Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/12/2022 - 08:00

Ghita Nørby: Jeg elsker kritik

Ghita Nørby er aktuel i den nye norske Netflix-serie "Julestorm" i en slagfærdig rolle, der ligger skuespillerinden lige til højrebenet.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Snefnuggene hvirvler omkring en lufthavn og gør det umuligt at lette og lande derfra. Det snedækkede scenarie forhindrer en række passagerer i at komme hjem til deres kære - eller at flygte fra julen.

Hvor finder man hjerterum henne, når man er strandet langt væk hjemmefra?

Det gør man hos Ghita Nørby.

Den 87-årige stjerne medvirker i den nye norske Netflix-serie "Julestorm".

- Jeg holder så forfærdeligt meget af instruktøren Per-Olav Sørensen, som jeg også lavede "Hjem til jul" med. Jeg er så glad for, at han bruger mig som den der tossede, gamle kone. Jeg elsker det, siger Ghita Nørby begejstret.

- Jeg har arbejdet ret meget i de skandinaviske lande, så de sender mig jo ikke bare hvad som helst. Det er kvalitet alt sammen, så jeg har bare at sige tak. Og det gør jeg, hvis jeg kan.

Det gælder i hjertevarme komedier som "Hjem til jul" og nu "Julestorm".

- Jeg håber, vi kan varme os lidt i dem. De skal gerne brede deres gode lys ud over os alle - og forhåbentlig få os til at more os lidt, siger Ghita Nørby og fortsætter:

- Jeg synes, det er tragisk med alle de mennesker, som er helt alene i verden. Det gør stort indtryk på mig, for jeg kender godt til ensomheden. Den er svær at leve med. Og den er i allerhøjeste grad steget. Plus alt det andet, der sker i verden. Jeg synes, vi trænger til i vores uendeligt barske tid at tænde stearinlysene.

I "Julestorm" redder Ghita Nørby en nødstedt Sus Wilkins, som også er blandt seriens danske drys.

Hun farer forvildet rundt langs den norske landevej, grådkvalt efter at have gjort det forbi med sin norske elsker, som er grunden til, at hun nu også er blevet dumpet af sin danske kæreste.

Ghita Nørbys karakter får hende bugseret ind i sin bil og hjem til sig selv til en kop te - og en peptalk. En rolle, der med Ghita Nørbys ord lå lige til højrebenet.

- Jeg elsker jo kritik. Det må man jo ikke i dag. Men jeg er opdraget i kritik - det er det bedste, jeg ved, siger Ghita Nørby og uddyber:

- Jeg tænker ikke på ondskabsfuld kritik. Men hvis nogle interesserer sig for dig og kritiserer dig - altså lærer dig det, du ikke selv kan se - så bliver du bedre. Og så skal jeg love dig for, at du er et heldigt menneske. Jeg har kun haft gavn af det. Det har jeg kun ved gud i himlen.

Kritik er at gøre hinanden bedre for Ghita Nørby, og det gælder også i sådan et stort ensemble, som der er i "Julestorm".

- Hvis du stiller dig åben og breder dine arme ud, så lærer vi noget med det samme. Det er jo ikke bare mig, der har de gode idéer - der kunne jo være andre, der havde en endnu bedre, siger Ghita Nørby og fortsætter:

- For mig er det uproblematisk - jeg elsker at samarbejde. Vi kan ikke undvære nogle - alle er lige vigtige. Film er et samarbejde. Og hvis man ikke kan det, jamen så pøj pøj, siger hun og griner.

Ghita Nørby har en lang og glorværdig karriere.

Eller - det er ikke en karriere. Det er hele hendes tilværelse.

Ghita Nørby har nærmest fået skuespillet ind med modermælken som datter af en kammersanger og en pianist, som begge arbejdede på Det Kongelige Teater. Herfra blev hun selv uddannet i 1956.

Hun er blevet belønnet med ærespriser ved både Bodil-, Robert- og Reumert-uddelingen og tildelt Ridderkorset for sit bidrag til dansk scenekunst - "Dansen med Regitze", "Et dukkehjem" og "Matador" for at nævne et beskedent udpluk af et imponerende repertoire.

- Det er ikke et arbejde fra 09 til 17. Det er et livsarbejde - en livsindstilling. Det har sine priser, der koster hele vejen rundt, og sine herligheder. Men sådan er mit liv. Og sådan har det altid været.

- For mig har der aldrig nogensinde været nogen tvivl. Jeg har aldrig nogensinde ønsket mig noget andet. Så det kan ikke være bedre, siger hun.

I det nye år venter formodentlig flere projekter, for der er stadig historier, Ghita Nørby gerne vil være med til at fortælle.

- Der ligger visse planer. Men de skal lige blive til noget. Så jeg sidder bare og venter. Og det gør jeg med glæde. Jeg laver ikke teater mere – det er for fysisk anstrengende, og det kan jeg ikke klare mere. Men ellers går jeg ud og optræder – filmer og laver lidt tv.

- Så længe jeg kan, gør jeg det – og hvorfor ikke. Jeg elsker det meget højt.

Men først står julen for døren.

- Jeg kan godt lide julen, og jeg har også et juletræ ude i haven, som jeg skal have ind. Jeg synes, det er hyggeligt. Jeg synes ikke, julen er stressende eller noget. Jeg tager det helt roligt og i hvert fald ikke alvorligt. Helt uhysterisk kan man sige. Der sker, hvad der sker, siger Ghita Nørby.

- Jeg synes, det er hyggeligt at mødes med de venner og den lille familie, jeg har. Så det gør jeg. Nu skinner solen her, hvor jeg bor, og der er fuldstændig hvidt af sne. Det er smukt.

"Julestorm" kan ses på Netflix.

/ritzau/

København, 23/04/2024 - 09:31

Dansk tv-vært afslører sit barns sjældne navn

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Paradise Hotel-værten Rikke Göransson venter sit første barn med sin kæreste, Bruno C. Da Conceicao, og den lille ny skal hedde Rio.

Paradise Hotel-værten Rikke Gøransson bliver meget snart mor for første gang, og navnet er allerede på plads.

Den lille ny skal hedde Rio.

Det afslører den vordende mor til Anders Breinholt i tirsdagens udgave af talkshowet "Breinholts" på TV3 og Viaplay.

Kønnet vil den notorisk private tv-vært dog stadig gerne holde for sig selv.

Ifølge Danmarks Statistik bærer den kommende verdensborger fornavn med 25 kvinder og 53 mænd herhjemme.

Rio er et såkaldt unisex navn, hvilket betyder, at det både er godkendt til piger og drenge.

Rio betyder "flod" oversat fra spansk og portugisisk. Det indgår også i den brasilianske storby Rio de Janeiro.

Rikke Gøransson venter lille Rio sammen med sin kæreste, Bruno C. Da Conceicao, der har brasilianske aner.

Parret stod frem som kærester sidste sommer.

- Jeg har aldrig mødt en mand som ham. Jeg er meget glad, og jeg tror, han er den sidste kæreste, jeg får i mit liv, sagde Rikke Gøransson dengang om Bruno C. Da Conceicao til Billed-Bladet.

Med Bruno C. Da Conceicao blev Rikke Gøransson også bonusmor.

- Det er en større kærlighed. Nu er det ikke bare ét menneske, jeg kommer til at holde af, og det er en gave. Det er ikke et lille barn, så man kan også blive venner, fortalte tv-værten i DR-podcasten "Hånden på hjertet".

- Det er ikke mit ansvar at opdrage, så det er også en befrielse. Jeg har aldrig været mere lykkelig, siger hun videre til public service-mediet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 23/04/2024 - 07:56

Prisvindende forfattere skal give input om forfatterløn til minister

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Thomas Korsgaard og Leonora Christina Skov er blandt danske forfattere i kulturministers arbejdsgruppe.

Danske forfattere skal ud over rampen på den internationale scene og blive en eksportsucces.

Derfor har kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) nedsat en arbejdsgruppe med blandt andre prisvindende, danske forfattere som et led mod en egentlig litteraturhandlingsplan.

Arbejdsgruppen for litteratur skal blandt andet se på forfatternes arbejds- og lønvilkår på det digitale bogmarked og kunstig intelligens påvirkning af den litterære udvikling, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

- Digitaliseringen af bogmarkedet må ikke hive brødet ud af munden på forfattere og forlag, den bør i stedet give nye muligheder, som vi som samfundet skal gribe, lyder det fra kulturministeren i meddelelsen.

Arbejdsgruppen består blandt andre af de danske forfattere Iben Mondrup, Thomas Korsgaard, Leonora Christina Skov, Christian Mørk og Josefine Klougart.

Forfatterne, der også er i selskab med direktør i Danske Forlag Christine Bødtcher-Hansen og professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen blandt andre, skal aflevere et oplæg med input til en kommende litteraturpolitisk handlingsplan.

Jakob Engel-Schmidt siger i meddelelsen, at litteraturen er en grundpille i det danske kulturelle fundament.

- Danske forfattere leverer allerede i dag litteratur i verdensklasse. Alligevel er indtjeningen presset og få kan leve af den litteratur, der giver vitale og mentale vitaminer til hele vores nation, siger han.

Står det til kulturministeren selv, skal Danmark i høj grad forsat være kendt for "vores store litterære stemmer".

Både Leonora Christina Skov og Thomas Korsgaard har tidligere modtaget den prestigefyldte bogpris De Gyldne Laurbær.

Sidstnævnte modtog prisen i 2021 med sin bog "Man skulle nok have været der".

Leonora Christina Skov modtog prisen i 2018 for sin bog "Den, der lever stille".

De Gyldne Laurbær er boghandlernes pris. En forfatter kan kun modtage prisen en gang.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 23/04/2024 - 08:00

FAKTA: Undgå forurening når du sanker

* Der er forskel på at sanke i egen have og ude i naturen eller i byen.

* Vær opmærksom på forurening fra biler. En tommelfingerregel er, at hvis du ikke kan høre dine egne tanker for trafikstøj, er det ikke et sted, du skal sanke.

* Hold også øje med, om du sanker et sted, hvor der ofte bliver luftet hunde. I så fald skal du være opmærksom på afføring og tis.

* Som med alt man finder i naturen, skal man huske at skylle ukrudtet grundigt inden brug.

Kilde: Mikkel-Lau Mikkelsen, projektchef fra Vild Mad-appen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 23/04/2024 - 08:00

Brug havens hadede planter i køkkenet

Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Der er guld gemt i din have. Skvalderkål, brændenælder og mælkebøtter er blot noget af det ukrudt, du kan bruge i madlavningen, hvis bare du ændrer dit mindset.

Det er ikke kun de smukke forårsblomster, der springer ud i fuldt flor her til foråret. Også havens mere ubudne gæster er begyndt at spire frem.

Men faktisk er ukrudtet mere ven end fjende. Det handler bare om at ændre sit mindset, fortæller projektchef Mikkel-Lau Mikkelsen fra Vild mad-appen.

- Skvalderkål, brændenælder, mælkebøtter, tidsler og løgkarse er bare nogle af de ukrudtsplanter, der er spiselige, og som faktisk er lette at bruge i køkkenet, siger han og fortsætter:

- Man kan hurtigt tænke, at det er en helt ny måde at lave mad på, men det behøver det ikke være.

Den helt almindelige skvalderkål kan bruges i stedet for bredbladet persille, mens brændenælder kan bruges i en varm ret, som var det spinat og mælkebøtteblade i stedet for rucolasalat, fortæller han.

Tager man til Italien og Frankrig, er det ikke unormalt, at mælkebøtter og brændenælder er på menuen.

- Stegte brændenælder er virkelig lækre. Steg dem i olivenolie med noget hvidløg og chili, så har du en gammel italiensk klassiker, siger Mikkel-Lau Mikkelsen, der selv finder inspiration i andre landes madkulturer.

Men det er vigtigt at vide hvilke dele af ukrudtsplanten, der egner sig til madlavning, råder Mikkel-Lau Mikkelsen. For eksempel er det kun brændenældens omtrent seks øverste skud, der smager godt.

Kristine Fenger, der er uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver og aktuel med bogen "I gang med spiselige bede", bruger også gerne ukrudt fra haven, når hun skal lave mad.

Her kommer hun med to bud på opskrifter med havens ofte hadede planter:

1. Mælkebøttefrikadeller

Til mælkebøttefrikadeller bruges de gule blomster.

Saml en skål med mælkebøtteblomsterne. Børnene synes ofte, det er en sjov opgave, fortæller Kristine Fenger.

Pluk det gule fra blomsterne.

Tilsæt et halvt fintsnittet eller revet løg, tre æg, to håndfulde havregryn, tre spiseskefulde kikærtemel, salt og løvstikke.

Bland farsen godt, og lad den herefter trække.

Form mælkebøttefrikadellerne, og steg dem på en pande i fedtstof efter eget valg.

- Jeg elsker, at man kan tage en lidt hadet plante og få vendt frustrationen til: "Yes! Nu skal vi endelig lave mælkebøttefrikadeller!". Det er sjovt, når det kan lykkes, siger Kristine Fenger.

2. Urtesalt

Til urtesalt kan man høste de urter, man nu har lyst til at bruge, fortæller Kristine Fenger.

- Vi kan godt lide at bruge brændenælde sammen med løvstikke, men man kan også bruge skovløg, skvalderkål, ramsløg eller hvad man nu har i haven, siger hun.

Saml en stor skål med urter, og blend dem i en foodprocessor, eller hak dem fint.

Bland salt i de hakkede urter. Til en stor skål bruges omkring 1 kilo salt. Men det er vejledende, fortæller Kristine Fenger.

Fordel urtesaltet på en bageplade, og sæt det på bordpladen til tørring.

Afhængigt af hvor fugtigt der er, skal urtesaltet tørre mellem tre dage og en uge. Rør gerne lidt i urterne under tørringstiden.

Urterne kan også tørres i ovnen, men Kristine Fenger foretrækker selv at tørre dem på køkkenbordet.

Når saltet er knastørt, kan det opbevares i et syltetøjsglas.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek