Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Svendborg, 06/08/2025 - 11:08

Optagelser fra luften afslørede kokainsmugling på Langeland

Fem mænd er i Retten i Svendborg tiltalt for at have indsmuglet og opsamlet 578 kilo kokain ved Langeland.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Da National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i august sidste år fik mistanke om, at der ville ske narkosmugling til søs, foretog politienheden optagelser fra luften.

Klip fra optagelserne bliver onsdag formiddag vist i Retten i Svendborg, hvor fem mænd er tiltalt for indsmugling og opsamling af 578 kilo kokain.

Under sagens forelæggelse viser anklager Anne Moe fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) en video af køleskibet "Cool Explorer", der sejler ud for Langelands kyst.

I løbet af videoen ser man en mindre speedbåd sejle bag skibet, inden der bliver smidt noget over bord fra køleskibet.

Det skete omkring klokken 03.30 natten til 24. august 2024.

Det, der bliver smidt over bord fra køleskibet, bliver samlet op af speedbåden.

En anden video viser speedbåden sejle mod en strand på Langeland. Man kan se, at der står flere personer på land.

På den grynede sort-hvide video ses personer gå fra båden til og fra en varebil. Derefter sejler båden videre til Spodsbjerg Havn på Langeland.

Klokken 04.40 skete de første anholdelser i sagen.

To af de tiltalte blev anholdt i en Citroën på danske nummerplader. De havde våde bukser og sand på buksebenene. Samtidig blev en anden tiltalt stoppet i en Audi på tyske nummerplader og anholdt.

Klokken 05.13 blev speedbåden observeret i Spodsbjerg Havn. En af de tiltalte kørte fra havnen i en Mercedes på italienske nummerplader.

Lidt mere end halvanden time senere, klokken 06.15, observerede politiet varebilen fra optagelsen på stranden ved Lohals Camping på Langeland.

I bilen fandt politiet 14 tasker. Da taskerne blev undersøgt, kunne politiet konstatere, at de indeholdt 578 kilo kokain.

Samtidig blev en tiltalt anholdt sammen med en mand, der allerede har tilstået sin involvering i smuglingen. Han blev i december idømt 15 års fængsel.

Efter anholdelsen af mændene indledte NSK en efterforskning, der har ført til, at to af de tiltalte også er blevet tiltalt for at have opsamlet mindst 120 kilo ud for Romsø 15. april 2024. Romsø ligger nordøst for Fyn.

De to og en tredje person er også tiltalt for opsamling af mindst 120 kilo kokain ud for Langelands kyst 23. juli 2024.

De fem mænd forholder sig lidt forskelligt til tiltalen for smuglingen 24. august.

To nægter sig skyldige. To erkender, at de var med den nat, men siger, at de var af den opfattelse, at der var tale om hash og ikke kokain.

Den femte tiltalte erkender, at han var med til smuglingen, men siger, at han først på stranden om natten blev bekendt med den mængde narko, der blev smuglet.

Under anklagemyndighedens forelæggelse kan man høre flere forskellige sprog i retslokalet. Ingen af mændene er nemlig danske. De er fra Albanien, Kosovo og England, og tre tolke oversætter for dem.

Der ventes dom i sagen 2. oktober.

/ritzau/

Skanderborg, 08/08/2025 - 19:22

Hvepsestik sender mange gæster til førstehjælp på Smukfest

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Mange gæster får hjælp på grund af hvepsestik på Smukfest, og enkelte har måttet køres på hospitalet.

Mange festivalgæster må i år forbi Smukfests førstehjælpspersonale, fordi de er blevet stukket af hvepse.

Cirka ti procent af alle henvendelser skyldes allergiske reaktioner på hvepsestik. Normalt ligger andelen på omkring fem procent.

Det fortæller Medical Manager på Smukfest, Anders Vedsted.

- Meget af det handler om bekymring. Det er ikke noget, man ikke kunne have klaret, hvis man var derhjemme.

- Det er også fordi, folk er på festival. De har brug for lige at få lidt omsorg, siger han.

For størstedelen er det bare et stik, hvor det er smerten, der giver en reaktion. For nogle er situationen dog mere alvorlig, siger Anders Vedsted.

- Der har været et par stykker i døgnet, der har måttet køres på hospitalet i en ambulance.

- Det er ikke som sådan, fordi de er livstruede. Det er sådan set bare for at være på den sikre side, at vi gør det. Vi har bestemt ikke lyst til at stå med nogen her i skoven, som kan være truet på deres luftveje, siger han.

På festivalen i Skanderborg er det proceduren, at hvis nogen er blevet stukket dybt i svælget af en hveps, så kommer de hurtigst muligt til en læge.

- Hvis der sker en forandring i tilstanden, så tager vi dem ind i en ambulance og kører dem væk, i stedet for at vi skal stå og kigge på dem her i skovbunden, siger Anders Vedsted.

Folk kommer dog som regel altid tilbage til festen, siger han. Personalet i Bøgeskoven vil bare hellere være på den sikre side.

Ifølge Boligcenteret Bolius er hvepse mest aggressive i sensommeren, når de ikke længere passer larver. Her søger de i stedet efter mad.

Smukfests sundhedspersonale kører løbende statistik over, hvilke tendenser der udvikler sig i løbet af festivalen. På den måde kan de forberede sig mod unikke behov og situationer.

Her er der stadig ingen tvivl om, hvad der er grunden til, at flest gæster får brug for hjælp.

- Det er alkohol. Det er kendetegnende ved en festival, at der er rigtig mange, der drikker for meget, siger Anders Vedsted.

Det er ikke altid, at gæsterne har behov for akut hjælp. Oftest har de bare brug for at ligge ned og slappe af.

- Nogle gange får vi dem fundet, før de ligger et dumt sted. Andre gange skal vi ud og fange dem et eller andet sted i skovbunden, hvor de har lagt sig til at sove, siger Medical Manager på Smukfest.

Omkring 50 procent af tilfælde med personer, der får brug for hjælp fra Smukfests førstehjælpspersonale i år, skyldes alkohol.

Nogle gange har situationen været så alvorlig, at de har måttet sende gæsterne videre til hospitalet. Onsdag måtte fem til ni hentes af en ambulance. Torsdag var det dog kun en enkelt, siger Anders Vedsted.

Det er stort set det samme, som man har set på samme tidspunkt andre år, siger han.

/ritzau/

Læs Mere >>

Skanderborg, 08/08/2025 - 19:06

Hvepsestik sender mange gæster til førstehjælp på Smukfest

Mange gæster får hjælp på grund af hvepsestik på Smukfest, og enkelte har måttet køres på hospitalet.

Mange festivalgæster må i år forbi Smukfests førstehjælpspersonale, fordi de er blevet stukket af hvepse.

Cirka ti procent af alle henvendelser skyldes allergiske reaktioner på hvepsestik. Normalt ligger andelen på omkring fem procent.

Det fortæller Medical Manager på Smukfest Anders Vedsted.

- Meget af det handler om bekymring. Det er ikke noget, man ikke kunne have klaret, hvis man var derhjemme.

- Det er også fordi, at folk er på festival. De har brug for lige at få lidt omsorg, siger han.

For størstedelen er det bare et stik, hvor det er smerten, der giver en reaktion. For nogle er situationen dog mere alvorlig, siger Anders Vedsted.

- Der har været et par stykker i døgnet, der har måttet køres på hospitalet i en ambulance.

- Det er ikke som sådan, fordi de er livstruede. Det er sådan set bare for at være på den sikre side, at vi gør det. Vi har bestemt ikke lyst til at stå med nogen her i skoven, som kan være truet på deres luftveje, siger han.

På festivalen i Skanderborg er det proceduren, at hvis nogen er blevet stukket dybt i svælget af en hveps, så kommer de hurtigst muligt til en læge.

- Hvis der sker en forandring i tilstanden, så tager vi dem ind i en ambulance og kører dem væk, i stedet for at vi skal stå og kigge på dem her i skovbunden, siger Anders Vedsted.

Folk kommer dog som regel altid tilbage til festen, siger han. Personalet i Bøgeskoven vil bare hellere være på den sikre side.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/08/2025 - 08:00

FAKTA: Børn og unges trivsel

* De fleste børn og unge trives. Det konkluderede Trivselskommissionen tidligere på året. Kommissionen pegede dog samtidig på en række trivselsudfordringer.

* Selv om flertallet af børn og unge sjældent føler sig ensomme eller uønsket alene, så stiger andelen af unge, der føler sig ensomme.

* Blandt unge kvinder og mænd i alderen 16-24 år har der fra 2010 til 2023 været en stigning i andelen, der ofte føler sig uønsket alene.

* I 2023 udviste næsten hver fjerde unge kvinde og lidt over hver syvende unge mand tegn på ensomhed. Udviklingen forventes i et vist omfang at være påvirket af coronatiden, hvor samfundet i flere perioder var lukket ned, og det sociale liv i perioder var begrænset.

Kilde: Trivselskommissionens afrapportering "Et dansk svar på en vestlig udfordring" (2025).

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/08/2025 - 08:00

Hjælp dit barn med at tackle gymnasiestarten

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Nogle unge oplever en del udfordringer, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Som forælder kan du hjælpe dit barn på vej.

For mange af landets unge markerer august en ny begyndelse, når folkeskolen skiftes ud med en ungdomsuddannelse.

Det kan være en stor omvæltning, fordi de både bliver smidt ud i et nyt socialt miljø og får et større ansvar for deres egen faglighed.

Som forælder er det vigtigt, at du anerkender den unges usikkerheder. Det handler om at normalisere de svære følelser uden at bagatellisere dem, mener Julie Aasbjerg Andersen, der er autoriseret psykolog og indehaver af psykologpraksissen Mentalt Overskud.

- Når man kommer ind et nyt sted, hvor alle taler sammen, kan man automatisk tro, at de andre allerede er venner, hvis man selv er mere introvert, siger hun som eksempel.

- Alle kender følelsen af at begynde et nyt sted. Du kan også fortælle dit barn om en svær start, du selv har haft, for at tage brodden af presset, lyder det fra psykologen.

Når det gælder det faglige, kan du hjælpe den unge med at lave en struktureret læseplan.

- Planerne må bare ikke blive for urealistiske, hvor du planlægger, at der skal læses lektier klokken seks om morgenen, siger Julie Aabjerg Andersen.

Generelt er der tre overordnede hovedudfordringer for de unge, når de begynder på en ungdomsuddannelse.

Det siger Eva Lykkegaard, der er lektor på Center for gymnasie- og erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet, hvor hun leder fokusområdet uddannelsesovergange.

Den første er troen på sig selv og tvivlen om, hvorvidt man kan klare niveauskiftet.

- Det har stor indflydelse på, hvordan de trives. Nogen tvivler på, om de kan klare sig rent fagligt. Hos andre ligger tvivlen i selvansvaret. De er usikre på, om de kan finde ud af at strukturere deres tid selv, siger hun.

I den spæde begyndelse på gymnasiet betragter mange unge evnen til at strukturere deres tid som en personlig kvalitet, som man enten har eller ikke har. Senere finder de ud af, at det kræver en indsats, fortæller Eva Lykkegaard.

Det ville mange unge have godt af at vide, inden de starter, forklarer hun.

En anden udfordring, som går igen i hendes forskning, er relationen til underviserne.

- Mange ved godt, at relationen til underviserne vil være anderledes end i folkeskolen. Men alligevel bliver de ramt af det emotionelt.

- Lærerne kender ikke alle navnene, de hilser ikke på gangene og tager ikke fat i elever, der er kede af det i klassen. Så det er et chok for mange, siger forskeren.

Til sidst er der udfordringen med at skabe en ny identitet.

- Mange knokler med at afbalancere det faglige og det sociale. Det er sværest for dem, der gerne vil begge dele. Man skal finde sig på plads i to arenaer, der kan modarbejde hinanden, siger Eva Lykkegaard.

Og det er altid dit ansvar som forælder at tage fat i den unge, hvis du mistænker mistrivsel, mener psykolog Julie Aasbjerg Andersen.

- Selv hvis den unge afviser hjælp, har vedkommende trods alt hørt det og kan blive bedre til at mærke stress-signaler og række ud til sine forældre, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek