Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/01/2024 - 10:30

FAKTA: Hurtig start på mikrogrønt med grønne linser

Af: Af Amalie Dinesen, Ritzau Fokus

* Økologiske grønne linser er nemme at begynde med, og de kan købes i supermarkedet.

* De grønne linser skal først skylles ordentligt igennem, hvorefter du lægger dem i blød i et glas vand natten over. Vandet skal nå op over frøene.

* Dagen efter skal du hælde vandet fra. Du kan holde din hånd over glasset og bruge den som si.

* Linserne skal hele tiden holdes fugtige, men må ikke ligge i vand. Det kan gøres ved at skylle dem hver dag, og si vandet fra.

* Først vil linserne have en smag hen ad ærter, hvorefter de udvikler sig til at have en lettere sødmefyldt og nøddeagtig smag. Når de har fået blade, bliver de mere salatagtige.

* Du skal være klar på, at de grønne linser vokser betragteligt. Det er derfor en god idé kun at fylde glasset kvart op.

Kilde: Persille Ingerslev, forfatter til bogen "Gendyrk" og indehaver af hjemmesiden "Persilles hjemmedyrk".

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek