Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/12/2022 - 08:00

Ghita Nørby: Jeg elsker kritik

Ghita Nørby er aktuel i den nye norske Netflix-serie "Julestorm" i en slagfærdig rolle, der ligger skuespillerinden lige til højrebenet.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Snefnuggene hvirvler omkring en lufthavn og gør det umuligt at lette og lande derfra. Det snedækkede scenarie forhindrer en række passagerer i at komme hjem til deres kære - eller at flygte fra julen.

Hvor finder man hjerterum henne, når man er strandet langt væk hjemmefra?

Det gør man hos Ghita Nørby.

Den 87-årige stjerne medvirker i den nye norske Netflix-serie "Julestorm".

- Jeg holder så forfærdeligt meget af instruktøren Per-Olav Sørensen, som jeg også lavede "Hjem til jul" med. Jeg er så glad for, at han bruger mig som den der tossede, gamle kone. Jeg elsker det, siger Ghita Nørby begejstret.

- Jeg har arbejdet ret meget i de skandinaviske lande, så de sender mig jo ikke bare hvad som helst. Det er kvalitet alt sammen, så jeg har bare at sige tak. Og det gør jeg, hvis jeg kan.

Det gælder i hjertevarme komedier som "Hjem til jul" og nu "Julestorm".

- Jeg håber, vi kan varme os lidt i dem. De skal gerne brede deres gode lys ud over os alle - og forhåbentlig få os til at more os lidt, siger Ghita Nørby og fortsætter:

- Jeg synes, det er tragisk med alle de mennesker, som er helt alene i verden. Det gør stort indtryk på mig, for jeg kender godt til ensomheden. Den er svær at leve med. Og den er i allerhøjeste grad steget. Plus alt det andet, der sker i verden. Jeg synes, vi trænger til i vores uendeligt barske tid at tænde stearinlysene.

I "Julestorm" redder Ghita Nørby en nødstedt Sus Wilkins, som også er blandt seriens danske drys.

Hun farer forvildet rundt langs den norske landevej, grådkvalt efter at have gjort det forbi med sin norske elsker, som er grunden til, at hun nu også er blevet dumpet af sin danske kæreste.

Ghita Nørbys karakter får hende bugseret ind i sin bil og hjem til sig selv til en kop te - og en peptalk. En rolle, der med Ghita Nørbys ord lå lige til højrebenet.

- Jeg elsker jo kritik. Det må man jo ikke i dag. Men jeg er opdraget i kritik - det er det bedste, jeg ved, siger Ghita Nørby og uddyber:

- Jeg tænker ikke på ondskabsfuld kritik. Men hvis nogle interesserer sig for dig og kritiserer dig - altså lærer dig det, du ikke selv kan se - så bliver du bedre. Og så skal jeg love dig for, at du er et heldigt menneske. Jeg har kun haft gavn af det. Det har jeg kun ved gud i himlen.

Kritik er at gøre hinanden bedre for Ghita Nørby, og det gælder også i sådan et stort ensemble, som der er i "Julestorm".

- Hvis du stiller dig åben og breder dine arme ud, så lærer vi noget med det samme. Det er jo ikke bare mig, der har de gode idéer - der kunne jo være andre, der havde en endnu bedre, siger Ghita Nørby og fortsætter:

- For mig er det uproblematisk - jeg elsker at samarbejde. Vi kan ikke undvære nogle - alle er lige vigtige. Film er et samarbejde. Og hvis man ikke kan det, jamen så pøj pøj, siger hun og griner.

Ghita Nørby har en lang og glorværdig karriere.

Eller - det er ikke en karriere. Det er hele hendes tilværelse.

Ghita Nørby har nærmest fået skuespillet ind med modermælken som datter af en kammersanger og en pianist, som begge arbejdede på Det Kongelige Teater. Herfra blev hun selv uddannet i 1956.

Hun er blevet belønnet med ærespriser ved både Bodil-, Robert- og Reumert-uddelingen og tildelt Ridderkorset for sit bidrag til dansk scenekunst - "Dansen med Regitze", "Et dukkehjem" og "Matador" for at nævne et beskedent udpluk af et imponerende repertoire.

- Det er ikke et arbejde fra 09 til 17. Det er et livsarbejde - en livsindstilling. Det har sine priser, der koster hele vejen rundt, og sine herligheder. Men sådan er mit liv. Og sådan har det altid været.

- For mig har der aldrig nogensinde været nogen tvivl. Jeg har aldrig nogensinde ønsket mig noget andet. Så det kan ikke være bedre, siger hun.

I det nye år venter formodentlig flere projekter, for der er stadig historier, Ghita Nørby gerne vil være med til at fortælle.

- Der ligger visse planer. Men de skal lige blive til noget. Så jeg sidder bare og venter. Og det gør jeg med glæde. Jeg laver ikke teater mere – det er for fysisk anstrengende, og det kan jeg ikke klare mere. Men ellers går jeg ud og optræder – filmer og laver lidt tv.

- Så længe jeg kan, gør jeg det – og hvorfor ikke. Jeg elsker det meget højt.

Men først står julen for døren.

- Jeg kan godt lide julen, og jeg har også et juletræ ude i haven, som jeg skal have ind. Jeg synes, det er hyggeligt. Jeg synes ikke, julen er stressende eller noget. Jeg tager det helt roligt og i hvert fald ikke alvorligt. Helt uhysterisk kan man sige. Der sker, hvad der sker, siger Ghita Nørby.

- Jeg synes, det er hyggeligt at mødes med de venner og den lille familie, jeg har. Så det gør jeg. Nu skinner solen her, hvor jeg bor, og der er fuldstændig hvidt af sne. Det er smukt.

"Julestorm" kan ses på Netflix.

/ritzau/

København, 30/12/2025 - 09:00

Dem mistede vi i 2025

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Peter Lund Madsen, Jørgen Leth, Jytte Abildstrøm og Paul Hüttel var iblandt de danske stjerner, der gik bort i år.

Flere store danske personligheder gik bort i det forgangne år.

Den kendte læge, psykiater og tv-personlighed Peter Lund Madsen døde pludseligt i august i en alder af 65 år, da han blev ramt af en blodprop i hjertet som følge af svær forkalkning i kranspulsåren.

Han døde på stedet under et elmetræ på en bakke nær Tølløse, hvor han var faldet om på vej på cykel fra sit sommerhus på Sejerø til København.

Han har efterladt sig sin hustru og parrets to sønner og sin lillebror, den kendte journalist Anders Lund Madsen.

Tidligere i december kunne man se brødreparret i deres sidste tv-optræden sammen. Det var i quizprogrammet "Jagten på Danmarkshistorien", som blev optaget måneden inden hans død.

I anledning af programmet delte Anders Lund Madsen en videobesked på DR1's Instagram-profil.

- Husk, at alting slutter en dag. Også for dig. Så kys nogen, hellere i dag end i morgen, og pas på dig selv. Jeg savner ham meget, sagde Anders Lund Madsen tydeligt berørt.

I september gik den kendte og kontroversielle forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth bort efter kort tids sygdom, 88 år gammel.

Jørgen Leth blev bisat i en kiste dekoreret af kunstneren John Kørner. Kisten havde samme gule farve som førertrøjen i Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Jørgen Leth fast kommentator på det franske cykelløb gennem 90'erne.

Han stoppede på TV 2, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske" fra 2005, hvor han skrev: "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret." om hans forhold til en ung haitiansk pige.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han den følgende årrække kommenterede verdens største cykelløb med sin karakteristiske stemme, indtil han stoppede grundet uenigheder med TV 2.

Siden fortsatte han med andre projekter. Tre måneder inden sin død udgav han digtsamlingen "Zombie".

Film- og seriestjernen Peter Mygind mistede sin mor, den kendte skuespiller og teaterdirektør Jytte Abildstrøm, i begyndelsen af året.

Jytte Abildstrøm var uhelbredeligt syg, og hendes nyrer var ved at stå af, fortalte hun i et interview med ugebladet Søndag kort inden sin død.

Hun gik bort omgivet af sine to sønner.

I et interview med B.T. i 2019 fortalte hun, at hun ikke frygtede døden.

- Nej. Jeg glæder mig. For der er altid et liv efter døden. Jeg er meget religiøs, og dét tror jeg på, sagde hun dengang til avisen.

Jytte Abildstrøm har været en del af dansk scenekunst siden begyndelsen af 1950'erne og stod i 40 år i spidsen for sit eget selvbetitlede Jytte Abildstrøms Teater i Riddersalen på Frederiksberg.

På film og tv er hun især kendt som Sonjas mor i "Sonja fra Saxogade" og for titelrollen i børnefilmen "Flyvende farmor" fra 2001.

Hun har også medvirket i Cirkusrevyen side om side med blandt andre Dirch Passer, Ulf Pilgaard og Marguerite Viby.

Filmverdenen mistede flere andre personligheder i 2025.

Paul Hüttel, der især var kendt som Gyldengrød i julekalenderne om Pyrus, og i rollen som tyskeren Herbert Schmidt i kultklassikeren "Matador", gik bort i oktober, 90 år gammel.

Af dødsannoncen i Berlingske fremgik det, at han var sovet stille ind.

Foruden "Pyrus" og "Matador" har Paul Hüttel lavet masser af teater og lagt stemme til tegnefilm.

De seneste år har han kunnet ses i Bille August-filmen "Ehrengard" og i flere store serier: Lars von Triers "Riget Exodus", TV 2-krimien "Hvide Sande" og seersuccesen "Badehotellet", hvor han spillede over for sin egen hustru, Birthe Neumann.

Parret mødte hinanden på Det Kongelige Teater og blev gift i 1974. Sammen har de en datter.

Filminstruktøren Morten Arnfred, som arbejdede sammen med Lars von Trier på de første sæsoner af "Riget", gik bort i september, 80 år gammel, efter kort tids sygdom.

Morten Arnfred brød igennem som filminstruktør i 70'erne og stod blandt andet bag de populære ungdomsfilm "Mig og Charly" og "Johnny Larsen", som begge indbragte ham en Bodil for Bedste Danske Film i henholdsvis 1978 og 1983.

Samme hæder modtog han i 1983 for "Der er et yndigt land".

Han lavede også en del tv og instruerede blandt andet flere afsnit af "Anna Pihl" og "Taxa" samt et enkelt afsnit af DR-krimien "Forbrydelsen".

Chefen bag flere af DR's store dramasucceser Ingolf Gabold gik bort i maj, 83 år gammel.

I en nekrolog fremgik det, at Ingolf Gabold døde i "favnen på sin kyndige og smukke hustru, Kikke, og med sine børn omkring sig".

Ingolf Gabold var dramachef i DR fra 1999, til han blev pensioneret i 2012 efter 38 år i mediehuset. I perioden som dramachef modtog både "Rejseholdet" og "Nikolaj og Julie" en Emmy.

Skuespilleren Ole Neumann, der spillede Lille Per i de første Far til fire-film, gik bort i januar, 77 år gammel.

I rollen som Lille Per sang Ole Neumann blandt andet "Hej for dig" og "Julebal i Nisseland", og det blev også musikken, han dedikerede sig til, da han stoppede skuespillet som 18-årig.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Peter Plaugborg

* 45-årige Peter Plaugborg blev uddannet skuespiller fra Odense Teater i 2007.

* Han har to gange været nomineret til en Bodil for Bedste Mandlige Hovedrolle: i 2011 for Thomas Vinterberg-dramaet "Submarino" og i 2016 for koldkrigsdramaet "Idealisten".

* Han har også været nomineret til to robertpriser for rollerne. Derudover har han også været nomineret til en Robert i 2017 for sin præstation i tv-serien "Bedre skilt end aldrig". I 2021 modtog han en Robert for DR-dramaet "Ulven kommer".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek