Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/12/2022 - 08:00

Ghita Nørby: Jeg elsker kritik

Ghita Nørby er aktuel i den nye norske Netflix-serie "Julestorm" i en slagfærdig rolle, der ligger skuespillerinden lige til højrebenet.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Snefnuggene hvirvler omkring en lufthavn og gør det umuligt at lette og lande derfra. Det snedækkede scenarie forhindrer en række passagerer i at komme hjem til deres kære - eller at flygte fra julen.

Hvor finder man hjerterum henne, når man er strandet langt væk hjemmefra?

Det gør man hos Ghita Nørby.

Den 87-årige stjerne medvirker i den nye norske Netflix-serie "Julestorm".

- Jeg holder så forfærdeligt meget af instruktøren Per-Olav Sørensen, som jeg også lavede "Hjem til jul" med. Jeg er så glad for, at han bruger mig som den der tossede, gamle kone. Jeg elsker det, siger Ghita Nørby begejstret.

- Jeg har arbejdet ret meget i de skandinaviske lande, så de sender mig jo ikke bare hvad som helst. Det er kvalitet alt sammen, så jeg har bare at sige tak. Og det gør jeg, hvis jeg kan.

Det gælder i hjertevarme komedier som "Hjem til jul" og nu "Julestorm".

- Jeg håber, vi kan varme os lidt i dem. De skal gerne brede deres gode lys ud over os alle - og forhåbentlig få os til at more os lidt, siger Ghita Nørby og fortsætter:

- Jeg synes, det er tragisk med alle de mennesker, som er helt alene i verden. Det gør stort indtryk på mig, for jeg kender godt til ensomheden. Den er svær at leve med. Og den er i allerhøjeste grad steget. Plus alt det andet, der sker i verden. Jeg synes, vi trænger til i vores uendeligt barske tid at tænde stearinlysene.

I "Julestorm" redder Ghita Nørby en nødstedt Sus Wilkins, som også er blandt seriens danske drys.

Hun farer forvildet rundt langs den norske landevej, grådkvalt efter at have gjort det forbi med sin norske elsker, som er grunden til, at hun nu også er blevet dumpet af sin danske kæreste.

Ghita Nørbys karakter får hende bugseret ind i sin bil og hjem til sig selv til en kop te - og en peptalk. En rolle, der med Ghita Nørbys ord lå lige til højrebenet.

- Jeg elsker jo kritik. Det må man jo ikke i dag. Men jeg er opdraget i kritik - det er det bedste, jeg ved, siger Ghita Nørby og uddyber:

- Jeg tænker ikke på ondskabsfuld kritik. Men hvis nogle interesserer sig for dig og kritiserer dig - altså lærer dig det, du ikke selv kan se - så bliver du bedre. Og så skal jeg love dig for, at du er et heldigt menneske. Jeg har kun haft gavn af det. Det har jeg kun ved gud i himlen.

Kritik er at gøre hinanden bedre for Ghita Nørby, og det gælder også i sådan et stort ensemble, som der er i "Julestorm".

- Hvis du stiller dig åben og breder dine arme ud, så lærer vi noget med det samme. Det er jo ikke bare mig, der har de gode idéer - der kunne jo være andre, der havde en endnu bedre, siger Ghita Nørby og fortsætter:

- For mig er det uproblematisk - jeg elsker at samarbejde. Vi kan ikke undvære nogle - alle er lige vigtige. Film er et samarbejde. Og hvis man ikke kan det, jamen så pøj pøj, siger hun og griner.

Ghita Nørby har en lang og glorværdig karriere.

Eller - det er ikke en karriere. Det er hele hendes tilværelse.

Ghita Nørby har nærmest fået skuespillet ind med modermælken som datter af en kammersanger og en pianist, som begge arbejdede på Det Kongelige Teater. Herfra blev hun selv uddannet i 1956.

Hun er blevet belønnet med ærespriser ved både Bodil-, Robert- og Reumert-uddelingen og tildelt Ridderkorset for sit bidrag til dansk scenekunst - "Dansen med Regitze", "Et dukkehjem" og "Matador" for at nævne et beskedent udpluk af et imponerende repertoire.

- Det er ikke et arbejde fra 09 til 17. Det er et livsarbejde - en livsindstilling. Det har sine priser, der koster hele vejen rundt, og sine herligheder. Men sådan er mit liv. Og sådan har det altid været.

- For mig har der aldrig nogensinde været nogen tvivl. Jeg har aldrig nogensinde ønsket mig noget andet. Så det kan ikke være bedre, siger hun.

