Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/12/2022 - 08:00

Ghita Nørby: Jeg elsker kritik

Ghita Nørby er aktuel i den nye norske Netflix-serie "Julestorm" i en slagfærdig rolle, der ligger skuespillerinden lige til højrebenet.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Snefnuggene hvirvler omkring en lufthavn og gør det umuligt at lette og lande derfra. Det snedækkede scenarie forhindrer en række passagerer i at komme hjem til deres kære - eller at flygte fra julen.

Hvor finder man hjerterum henne, når man er strandet langt væk hjemmefra?

Det gør man hos Ghita Nørby.

Den 87-årige stjerne medvirker i den nye norske Netflix-serie "Julestorm".

- Jeg holder så forfærdeligt meget af instruktøren Per-Olav Sørensen, som jeg også lavede "Hjem til jul" med. Jeg er så glad for, at han bruger mig som den der tossede, gamle kone. Jeg elsker det, siger Ghita Nørby begejstret.

- Jeg har arbejdet ret meget i de skandinaviske lande, så de sender mig jo ikke bare hvad som helst. Det er kvalitet alt sammen, så jeg har bare at sige tak. Og det gør jeg, hvis jeg kan.

Det gælder i hjertevarme komedier som "Hjem til jul" og nu "Julestorm".

- Jeg håber, vi kan varme os lidt i dem. De skal gerne brede deres gode lys ud over os alle - og forhåbentlig få os til at more os lidt, siger Ghita Nørby og fortsætter:

- Jeg synes, det er tragisk med alle de mennesker, som er helt alene i verden. Det gør stort indtryk på mig, for jeg kender godt til ensomheden. Den er svær at leve med. Og den er i allerhøjeste grad steget. Plus alt det andet, der sker i verden. Jeg synes, vi trænger til i vores uendeligt barske tid at tænde stearinlysene.

I "Julestorm" redder Ghita Nørby en nødstedt Sus Wilkins, som også er blandt seriens danske drys.

Hun farer forvildet rundt langs den norske landevej, grådkvalt efter at have gjort det forbi med sin norske elsker, som er grunden til, at hun nu også er blevet dumpet af sin danske kæreste.

Ghita Nørbys karakter får hende bugseret ind i sin bil og hjem til sig selv til en kop te - og en peptalk. En rolle, der med Ghita Nørbys ord lå lige til højrebenet.

- Jeg elsker jo kritik. Det må man jo ikke i dag. Men jeg er opdraget i kritik - det er det bedste, jeg ved, siger Ghita Nørby og uddyber:

- Jeg tænker ikke på ondskabsfuld kritik. Men hvis nogle interesserer sig for dig og kritiserer dig - altså lærer dig det, du ikke selv kan se - så bliver du bedre. Og så skal jeg love dig for, at du er et heldigt menneske. Jeg har kun haft gavn af det. Det har jeg kun ved gud i himlen.

Kritik er at gøre hinanden bedre for Ghita Nørby, og det gælder også i sådan et stort ensemble, som der er i "Julestorm".

- Hvis du stiller dig åben og breder dine arme ud, så lærer vi noget med det samme. Det er jo ikke bare mig, der har de gode idéer - der kunne jo være andre, der havde en endnu bedre, siger Ghita Nørby og fortsætter:

- For mig er det uproblematisk - jeg elsker at samarbejde. Vi kan ikke undvære nogle - alle er lige vigtige. Film er et samarbejde. Og hvis man ikke kan det, jamen så pøj pøj, siger hun og griner.

Ghita Nørby har en lang og glorværdig karriere.

Eller - det er ikke en karriere. Det er hele hendes tilværelse.

Ghita Nørby har nærmest fået skuespillet ind med modermælken som datter af en kammersanger og en pianist, som begge arbejdede på Det Kongelige Teater. Herfra blev hun selv uddannet i 1956.

Hun er blevet belønnet med ærespriser ved både Bodil-, Robert- og Reumert-uddelingen og tildelt Ridderkorset for sit bidrag til dansk scenekunst - "Dansen med Regitze", "Et dukkehjem" og "Matador" for at nævne et beskedent udpluk af et imponerende repertoire.

- Det er ikke et arbejde fra 09 til 17. Det er et livsarbejde - en livsindstilling. Det har sine priser, der koster hele vejen rundt, og sine herligheder. Men sådan er mit liv. Og sådan har det altid været.

- For mig har der aldrig nogensinde været nogen tvivl. Jeg har aldrig nogensinde ønsket mig noget andet. Så det kan ikke være bedre, siger hun.

I det nye år venter formodentlig flere projekter, for der er stadig historier, Ghita Nørby gerne vil være med til at fortælle.

- Der ligger visse planer. Men de skal lige blive til noget. Så jeg sidder bare og venter. Og det gør jeg med glæde. Jeg laver ikke teater mere – det er for fysisk anstrengende, og det kan jeg ikke klare mere. Men ellers går jeg ud og optræder – filmer og laver lidt tv.

- Så længe jeg kan, gør jeg det – og hvorfor ikke. Jeg elsker det meget højt.

Men først står julen for døren.

- Jeg kan godt lide julen, og jeg har også et juletræ ude i haven, som jeg skal have ind. Jeg synes, det er hyggeligt. Jeg synes ikke, julen er stressende eller noget. Jeg tager det helt roligt og i hvert fald ikke alvorligt. Helt uhysterisk kan man sige. Der sker, hvad der sker, siger Ghita Nørby.

- Jeg synes, det er hyggeligt at mødes med de venner og den lille familie, jeg har. Så det gør jeg. Nu skinner solen her, hvor jeg bor, og der er fuldstændig hvidt af sne. Det er smukt.

"Julestorm" kan ses på Netflix.

/ritzau/

Oslo, 02/12/2025 - 14:30

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Jonas Faeste Laksekjn/Ritzau Scanpix

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

Både Aschehoug og Den Norske Forlæggerforening bekræfter, at de har modtaget pengene og opfatter det dermed som en bekræftelse på, at sagen er afsluttet. Det oplyser begge parter til det norske medie.

Elias Christensen, der er en af Høibys advokater, oplyser til TV 2 Norge, at det normalvis ikke oplyser, hvem der har betalt sagsomkostningerne.

- Men i dette tilfælde har klienten på grund af mediepresset bedt om, at det oplyses, lyder det fra advokaten, der ikke har yderligere kommentarer til "disse transaktioner".

Det er blandt andet en påstand om, at Høiby skal have solgt narkotika på gaden i Oslo, der har fået kronprinsesse-sønnen til at forsøge at standse bogsalget.

Det nægter Høiby at have gjort, men forlaget insisterer på, at oplysningerne er korrekte, har det norske medie VG tidligere beskrevet.

Bogens forfattere, Øistein Monsen og Torgeir Pedersen Krokfjord, hævder at have anonyme kilder i politiet.

Under retssagen har politichef i Oslo Ida Melbo Øystese sagt, at politiet ikke har set Høiby sælge kokain på gaden Karl Johans Gate, som det beskrives i bogen.

Det er tidligere blevet beskrevet af NRK, som også har dækket retssagen tæt.

Politichefen afviste dog at svare på, om politiet havde oplysninger om narkosalg forbundet med Høiby eller om det har set ham andre steder i Oslo.

Oplysningerne var underlagt tavshedspligt, sagde hun.

Aschehoug har tidligere indrømmet, at bogen indeholdt en række fejl.

Det gælder blandt andet en billedtekst og en passage om pengeoverførsler.

I bogen lyder, at Høiby har gennemført "hundredvis" af pengeoverførsler til én navngiven person, mens det rigtige er, at overførslerne er sendt til flere personer.

Det vil blive rettet i nye oplag.

Det vides endnu ikke, om bogen udkommer i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 02/12/2025 - 14:18

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er nemlig Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

FAKTA: En både priset og billig spise

* Suppe kan både være en luksusret og den billigste ret overhovedet og er derfor altid blevet spist af høj som lav.

* I løbet af 1800-tallet blev det efter fransk forbillede udbredt i det fine danske borgerkøkken at servere suppe som en optakt til middagen. En af de fineste af slagsen var skildpaddesuppe.   

* Til hverdag spiste man ofte supper drøjet med gryn, brød, tørrede ærter eller bælgfrugter.  

* I Skandinavien var det før i tiden også normalt at spise søde supper, men den skik er stort set forsvundet nu. Det var for eksempel sødsuppe, der bestod af frugtsaft, gryn, rosiner, svesker og kanel.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

Dine rester kan koges til lækre supper

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er både penge at spare og delikate måltider i vente, hvis du kaster dig over suppegryderne denne vinter.

Alt fra slatne grøntsager til skroget fra lørdagskyllingen kan forvandles til en slubrende smagsoplevelse.

Så tøv en kende, inden du kyler resterne i skralderen, siger kokkelærer Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen.

- Man kan virkelig få nogle smage frem i supper, fordi de er så koncentrerede. Smagfuldheden øger mæthedsfølelsen, og så er det bare en god udnyttelse af råvarerne, fastslår han.

Stort set alle grøntsagsrester kan bruges til at kreere en grøntsagsfond. Kog dem blot i vand i halvanden times tid. Herefter sigter du grøntsagerne fra, og så har du en fond, der danner base for en lækker omgang suppe.

Det samme gælder for skroget fra en kylling, fiskeben og de forskellige suppeben, det er muligt at købe til en god pris ved slagteren.

Kog for eksempel kyllingeskroget sammen med løg og nogle gulerødder.

Kyllingeskrog og andre suppeben skal helst have lov til at koge i omkring tre og en halv time. Fiskeben skal ikke have mere end en halv times tid.

Til de cremede supper kan hjemmelavede pureer være et hit. Har du for eksempel nogle lidt trætte tomater liggende, kan de hakkes og koges i saltet vand, til de er helt møre, og til allersidst blendes de.

- Tomat har ret meget umami (den femte grundsmag, red.) i sig, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, der gerne bruger tomatpuré som smagsgiver i en græskarsuppe.

Mens tomatpuré skal opbevares i desinficerede patentglas, kan du sagtens fryse dine hjemmelavede fonder ned.

- Jeg kender til folk, der bruger isterningebakker. Så hælder de den koncentrerede fond ned i bakken og smider den i fryseren. Det er helt genialt, siger kokkelæreren.

Laver du store suppeportioner, kan de også opbevares på frys. Her kan du bruge plastikbeholdere eller fødevareegnede fryseposer.

- Med supper er det bare vigtigt at huske, at de skal være kølet ned, før du fryser dem. Ellers kan der meget nemt gå bakterier i, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Hvis man har lavet en suppe med meget fløde i, så kan den godt skille lidt, når man luner den op igen. Det sker der ikke noget ved. Man kan bare samle den igen med en lille smule maizena.

Savner du lidt knas som topping på suppen, kan du også kreere den af, hvad du allerede har i køkkenet.

Har du nogle løg, der synger på sidste vers, kan du dehydrere dem i ovnen. Det gør du ved at skære dem ud i løgringe og bage dem ved ovnens laveste varme (cirka 50-60 grader) i en god rum tid - for eksempel natten over.

- Så bliver de helt sprøde og hårde og smager meget koncentreret af løg, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

Er du frisk på at nørde lidt mere igennem, kan du koge skræl fra grøntsager i en gryde med lidt vand. Kog, indtil du står med en smattet masse, som du blender. Lad puréen stå og trække natten over.

- Dagen efter smøres det helt tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og så bages det ved 100 grader i et par timer, til det er helt tørt og fast.

Nu kan du knække stykker af grøntsagspuréen og friturestege dem én efter en.

- Så får man de lækreste chips, der smager af grøntsager, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek