Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/03/2024 - 08:00

Cannabisolie mod smerter sælges på webshops - men virker det?

Stoffet CBD har ry for at virke antiinflammatorisk og smertestillende. Men studier siger noget andet, lyder det fra læge og forsker.

Luis Acosta/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

På nettet vrimler det med hjemmesider, som sælger forskellige former for produkter med cannabis både som olie og kapsler, der indeholder det aktive stof CBD.

Disse produkter kan være lovlige eller ulovlige, men fælles for dem er, at der er begrænset evidens for CBD's gavnlige egenskaber. Det gælder særligt for produkter i webshops.

Sådan lyder det fra Jonathan Vela, der er læge og forsker ved Aalborg Universitetshospital. Han har undersøgt, om CBD har en smertestillende effekt.

- Jeg ville nok umiddelbart bruge mine penge på noget andet, for jeg og andre forskere har ikke kunnet konkludere, at CBD i sig selv kan dæmpe smerte, siger han.

CBD stammer fra cannabisplanten, der indeholder forskellige aktive stoffer.

- De to stoffer, der er mest af, er CBD og THC. Det er THC, der har den euforiserende effekt, som man bliver høj af, siger han og tilføjer:

- CBD skulle så særligt have to andre effekter, der angiveligt er antiinflammatorisk og smertestillende. Og det er interessant, fordi CBD lader til at have få bivirkninger.

Før Jonathan Vela gik i gang med sin undersøgelse, havde han hørt fra flere patienter, at de havde indtaget CBD og haft positive oplevelser.

- Derfor overraskede det mig, at CBD ikke virkede på smerte. I gennemsnit virkede CBD ikke mere smertestillende end placebopiller, og patienterne kunne ikke gætte, hvilken pille de havde fået, siger han.

En placebopille ligner medicin, men indeholder ingen medicinske stoffer og bruges især til at afprøve et lægemiddel i kontrollerede forsøg. En patient kan godt selv føle en bedring efter en placebobehandling, og det kaldes placeboeffekt.

I sit forsøg anvendte Jonathan Vela en CBD-dosis, der svarede til, hvad patienter tidligere havde rapporteret, at de havde brugt til smertelindring.

- Blodprøverne viste så lille en koncentration af CBD, at den næppe har nogen som helst effekt. Det meste nedbrydes i leveren, siger han.

Han understreger, at han ikke kan udelukke, at en højere dosis end den, som han har testet, kan føre til et andet resultat.

- Men nyere studier med større doser støtter heller ikke op om, at CBD har en smertestillende effekt, tilføjer han.

Det kan dog være, at patienter, der har oplevet, at CBD lindrer, har taget et produkt med andre tilsatte stoffer. Jonathan Vela har kun testet CBD i en ren form.

- Nogle mener, at det er kombinationen af CBD og THC, der har en effekt, men det har jeg ikke undersøgt, siger han.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at cannabisprodukter er omfattet af forskellige lovgivninger. Det afhænger af en konkret vurdering, om det enkelte produkt er kosttilskud, lægemiddel eller kosmetik.

CBD-olie er som udgangspunkt et kosttilskud, der hører under Fødevarestyrelsen. Men olien kan være omfattet af lægemiddelloven, hvis den for eksempel indeholder hormonet melatonin, der blandt andet påvirker regulering af døgnrytme og søvn.

Anbefalingen fra Lægemiddelstyrelsen er, at man søger læge, hvis man har søvnproblemer. Lægen kan ordinere melatonin på recept, hvis det vurderes, at det er den rette behandling.

/ritzau fokus/

København, 14/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ina-Miriam Rosenbaum

* Ina-Miriam Rosenbaum blev født 11. juni 1959.

* Den 66-årige skuespiller blev uddannet fra Statens Teaterskole i København i 1982.

* Hun er kendt fra roller i tv-serier som "Sygeplejeskolen", "Orkestret" og "Agent".

* Hun har spillet med i teaterstykker som "The Sanjay Shah Shitshow" og "Hitler on the Roof".

* Hun er datter af entertaineren, musikeren og forfatteren Simon Rosenbaum.

* Hun er søster til den danske skuespiller Pia Rosenbaum. Sammen optrådte de to søskende med sangen "Smil over Strøget" ved Dansk Melodi Grand Prix 1979.

* Hun har i 2011 og 2018 modtaget en Reumert for Årets Kvindelige Hovedrolle.

Kilder: IMDB, Lex.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/12/2025 - 08:00

TV 2-skuespiller forbløffet over succesfuldt langdistanceforhold

Ina-Miriam Rosenbaum, der er aktuel i julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet", bor 450 kilometer fra kæresten, hvilket er med til at styrke deres forhold.

Julen er som bekendt hjerternes fest, og der er uden tvivl amoriner i luften for Ina-Miriam Rosenbaums karakter, Berit, i årets TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Rent privat er kærligheden for 66-årige Ina-Miriam Rosenbaum i bedste velgående.

- Jeg har en skøn kæreste, som jeg har været sammen med i 16 år.

Det er dog ikke hver dag, at skuespilleren har mulighed for at se kæresten, bassisten og kropsterapeuten Michael Andersen - han bor nemlig 450 kilometer væk i det nordjyske.

De pendler, så ofte som det er muligt for at blive genforenet med hinanden, men kærlighedsrejserne er ikke uden udfordringer.

- Det er aldrig lykkedes os at få det i system. Vi arbejder på meget forskellige tidspunkter. Vi er selv ret forbløffede over, at det har kunnet lade sig gøre - men det kan det, når man vil hinanden, fortæller Ina-Miriam Rosenbaum.

Et oversat engelsk udtryk siger, at fravær gør hjertet ømt, og det er også tilfældet for de to pendlende kærester.

- Når man lever på den måde, som vi gør, så fungerer det på en eller anden måde meget godt, at man altid har et savn og altid længes. Man kan også trække sig og være for sig selv, for at fokusere på det, man nu skal, fortæller skuespilleren.

Parret har dog en fælles ambition om at finde et sted i landet, hvor de kan slå sig ned sammen.

- Vi har en drøm om at bo sammen på et tidspunkt. Det må vise sig, hvornår det bliver.

For den erfarne skuespiller, der spillet med i en lang række af teaterforestillinger, film og tv-serier som "Hitler on the Roof", "Mørkeland" og "Orkestret", er det meget klart, hvad rigtig romantik er.

- Rigtig romantik er, når man overrasker hinanden med noget, som man ved, glæder den anden - eller noget, som man ikke er sikker på, vil glæde den anden, men alligevel prøver.

"Valdes jul - vintermiraklet" kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

FAKTA: Kendetegn ved digital mobning

Mobning kan se forskellig ud, men følgende punkter kendetegner mobning på nettet: 

* Tonen bliver hårdere end i det fysiske rum, fordi deltagerne sidder på afstand og kan skjule sig bag skærmen. 

* Mobning kan foregå på alle tider af døgnet.

* Dem, der mobber, kan være anonyme. 

* Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres og cirkulere rundt i længere tid. 

* Mobning kan være usynlig for voksne, fordi de ikke er til stede på de platforme, hvor mobningen foregår. 

Kilde: Red Barnet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

Digital mobning går ikke på juleferie

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Oplever dit barn mobning, kan utrygheden flytte med ind i højtiden. Sæt diskussionen om skærmtid i anden række, og stå sammen med andre voksne, lyder rådene.

Juleafslutning i skolen eller til spejder betyder ikke, at mobningen sættes på pause.

For når ferien begynder, fortsætter de nedladende kommentarer eller sårende billeder bag skærmen.

Hvad end mobningen foregår i chattråde, spil, på sociale medier eller i skolegården, har den samme effekt - børnene mister tillid til sig selv og fællesskabet.

Det fortæller Jon Kristian Lange, der er faglig konsulent hos Julemærkehjemmene og har arbejdet med børns digitale trivsel i mere end 25 år.

- Nogle gange kan der komme en handlingslammelse, når noget foregår digitalt. Børn skal have hjælp til at kunne håndtere en mobbesituation, uanset hvor den er, siger han.

Jon Kristian Lange forklarer, at de samme situationer, der udspiller sig i klassen, forlænges i for eksempel en gruppe på Snapchat eller andre sociale medier.

På den måde kan mobningen fortsætte døgnet rundt og være svær at spotte som forælder.

Derfor kan du med fordel blande dig i, hvad der fylder i dit barns digitale liv.

Når du spørger ind, så undgå spørgsmål som, "hvem har du snakket med online i dag?", og "hvad snakkede I om?"

Den type spørgsmål er svære for børn at svare på, fordi de simpelthen ikke kan huske det, forklarer Jon Kristian Lange.

Spørg i stedet ind til, hvordan deres humør har været i løbet af dagen.

- Når man begynder med at spørge ind til følelserne, så bliver det nemmere for børn at svare på, siger konsulenten og fortsætter:

- Så kan man prøve at spørge: "Må jeg ikke se, hvad det var, der gjorde dig ekstra glad eller ked af det?".

En analyse af Børns Vilkår viser, at 98 procent af børnene i 5. og 8. klasse bruger mindst et socialt medie.

Snapchat, TikTok og Instagram er blandt de mest populære på de to klassetrin, som organisationen har undersøgt.

Senest har en platform som Ønskeskyen, hvor du kan oprette en profil, sende venneanmodninger og få adgang til andres ønskelister, også vist sig at skabe pres i børnegrupper, skriver TV 2.

Ifølge mediet oplever flere fritidsklubber, at nogle børn ikke tør at skrive deres julegaveønsker på af frygt for mobning.

Hvis du oplever, at tiden, dit barn bruger bag skærmen, fører til mistrivsel, er et forbud ikke nødvendigvis den bedste strategi.

- Det kan være nemmere at give restriktioner på skærmtid, fordi det virker meget ligetil. Det er bare ja eller nej og tænd eller sluk, men mobning er mere kompleks end det, siger han.

I stedet for at diskutere timer og minutter kan du være ekstra opmærksom i de perioder, hvor børnene typisk finder sammen online.

- Ofte er det efter spisetid, at der er mest gang i debatten. Og hvis det er i juleferien, er det måske midt på dagen, siger Jon Kristian Lange.

Om mobningen foregår digitalt eller ej, forsvinder den sjældent af sig selv. Det kræver, at voksne tager ansvar sammen.

Det kan være til stor gavn at skabe gode relationer forældre imellem, inden der opstår konflikter online, pointerer Jon Kristian Lange.

- Jo flere aftaler man laver i fredstid, desto nemmere er det at række ud, når det stikker af, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek