Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 11/07/2026 - 18:47

80-årig kvinde død i drukneulykke ved Fanø

En 80-årig kvinde er lørdag blevet erklæret død, efter at hun er druknet under en svømmetur ved Fanø Strand.

Af: /ritzau/

En 80-årig kvinde er lørdag død efter en drukneulykke ved Fanø Strand.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Kvinden blev forinden meldt savnet af pårørende, hvorefter hun blev fundet og bjærget ind på lavt vand af livreddere, der iværksatte førstehjælp.

Kvinden blev efter ulykken fløjet med helikopter til Esbjerg Sygehus, hvor hun blev erklæret død.

Det er uvist, hvad der gik forud for ulykken.

De pårørende er underrettet.

RITZAU

TjekDet - faktatjek