Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Herning, 20/04/2026 - 14:54

To unge mænd er kendt skyldige i drabsforsøg i solcenter

En 17-årig pige aftalte at mødes med en dreng i et solcenter, hvor to mænd stod klar til at overfalde ham.

Af: /ritzau/

To unge mænd på 22 og 24 år er ved Retten i Herning fundet skyldige i drabsforsøg ved at have stukket en 16-årig dreng med kniv i et solcenter i Herning i juni sidste år.

I samme sag er en 17-årig pige kendt skyldig i medvirken til grov vold, idet hun lokkede drengen til at mødes i solcentret.

Pigen og offeret kendte hinanden.

Det oplyser senioranklager ved Midt- og Vestjyllands Politi Anna Søndergaard til Ritzau.

Den yngste af de to tiltalte stak den 16-årige dreng tre gange i venstre side af brystkassen, på venstre ben og hånd. Den ældste slog offeret flere gange med et aluminiumsbat.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek