Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/12/2022 - 08:00

Ghita Nørby: Jeg elsker kritik

Ghita Nørby er aktuel i den nye norske Netflix-serie "Julestorm" i en slagfærdig rolle, der ligger skuespillerinden lige til højrebenet.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Snefnuggene hvirvler omkring en lufthavn og gør det umuligt at lette og lande derfra. Det snedækkede scenarie forhindrer en række passagerer i at komme hjem til deres kære - eller at flygte fra julen.

Hvor finder man hjerterum henne, når man er strandet langt væk hjemmefra?

Det gør man hos Ghita Nørby.

Den 87-årige stjerne medvirker i den nye norske Netflix-serie "Julestorm".

- Jeg holder så forfærdeligt meget af instruktøren Per-Olav Sørensen, som jeg også lavede "Hjem til jul" med. Jeg er så glad for, at han bruger mig som den der tossede, gamle kone. Jeg elsker det, siger Ghita Nørby begejstret.

- Jeg har arbejdet ret meget i de skandinaviske lande, så de sender mig jo ikke bare hvad som helst. Det er kvalitet alt sammen, så jeg har bare at sige tak. Og det gør jeg, hvis jeg kan.

Det gælder i hjertevarme komedier som "Hjem til jul" og nu "Julestorm".

- Jeg håber, vi kan varme os lidt i dem. De skal gerne brede deres gode lys ud over os alle - og forhåbentlig få os til at more os lidt, siger Ghita Nørby og fortsætter:

- Jeg synes, det er tragisk med alle de mennesker, som er helt alene i verden. Det gør stort indtryk på mig, for jeg kender godt til ensomheden. Den er svær at leve med. Og den er i allerhøjeste grad steget. Plus alt det andet, der sker i verden. Jeg synes, vi trænger til i vores uendeligt barske tid at tænde stearinlysene.

I "Julestorm" redder Ghita Nørby en nødstedt Sus Wilkins, som også er blandt seriens danske drys.

Hun farer forvildet rundt langs den norske landevej, grådkvalt efter at have gjort det forbi med sin norske elsker, som er grunden til, at hun nu også er blevet dumpet af sin danske kæreste.

Ghita Nørbys karakter får hende bugseret ind i sin bil og hjem til sig selv til en kop te - og en peptalk. En rolle, der med Ghita Nørbys ord lå lige til højrebenet.

- Jeg elsker jo kritik. Det må man jo ikke i dag. Men jeg er opdraget i kritik - det er det bedste, jeg ved, siger Ghita Nørby og uddyber:

- Jeg tænker ikke på ondskabsfuld kritik. Men hvis nogle interesserer sig for dig og kritiserer dig - altså lærer dig det, du ikke selv kan se - så bliver du bedre. Og så skal jeg love dig for, at du er et heldigt menneske. Jeg har kun haft gavn af det. Det har jeg kun ved gud i himlen.

Kritik er at gøre hinanden bedre for Ghita Nørby, og det gælder også i sådan et stort ensemble, som der er i "Julestorm".

- Hvis du stiller dig åben og breder dine arme ud, så lærer vi noget med det samme. Det er jo ikke bare mig, der har de gode idéer - der kunne jo være andre, der havde en endnu bedre, siger Ghita Nørby og fortsætter:

- For mig er det uproblematisk - jeg elsker at samarbejde. Vi kan ikke undvære nogle - alle er lige vigtige. Film er et samarbejde. Og hvis man ikke kan det, jamen så pøj pøj, siger hun og griner.

Ghita Nørby har en lang og glorværdig karriere.

Eller - det er ikke en karriere. Det er hele hendes tilværelse.

Ghita Nørby har nærmest fået skuespillet ind med modermælken som datter af en kammersanger og en pianist, som begge arbejdede på Det Kongelige Teater. Herfra blev hun selv uddannet i 1956.

Hun er blevet belønnet med ærespriser ved både Bodil-, Robert- og Reumert-uddelingen og tildelt Ridderkorset for sit bidrag til dansk scenekunst - "Dansen med Regitze", "Et dukkehjem" og "Matador" for at nævne et beskedent udpluk af et imponerende repertoire.

- Det er ikke et arbejde fra 09 til 17. Det er et livsarbejde - en livsindstilling. Det har sine priser, der koster hele vejen rundt, og sine herligheder. Men sådan er mit liv. Og sådan har det altid været.

- For mig har der aldrig nogensinde været nogen tvivl. Jeg har aldrig nogensinde ønsket mig noget andet. Så det kan ikke være bedre, siger hun.

I det nye år venter formodentlig flere projekter, for der er stadig historier, Ghita Nørby gerne vil være med til at fortælle.

- Der ligger visse planer. Men de skal lige blive til noget. Så jeg sidder bare og venter. Og det gør jeg med glæde. Jeg laver ikke teater mere – det er for fysisk anstrengende, og det kan jeg ikke klare mere. Men ellers går jeg ud og optræder – filmer og laver lidt tv.

- Så længe jeg kan, gør jeg det – og hvorfor ikke. Jeg elsker det meget højt.

Men først står julen for døren.

- Jeg kan godt lide julen, og jeg har også et juletræ ude i haven, som jeg skal have ind. Jeg synes, det er hyggeligt. Jeg synes ikke, julen er stressende eller noget. Jeg tager det helt roligt og i hvert fald ikke alvorligt. Helt uhysterisk kan man sige. Der sker, hvad der sker, siger Ghita Nørby.

- Jeg synes, det er hyggeligt at mødes med de venner og den lille familie, jeg har. Så det gør jeg. Nu skinner solen her, hvor jeg bor, og der er fuldstændig hvidt af sne. Det er smukt.

"Julestorm" kan ses på Netflix.

/ritzau/

København, 05/12/2025 - 11:29

Jødisk museum får penge til at styrke unges viden og bekæmpe antisemitisme

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Dansk Jødisk Museum modtager millionbeløb som led i tværministeriel handlingsplan mod antisemitisme.

Dansk Jødisk Museum har modtaget 5,4 millioner kroner til fem nye projekter, der skal styrke oplysning om jødisk liv og historie i Danmark.

Det oplyser museet i en pressemeddelelse.

Det sker som led i en tværministeriel handlingsplan mod antisemitisme.

- Viden og oplysning er et afgørende værn mod fordomme og antisemitisme. Det er virkeligt glædeligt, at vi nu for alvor kan omsætte igangsatte initiativer til blivende ressourcer, siger Janus Møller Jensen, direktør for Dansk Jødisk Museum, i pressemeddelelsen.

Midlerne er en del af regeringens samlede indsats mod antisemitisme fra 2022. Siden har museet fået støtte til flere projekter på området.

2. december i år præsenterede regeringen en ny handlingsplan med 17 initiativer, der skal bekæmpe antisemitisme.

Den nye handlingsplan omfatter blandt andet initiativer målrettet børn og unge.

Museets projekter skal afvikles i årene 2026 til 2028 og omfatter blandt andet videreudvikling af eksisterende undervisningstilbud til folkeskoler og gymnasier.

Tre af projekterne er museets egne. Her formidler museet om blandt andet jødiske begravelsespladser.

I et af de nye projekter vil Dansk Jødisk Museum i de kommende år samarbejde med Koldkrigsmuseet Langelandsfortet om de polske flygtninge, som kom til Danmark i 1970'erne.

Der vil også blive indledt et samarbejde med Museum Nordsjælland om en ny særudstilling med navnet "Oktober 1943", hvor publikum vil få fortalt historier gennem lys, lyd og lugte.

Oktober 1943 var den måned under den tyske besættelse af Danmark, hvor besættelsesmagten iværksatte en aktion for at arrestere danske jøder.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/12/2025 - 11:22

Bremen Teater øger indtjening med mange gæster på natklub

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bremen Teater har øget sin indtjening til tre millioner kroner ved at skrue op for antallet af arrangementer.

Bremen Teater har afholdt flere arrangementer i den seneste sæson, og det har fået indtjeningen til at stige.

I regnskabsåret 2024/2025 tjente teateret lige knap tre millioner kroner, hvilket er en stigning på næsten 66 procent sammenlignet med året før.

Det viser Bremen Teaters regnskab, som er blevet offentliggjort fredag.

Ledelsen skriver i regnskabet, at den anser årets resultat som "yderst tilfredsstillende".

- Resultatet afspejler et meget højt aktivitetsniveau for såvel shows i salen samt gæsteantal i natklubben, lyder det videre.

I sæsonen 2024/2025 er der blevet afholdt 327 arrangementer i salen på Bremen Teater og 82 natklubaftener på teaterets natklub, Natbar.

Hertil kommer ifølge regnskabet omkring 30 arrangementer på caféen Kolme, som også drives af Bremen Teater.

Samlet set har Bremen Teater afholdt omkring 440 arrangementer i sæsonen, lyder det.

Sæsonen før blev der samlet afholdt 337 arrangementer.

Bremen Teater danner ramme om alt fra comedy, koncerter og teaterforestillinger til foredrag og debatarrangementer. Teateret huser også af og til konferencer og møder.

Bremen Teater har adresse på Vesterbro i København.

Salen på Bremen Teater har plads til 644 personer og har tidligere været en biograf.

Natklubben Natbar holder åbent hver fredag og lørdag i teaterets foyer.

Bremen Teater er ejet af blandt andre sanger og sangskriver Niels Hausgaard, komiker Frank Hvam og musiker Simon Kvamm.

Ejerkredsen står også bag det københavnske spillested Hotel Cecil.

Regnskabet for Hotel Cecil er også blevet offentliggjort fredag. Her er underskud blevet vendt til et overskud på cirka 300.000 kroner i regnskabsåret 2024/2025.

I regnskabet lyder det, at der er blevet skruet markant op for antallet af koncerter, mens antallet af klubaftener er faldet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

FAKTA: Fire fif der booster smagen

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

Slip sanserne løs i køkkenet og spar penge på indkøb

Der er besparelser at hente på madkontoen, hvis du tør at springe ud i intuitiv madlavning, siger kok og forfatter.

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek