Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/03/2024 - 10:00

Sådan lokker slikbutikken dig til at købe mere

Pas på, du ikke bliver snydt til at fylde mere slik i bland selv-posen. Posens størrelse har nemlig meget at sige, viser nyt forsøg.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Lidt vingummi, lidt lakrids, og så er du ikke engang nået til chokoladen endnu.

Når menuen står på fredagsslik, som du selv sammensætter i bland selv-butikken, kan du hurtigt få fyldt posen godt op.

Men pas på, at bland selv-posens størrelse ikke snyder dig til at købe mere slik.

For jo større posen er, jo mere er vi tilbøjelige til at fylde i. Det viser et forsøg fra Kræftens Bekæmpelse og Rema1000.

I løbet af 12 uger solgte ti Rema1000 butikker bland selv slik, hvor der skiftevis var store og mindre poser til rådighed.

Her stod det klart, at der i gennemsnit kom næsten ni procent mere slik i de store poser end i de mindre poser.

Og der er noget om snakken, lyder det fra adfærdskonsulent Casper Frøkjær Iuul fra kommunikationsbureauet Bro.

- Vi måler med øjnene, når det kommer til, hvor meget vi spiser, fortæller han og uddyber:

- Er slikposen eksempelvis stor, og fylder slikket kun lige bunden, så tænker vi ikke rigtigt over, hvor mange gram det er.

I de store poser var der i gennemsnit 339 gram slik, og i de mindre poser var der 312 gram slik. Forskellen svarer til et mersalg i de store poser på 466 kilo i de ti Rema1000-butikker, fremgår det af pressemeddelelsen.

Ifølge adfærdskonsulenten er der flere ting, som spiller ind i forhold til vores adfærd, når en slikpose skal fyldes.

- Det første er konteksten. Vi afmåler en passende mængde mad ud fra det, vi har i hånden. Har vi eksempelvis en større tallerken, så kommer der også mere på, siger Casper Frøkjær Iuul.

Derudover er vi også udsat for en såkaldt enhedsbias, lyder det. Det handler om, at vi har en tendens til at acceptere, at den portion, vi bliver præsenteret for, er passende at spise.

Hos nogle slikforhandlere kan du løbende veje din slikpose, mens du hos andre først ved, hvad du har snoldet for, når du står og skal betale.

- Har du en vægt inden for rækkevidde, så ændrer du også dit referencepunkt, i forhold til hvor meget du putter i posen, siger Casper Frøkjær Iuul.

- Men jo længere væk vægten kommer, jo mere bruger du øjnene.

Han peger på, at sliksnolderiet på mange måder kan sammenlignes med en buffet, og at vi kan have svært ved at styre os.

- Vi når ikke et mæthedspunkt forstået på den måde, at der er så mange valg. Så tager vi lidt lakrids, og så skal vi have lidt af den sure og den salte vingummi.

Ikke overraskende bekræftede forsøget også, at prisen har stor betydning for, hvor meget slik vi køber.

I nogle butikker var prisen 8,95 kroner per 100 gram. Her købte den sliksultne kunde i gennemsnit 431 gram slik.

I butikker med en pris på 11,95 kroner blev der gennemsnitligt købt 311 gram.

/ritzau fokus/

Los Angeles, 11/12/2025 - 17:14

Chatbot får lov til at bruge Disney karakterer de næste tre år

Disney har givet licens til, at karakterer kan bruges i videoer genereret af kunstig intelligens.

Disney har torsdag lavet en licensaftale på tre år med OpenAI, som blandt andet står bag chatbotten ChatGPT.

Aftalen betyder, at man som bruger af ChatGPT og videoværktøjet Sora fremover kan inkludere karakterer ejet af Disney, når man generer videoer med hjælp af kunstig intelligens.

Disney har givet brugerne adgang til over 200 karakterer. De tæller blandt andet Mickey Mouse og Darth Vader.

Aftalen inkluderer ikke stemmer og ansigter fra skuespillere.

Den nye aftale betyder samtidig at Disney investerer 1 milliarder dollar - eller cirka 6,4 milliarder kroner i OpenAI.

Udover at OpenAI's brugere fremover kan lade figurer som Iron Man og Minnie Mouse mødes ved hjælp af kunstig intelligens, vil Disney også selv gøre brug af OpenAIs teknologier.

Disney planlægger at bruge teknologien til at bygge nye produkter og oplevelser på streamingplatformen Disney+.

Desuden skal Disneys ansatte have adgang til chatbotten.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

København, 11/12/2025 - 12:25

Nyhedsvært og komikere kaster sig ud i kendisudgaven af bagedysten

Timm Vladimir siger "klar, parat, bag" til vært Erkan Özden, influencer Mascha Vang, læge Charlotte Bøving og komikerne Simon Talbot, Eva Jin og Jakob Thrane.

Smør, sukker og et strejf af stjerner er opskriften på kendisudgaven af "Den store bagedyst".

Og nu er et nyt kuld kendisser klar i køkkenet til at kreere kager, der imponerer dommerduoen, Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen.

Nyhedsværten Erkan Özden, mediepersonligheden Mascha Vang, lægen Charlotte Bøving og komikerne Simon Talbot, Eva Jin og Jakob Thrane deltager i den kommende udgave af "Den store bagedyst - med stjernestøv".

Det afslører Jakob Thrane i et opslag på det sociale medie Instagram.

Ifølge Jakob Thrane får programmet premiere 1. januar.

DR præsenterede første gang "Den store bagedyst - med stjernedrys" i 2023.

Her løb livsstilsekspert Anne Glad med titlen og trofæet foran dansktopstjernen Kandis-Johnny, Løvens hule-investor Jacob Risgaard, tidligere håndboldspiller Jesper Nøddesbo, komiker Natasha Brock og podcastvært Ditte Okman.

Sidste år vandt Sygeplejeskolen-stjernen Molly Egelind kendiskagekonkurrencen foran musikeren Sussi Nielsen, komikerne Linda P og Nikolaj Stokholm, skuespilleren Youssef Wayne Hvidtfeldt samt tv-værten og haveentusiasten Søren Vester.

Selv om DR først lancerede "Den store bagedyst - med stjernedrys" i 2023, var det ikke første gang, at der var kendisser med i kagekonceptet.

I den første julespecial af "Den store bagedyst" i 2012 deltog Vild med dans-veteranen Thomas Evers Poulsen, forfatteren og foredragsholderen Signe Wenneberg samt skuespillerne og sangerne Trine Pallesen og Pernille Højmark i kagekonkurrencen.

Dengang var det Thomas Evers Poulsen, som snuppede titlen og trofæet. Sådan en sejr har hans mand, Sæþór Kristínsson, også nappet. Han vandt nemlig 2021-udgaven af "Den store bagedyst".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 11/12/2025 - 10:00

FAKTA: Tjek din forsikring

* Din husforsikring dækker som udgangspunkt vandskader på ejendommen som følge af skybrud. Men der skal være tale om så kraftigt et skybrud, at vedligeholdte afløbssystemer uden tilstopninger ikke kan aflede vandet.

* Oversvømmelser fra hav, fjord, søer og vandløb er altid undtaget fra forsikringen.

* Vandskader, der skyldes, at regnvand siver ind gennem revner eller utætheder, er som hovedregel undtaget, medmindre du har en udvidet vanddækning i den forsikringsaftale.

* Det samme gælder for grundvand, der trænger ind gennem kældervæg eller kældergulv. 

Kilder: Videncentret Bolius, klimasikring.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 11/12/2025 - 10:00

Få tiltag beskytter dit hus mod voldsomt vejr

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det kræver ikke nødvendigvis den store indsats at klimasikre dit hus og dermed forebygge store skader.

Klimaforandringerne bringer vildere og vådere vejr med sig, og det øger blandt andet risikoen for oversvømmede kældre og andre dyre fugtskader.

Alligevel er klimasikring tilsyneladende ikke noget, der fylder synderligt meget for landets boligejere.

I en ny undersøgelse, som forsikringsselskabet If har lavet blandt 1189 danskere, svarer hver tredje af de adspurgte, at de slet ikke har gjort noget for at klimasikre hjemmet.

- Vi er overraskede over, hvor mange der ikke har lavet nogen foranstaltninger overhovedet på deres ejendom for at minimere risikoen for vejrskade. Det er alligevel 36 procent, der slet ikke har gjort noget, siger Helene Ibsen, der er boligchef hos If.

Ifølge hende kræver det ikke nødvendigvis en kæmpe indsats at værne huset mod for eksempel massiv regn.

- Vi kan se, hver gang vi har en større vejrbegivenhed, at det er sådan nogle helt simple ting, som at man ikke har renset tagrender, der betyder enormt meget for, om man får vand ind eller ej, fortæller Helene Ibsen.

Hun råder derfor alle husejere til løbende at rense tagrenderne og holde øje med, om tagbrønde og kloakker virker, som de skal.

For dig, der bor i byen, kan det være særligt relevant at investere i et højvandslukke, der lukker af for tilbageløb af kloakvand ude fra villavejen.

Når den fælles kloak bliver for fyldt, er der nemlig risiko for, at vandet finder vej til netop din kloak, og så kan du pludselig stå med kloakvand i kælderen.

- Inde i byen er der ikke særlig mange steder, hvor vandet får naturligt afløb ned i jorden. Ude på landet tager markerne meget af vandet. Men i byen er der asfalt og fliser overalt, og det belaster kloakkerne ekstra meget, forklarer Helene Ibsen.

I både byer og på landet kan husets have være med til at beskytte huset mod oversvømmelse.

- Mange fjerner store træer for at få mere sol på grunden, men træer tager faktisk rigtig meget vand. Vi har set eksempler på, at man har fjernet et stort træ, og at der efterfølgende er sket oversvømmelse af kælderen, fortæller boligchefen.

En anden tendens er, at husejere gerne lægger terrasse hele vejen rundt om huset. Det kan også gøre det sværere for vandet at slippe væk.

- Her skal man sørge for, at belægningen ligger med fald væk fra bygningen, så vandet ikke trænger ind.

Derudover spiller alderen på huset ind, når det gælder risikoen for fugtskader. Før 1972 var der ikke lovkrav om, at ejendomme skulle fugtsikres, og derfor kan der være behov for, at du gør noget ekstra for at holde det tørt.

Det kan være ved at anlægge et omfangsdræn, som leder vand væk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek