Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/03/2024 - 08:00

Cannabisolie mod smerter sælges på webshops - men virker det?

Stoffet CBD har ry for at virke antiinflammatorisk og smertestillende. Men studier siger noget andet, lyder det fra læge og forsker.

Luis Acosta/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

På nettet vrimler det med hjemmesider, som sælger forskellige former for produkter med cannabis både som olie og kapsler, der indeholder det aktive stof CBD.

Disse produkter kan være lovlige eller ulovlige, men fælles for dem er, at der er begrænset evidens for CBD's gavnlige egenskaber. Det gælder særligt for produkter i webshops.

Sådan lyder det fra Jonathan Vela, der er læge og forsker ved Aalborg Universitetshospital. Han har undersøgt, om CBD har en smertestillende effekt.

- Jeg ville nok umiddelbart bruge mine penge på noget andet, for jeg og andre forskere har ikke kunnet konkludere, at CBD i sig selv kan dæmpe smerte, siger han.

CBD stammer fra cannabisplanten, der indeholder forskellige aktive stoffer.

- De to stoffer, der er mest af, er CBD og THC. Det er THC, der har den euforiserende effekt, som man bliver høj af, siger han og tilføjer:

- CBD skulle så særligt have to andre effekter, der angiveligt er antiinflammatorisk og smertestillende. Og det er interessant, fordi CBD lader til at have få bivirkninger.

Før Jonathan Vela gik i gang med sin undersøgelse, havde han hørt fra flere patienter, at de havde indtaget CBD og haft positive oplevelser.

- Derfor overraskede det mig, at CBD ikke virkede på smerte. I gennemsnit virkede CBD ikke mere smertestillende end placebopiller, og patienterne kunne ikke gætte, hvilken pille de havde fået, siger han.

En placebopille ligner medicin, men indeholder ingen medicinske stoffer og bruges især til at afprøve et lægemiddel i kontrollerede forsøg. En patient kan godt selv føle en bedring efter en placebobehandling, og det kaldes placeboeffekt.

I sit forsøg anvendte Jonathan Vela en CBD-dosis, der svarede til, hvad patienter tidligere havde rapporteret, at de havde brugt til smertelindring.

- Blodprøverne viste så lille en koncentration af CBD, at den næppe har nogen som helst effekt. Det meste nedbrydes i leveren, siger han.

Han understreger, at han ikke kan udelukke, at en højere dosis end den, som han har testet, kan føre til et andet resultat.

- Men nyere studier med større doser støtter heller ikke op om, at CBD har en smertestillende effekt, tilføjer han.

Det kan dog være, at patienter, der har oplevet, at CBD lindrer, har taget et produkt med andre tilsatte stoffer. Jonathan Vela har kun testet CBD i en ren form.

- Nogle mener, at det er kombinationen af CBD og THC, der har en effekt, men det har jeg ikke undersøgt, siger han.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at cannabisprodukter er omfattet af forskellige lovgivninger. Det afhænger af en konkret vurdering, om det enkelte produkt er kosttilskud, lægemiddel eller kosmetik.

CBD-olie er som udgangspunkt et kosttilskud, der hører under Fødevarestyrelsen. Men olien kan være omfattet af lægemiddelloven, hvis den for eksempel indeholder hormonet melatonin, der blandt andet påvirker regulering af døgnrytme og søvn.

Anbefalingen fra Lægemiddelstyrelsen er, at man søger læge, hvis man har søvnproblemer. Lægen kan ordinere melatonin på recept, hvis det vurderes, at det er den rette behandling.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek