Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 27/08/2026 - 19:46

Trump siger Rusland ikke kommer til at angribe Nato

Ifølge flere amerikanske medier har CIA-chef besøgt Moskva for at advare Rusland mod at angribe Nato-lande.

Af: /ritzau/

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, kommer Rusland ikke til at angribe et Nato-territorium.

Det siger præsidenten til fremmødte journalister torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at CIA-direktør John Ratcliffe har været på besøg i Ruslands hovedstad, Moskva.

USA's præsident, Donald Trump, har betegnet Ratcliffes besøg som "halv rutine".

Men ifølge flere amerikanske medier skulle Ratcliffe have brugt besøget på at advare Rusland mod at angribe Nato-lande.

Det skriver blandt andet Wall Street Journal, CBS og Politico.

Ifølge Reuters var det senest kendte besøg af en CIA-chef i den russiske hovedstad tilbage i november 2021, da daværende CIA-direktør William Burns mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Tre måneder senere indledte Rusland sin fuldskalakrig mod Ukraine.

RITZAU

TjekDet - faktatjek