

- Vi mistede vores kære ven i dag. Ozzy var pioner, en ledestjerne for alle inden for hård rock og heavy metal - og samtidig et fantastisk menneske, skriver bandet på Instagram.

* Anthrax, metalband.

Bandet skriver på Instagram, at det var en ære at optræde ved Osbournes afskedskoncert tidligere på måneden.

- Som så mange andre rundt omkring i verden er dagens nyhed i sandhed kommet som et vanvittigt chok og har ramt os med dyb sorg. Ozzy, tak for alt. For at sige det ganske enkelt: Ingen af os ville være dem, vi er i dag, uden dig.

* Sony Music, ejer af Epic Records, som Osbourne havde en pladekontrakt hos.

- Sony Music er dybt berørt over tabet af vores legendariske kunstner Ozzy Osbourne.

- Han skabte en ny definition af lyden og ånden i rockmusik og blev en uforglemmelig stemme og ikon for millioner af fans verden over, lyder det i en udtalelse ifølge BBC.

* Bill Ward, trommeslager i Black Sabbath.

- Hvor finder jeg dig nu? I vores minder, vores uudtalte omfavnelser, i de ubesvarede opkald - nej, du er for evigt i mit hjerte, skriver han på X.

- Mine dybeste kondolencer til Sharon og hele familien. Hvil i fred. Mine tanker går til alle fansene. Aldrig farvel. Tak for altid, skriver han.

* AC/DC, rockband.

- Så trist! Et stort tab for alle, der elskede ham, skriver gruppen på Instagram.

* Metallica, metalband.

- Det er umuligt for os at sætte ord på, hvad Ozzy Osbourne har betydet for Metallica. Helt, ikon, pioner, inspiration, mentor og frem for alt ven blot nogle af de ord, der falder os ind.

- Ozzy og Sharon troede på os og forvandlede vores liv og karrierer. Han lærte os, hvordan man spiller i den største liga, samtidig med at han var varm, imødekommende, engageret og gennemført fantastisk, skriver bandet på X.

* Sammy Hagar, forsanger i Van Halen.

Hagar optrådte ved Osbournes afskedskoncert tidligere på måneden.

- Ozzy Osbourne er og vil altid være en enestående rocklegende. At han var så tæt på døden den 5. juli og stadig gik derop og præsterede, som han lovede … Wow! Det sætter ham i en kategori for sig selv, skriver han på Instagram.

* Aerosmith, rockband.

- Ozzy har i alt fra Black Sabbath til sin solokarriere skabt en ny definition af, hvad det betyder at være heavy (metal, red.), lyder det på X.

/ritzau/

Læs Mere >>

Birmingham, 22/07/2025 - 22:17

OVERBLIK: Sådan er reaktionerne på Ozzy Osbourne død

Efter Osbournes død er reaktionerne strømmet ind fra gamle kolleger, nye rockstjerner og popsangere.

Sangeren Ozzy Osbourne er tirsdag død i en alder af 76 år.

Det oplyser hans kone Sharon Osbourne og fire af hans børn i en udtalelse. Dødsårsagen er ikke oplyst.

Han afholdte tidligere i juli sin afskedskoncert i fodboldstadionet Villa Park i hjembyen Birmingham.

Stadionet er hjemmebane for Premier League-klubben Aston Villa, som han var fan af.

Efter det er blevet kendt, at rock-sangere er gået bort, er reaktionerne fra kendte strømmet ind.

Få et overblik her.

* Elton John, sanger

- Så trist over at høre nyheden om, at Ozzy Osbourne er gået bort. En kær ven og stor pioner, der sikrede sig en plads i rockgudernes panteon - en sand legende, skriver han i et opslag på Instagram.

* Ronnie Wood, guitarist i The Rolling Stones

- Jeg er så trist over at høre om Ozzy Osbournes død. Hvilken dejlig afskedskoncert han gav ved "Back to The Beginning" i Birmingham, skriver Wood på X.

* Dominic Harrison, kendt under kunstnernavnet Yungblud, sanger

- Jeg troede ikke, at du ville forlade os så hurtigt. Den sidste gang jeg mødte dig, var du så fuld af liv, og din latter fyldte rummet, skriver sangeren på Instagram og tilføjer:

- Du spurgte mig engang, om der var noget, du kunne gøre for mig. Og jeg sagde dengang, som jeg vil sige nu, at for os alle, der var musikken nok. Du tog os med på dit eventyr. Et eventyr, der startede det hele.

* Aston Villa, fodboldklub

- Ozzy voksede op i Aston, ikke langt fra Villa Park. Ozzy havde altid en særlig tilknytning til den klub og det lokalsamfund, han kom fra, skriver fodboldklubben i et opslag på X.

* Paul Stanley, sanger i bandet Kiss

- Vi har mistet en legende. Fra Sabbath til Blizzard og videre har Ozzy påvirket utallige bands, og det vil ikke stoppe. Kiss var beærede over at være opvarmningsband for Sabbath i midten af 70'erne, skriver han på X.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 23/07/2025 - 08:00

FAKTA: Danmark som cykelnation

* Danmark er det land, der cykler næstmest i verden - kun overgået af Holland.

* 67 procent af danskerne har en cykel.

* Det er unge mellem 18 og 29 år, der tager flest ture på jernhesten.

* 41 procent af turene på cykel er til eller fra arbejde og uddannelse.

* Ture i fritiden står for 32 procent af danskernes ture. 25 procent er ærindeture. Og de sidste to procent er erhvervsture.

* Mænd og kvinder cykler næsten lige meget. Kvinderne står for 51 procent af turene og mændene 49 procent.

Kilder: Den Nationale Transportvaneundersøgelse 2022-2024 og Cyklistforbundet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 23/07/2025 - 08:00

Mekanikerens råd: Disse ting kan du sagtens selv fikse på din cykel

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Med hjælp fra YouTube kan du kaste dig ud i at vedligeholde og ordne flere ting på din cykel, men kend dine begrænsninger.

Når solen skinner, finder mange danskere cyklen frem. Racercykler, mountainbikes og bycykler triller lystigt på de danske veje.

Mere kørsel betyder også mere slid på og vedligehold af jernhesten.

Men er du lidt fiks på fingrene, kan du sagtens spare penge på mekanikerregningen, forklarer Jens Hoseassen. Han er næstformand i brancheorganisationen Danske Cykelhandlere og indehaver af Fri Bikeshop i Nyborg.

Det er først og fremmest vigtigt at sørge for, at du har en velsmurt kæde, siger Jens Hoseassen.

Ved cykelforhandleren kan du købe en kædeslidmåler, som måler, hvor slidt kæden er.

- Det er smart, så man kan vedligeholde kæden, inden den begynder at slide på klinger og kassette. Alt efter hvor meget snilde du har, kan du sagtens skifte både kæde og tandhjul på for eksempel en racercykel eller mountainbike, siger han.

I sin butik oplever Jens Hoseassen ofte samme scenarie i forhold til punkteringer.

- En kunde kommer ind og siger: Min mand har lappet min cykel i weekenden, og nu hopper den, fortæller han.

Ifølge fagmanden er der nogle teknikker, du sagtens selv kan lære, og som er gode at kende, så du ikke skal forbi cykelhandleren hver gang.

- Når du skifter eller lapper en slange, er det vigtigt at trykke op på ventilen hele tiden, når du krænger dækket på igen, så du undgår hoppen, uddyber han.

Det er desuden en god idé at tjekke dækket indvendigt, så man kan finde årsagen til, at det er punkteret, understreger Jens Hoseassen.

De fleste cykelværksteder skifter slangen, hvis du har en punktering, forklarer cykelmekaniker og rådgiver for Cyklistforbundet Magnus Lindhart.

- Men det er bedre for miljøet, at du genbruger slangen, hvis den ikke er blevet mør, siger han.

Og skal slangen ikke skiftes, men blot lappes, behøver du ikke nødvendigvis at have hele hjulet af cyklen, hvilket kan være lidt vanskeligt, siger Magnus Lindhart.

Cykelsmeden anbefaler også, at du husker at vaske og smøre din cykel med jævne mellemrum, så du forlænger levetiden.

Der er imidlertid også ting, som de to cykeleksperter vil anbefale, man holder sig fra, hvis man ikke har 100 procent styr på det.

Det gælder blandt andet bremser, understreger Magnus Lindhart.

- En ting er, hvis cyklen ikke kan køre, fordi du ikke har lappet den korrekt - så er det ikke farligere, end at du kan tage bussen. Men hvis cyklen ikke kan bremse, er du både til fare for dig selv og andre, siger han.

Hvis du har en elcykel, bør du også være sikker på mekanikken, inden du reparerer for meget.

- Du risikerer at ødelægge nogle rigtig dyre ting, og så står du med håret i postkassen, siger Magnus Lindhart.

Jens Hoseassen påpeger også, at der vil være nogle, som kommer til kort, hvis cyklen har indvendige gear, der skal fikses.

- Man skal ikke begynde at justere gear og skrue på skruer, man ikke ved, hvad gør. Så risikerer man i værste tilfælde at komme galt afsted.

Begge cykeleksperter peger på, at der findes flere gode videoer på YouTube, hvor du trin for trin kan se, hvordan du vedligeholder og reparerer din cykel.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek