Paris, 28/08/2024 - 22:12
Pavel Durov - leder af Telegram - er sigtet i Paris men løslades
Durov bliver af undersøgelsesdommer løsladt mod kaution på fem millioner euro og må ikke forlade Frankrig.
Af: /ritzau/
Lederen for beskedtjenesten Telegram, Pavel Durov, er torsdag aften formelt blevet sigtet af en undersøgelsesdommer i Paris.
Den 39-årige Durov løslades mod kaution på 5 millioner euro, og han får forbud mod at forlade Frankrig.
Det skriver Reuters.
Durov blev anholdt lørdag, da han landede med sit privatfly i Paris.
Politiet har afhørt ham i flere dage i forbindelse med skadeligt indhold på Telegram, herunder børnepornografi.
/ritzau/