I det nye år venter formodentlig flere projekter, for der er stadig historier, Ghita Nørby gerne vil være med til at fortælle.

- Der ligger visse planer. Men de skal lige blive til noget. Så jeg sidder bare og venter. Og det gør jeg med glæde. Jeg laver ikke teater mere – det er for fysisk anstrengende, og det kan jeg ikke klare mere. Men ellers går jeg ud og optræder – filmer og laver lidt tv.

- Så længe jeg kan, gør jeg det – og hvorfor ikke. Jeg elsker det meget højt.

Men først står julen for døren.

- Jeg kan godt lide julen, og jeg har også et juletræ ude i haven, som jeg skal have ind. Jeg synes, det er hyggeligt. Jeg synes ikke, julen er stressende eller noget. Jeg tager det helt roligt og i hvert fald ikke alvorligt. Helt uhysterisk kan man sige. Der sker, hvad der sker, siger Ghita Nørby.

- Jeg synes, det er hyggeligt at mødes med de venner og den lille familie, jeg har. Så det gør jeg. Nu skinner solen her, hvor jeg bor, og der er fuldstændig hvidt af sne. Det er smukt.

"Julestorm" kan ses på Netflix.

/ritzau/

Kiel, 22/10/2024 - 16:12

Kongen tog første spadestik til nyt museum ved Dannevirke

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongeparret afslutter tirsdag det første officielle besøg i Tyskland med besøg hos det danske mindretal.

Kong Frederik har tirsdag eftermiddag taget det første spadestik til et nyt museum ved det historiske voldanlæg Dannevirke i Slesvig-Holsten.

Mange tilhørere havde taget opstilling med dannebrogsflag for at følge besøget af det danske kongepar, der tirsdag afslutter det første officielle besøg i nabolandet mod syd.

Dannevirke består af volde, mure og vådområder, der forløber cirka 30 kilometer tværs over den gamle danske landsdel Sydslesvig.

Det betegnes som Nordens største forsvarsværk og har siden 2018 haft status som Unesco-verdensarv.

Anlægget blev skabt og udbygget i årene fra 500 til 1200 for at sikre rigets grænser mod syd.

Så sent som i krigen i 1864 fungerede Dannevirke som forsvarsværk, efter at det i 1850 var blevet befæstet med skanser og kanonpladser.

Museet skal efter planen stå klart i midten af 2026.

Sydslesvigsk Forening, der er det danske mindretals kulturelle organisation, står for at bygge museet.

Senere tirsdag eftermiddag mødes kongeparret netop med repræsentanter for det danske mindretal.

Det sker i Flensborghus, der er centrum for det danske foreningsliv i Nordtyskland.

Det danske mindretal omfatter cirka 50.000 personer i Nordtyskland, som både taler dansk og tysk.

Mindretallet modtager et årligt tilskud fra den danske stat på cirka 500 millioner kroner til drift af skoler, børnehaver og andre institutioner.

Kongeparrets første officielle besøg i Tyskland blev indledt mandag med besøg hos den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier.

Senere mandag deltog kongeparret i fejringen af 25-års-jubilæet for det fællesnordiske ambassadekompleks i Berlin.

Her deler den danske ambassade adresse med ambassaderne fra Sverige, Norge, Finland og Island.

Ved fejringen deltog også Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel, Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit samt præsidenterne fra henholdsvis Finland og Island.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kiel, 22/10/2024 - 14:43

Kongen tager det første spadestik til nyt museum ved Dannevirke

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongeparret afslutter tirsdag det første officielle besøg i Tyskland med besøg hos det danske mindretal.

Kong Frederik og dronning Mary er tirsdag eftermiddag ankommet til Slesvig-Holsten.

Her besøger kongeparret blandt andet det historiske voldanlæg Dannevirke, hvor kongen tager første spadestik til et nyt museum.

Dannevirke består af volde, mure og vådområder, der forløber cirka 30 kilometer tværs over den gamle danske landsdel Sydslesvig.

Det betegnes som Nordens største forsvarsværk og har siden 2018 haft status som Unesco-verdensarv.

Anlægget blev skabt og udbygget i årene fra 500 til 1200 for at sikre rigets grænser mod syd.

Så sent som i krigen i 1864 fungerede Dannevirke som forsvarsværk, efter at det i 1850 var blevet befæstet med skanser og kanonpladser.

Sydslesvigsk Forening, der er det danske mindretals kulturelle organisation, står for at bygge museet.

Senere tirsdag eftermiddag mødes kongeparret netop med repræsentanter for det danske mindretal.

Det sker i Flensborghus, der er centrum for det danske foreningsliv i Nordtyskland.

Det danske mindretal omfatter cirka 50.000 personer i Nordtyskland, som både taler dansk og tysk.

Mindretallet modtager et årligt tilskud fra den danske stat på cirka 500 millioner kroner til drift af skoler, børnehaver og andre institutioner.

Kongeparrets første officielle besøg i Tyskland blev indledt mandag med besøg hos den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier.

Senere mandag deltog kongeparret i fejringen af 25-års-jubilæet for det fællesnordiske ambassadekompleks i Berlin.

Her deler den danske ambassade adresse med ambassaderne fra Sverige, Norge, Finland og Island.

Ved fejringen deltog også Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel, Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit samt præsidenterne fra henholdsvis Finland og Island.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 22/10/2024 - 10:00

FAKTA: Forældelse af gæld

* Gæld forældes som udgangspunkt efter tre år. Det kan blandt andet være en regning eller et gebyr, der ikke kan dokumenteres med din underskrift på.

* Men der er undtagelser. Gæld, der er skriftligt anerkendt med underskrift, såsom gældsbrev, pantebrev og forlig, forældes først efter ti år.

* Långiver kan ikke selv nulstille forældelsesperioden - heller ikke med en påmindelse om, at gælden skal betales.

* Hvis låntager anerkender gælden, får en dom eller et betalingspåkrav fra retten eller indbetaler et afdrag, vil det nulstille forældelsesperioden.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk og raadtilpenge.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 22/10/2024 - 10:00

Overvej det nøje inden du låner penge ud til venner og familie

Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det hænder, at venner og familiemedlemmer låner penge ud til hinanden. Men det ender ikke altid godt, og derfor bør man tage sine forholdsregler.

Det siges, at venskab og penge er som olie og vand - uforenelige.

Men der bliver lånt penge ud mellem venner og familiemedlemmer, men der er flere overvejelser, man bør gøre sig, inden man giver en økonomisk hjælpende hånd.

Det siger Ulrik Grønborg, som er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.

- Jeg vil råde til, at man overvejer det nøje, fordi penge mellem venner og familiemedlemmer i værste fald kan påvirke relationen, siger han.

- Man bør desuden tænke over, om låntager overhovedet har eller får mulighed for at tilbagebetale pengene. Måske skal man som långiver også gøre op med sig selv, om man kan undvære pengene, hvis ikke de bliver tilbagebetalt.

Hvis man vælger at tage chancen og låne penge ud, anbefaler Ulrik Grønborg at få skriftlig dokumentation for, at pengene er blevet udlånt.

Det kaldes et gældsbrev.

- I et gældsbrev skal man tage stilling til vilkårene - blandt andet om der skal være renter eller afdrag, siger han og tilføjer:

- Hvis man er bekymret for, om man får sine penge tilbage, skal man sørge for at indsætte en klausul i gældsbrevet om, at gælden kan inddrives gennem fogedretten. Ellers skal man normalt først i byretten, hvis der er en økonomisk tvist.

Den typiske formulering er, at "dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5", siger familieadvokaten.

Også forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby anbefaler et gældsbrev, der kan sætte gang i samtalen om tilbagebetaling af lånet.

- Gældsbrevet kan hjælpe med at huske, hvad der egentlig blev aftalt mellem parterne, siger hun.

Det er desuden relevant at være opmærksom på forældelse. Som udgangspunkt forældes gæld i Danmark efter tre år.

- Men et gældsbrev forældes efter ti år. Og den tiårige periode starter forfra, hver gang der betales et afdrag, eller låntager erkender gælden, siger Ulrik Grønborg.

- Derfor kan det give rigtig god mening at aftale betingelser for afdrag, når man låner penge ud.

En gæld kan blandt andet blive erkendt, hvis låntager har en dialog med långiver om tilbagebetaling.

Han understreger, at det ikke kun er långiver, som har gavn af et gældsbrev, da det også tjener et formål for den, som låner pengene:

- For det er dokumentation for, at der er tale om et lån, som skal tilbagebetales - og ikke en gave, der skal betales afgifter af.

Det er forbrugerøkonom Ida Marie Moesby enig i.

- Bankerne er forpligtede til at have et godt kendskab til deres kunder og overvåge kundeforhold og transaktioner for at holde øje med, at konti ikke bliver brugt til blandt andet hvidvask, siger hun.

En atypisk større pengeoverførsel kan se mistænkelig ud i bankens systemer. I sådan en situation vil låntager så kunne fremvise et gældsbrev som dokumentation for, at der er tale om et lån.

Hun vurderer derfor også, at et gældsbrev er en kontrakt, der er i både långivers og låntagers interesse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek