For mange af landets unge markerer august en ny begyndelse, når folkeskolen skiftes ud med en ungdomsuddannelse.
Det kan være en stor omvæltning, fordi de både bliver smidt ud i et nyt socialt miljø og får et større ansvar for deres egen faglighed.
Som forælder er det vigtigt, at du anerkender den unges usikkerheder. Det handler om at normalisere de svære følelser uden at bagatellisere dem, mener Julie Aasbjerg Andersen, der er autoriseret psykolog og indehaver af psykologpraksissen Mentalt Overskud.
- Når man kommer ind et nyt sted, hvor alle taler sammen, kan man automatisk tro, at de andre allerede er venner, hvis man selv er mere introvert, siger hun som eksempel.
- Alle kender følelsen af at begynde et nyt sted. Du kan også fortælle dit barn om en svær start, du selv har haft, for at tage brodden af presset, lyder det fra psykologen.
Når det gælder det faglige, kan du hjælpe den unge med at lave en struktureret læseplan.
- Planerne må bare ikke blive for urealistiske, hvor du planlægger, at der skal læses lektier klokken seks om morgenen, siger Julie Aabjerg Andersen.
Generelt er der tre overordnede hovedudfordringer for de unge, når de begynder på en ungdomsuddannelse.
Det siger Eva Lykkegaard, der er lektor på Center for gymnasie- og erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet, hvor hun leder fokusområdet uddannelsesovergange.
Den første er troen på sig selv og tvivlen om, hvorvidt man kan klare niveauskiftet.
- Det har stor indflydelse på, hvordan de trives. Nogen tvivler på, om de kan klare sig rent fagligt. Hos andre ligger tvivlen i selvansvaret. De er usikre på, om de kan finde ud af at strukturere deres tid selv, siger hun.
I den spæde begyndelse på gymnasiet betragter mange unge evnen til at strukturere deres tid som en personlig kvalitet, som man enten har eller ikke har. Senere finder de ud af, at det kræver en indsats, fortæller Eva Lykkegaard.
Det ville mange unge have godt af at vide, inden de starter, forklarer hun.
En anden udfordring, som går igen i hendes forskning, er relationen til underviserne.
- Mange ved godt, at relationen til underviserne vil være anderledes end i folkeskolen. Men alligevel bliver de ramt af det emotionelt.
- Lærerne kender ikke alle navnene, de hilser ikke på gangene og tager ikke fat i elever, der er kede af det i klassen. Så det er et chok for mange, siger forskeren.
Til sidst er der udfordringen med at skabe en ny identitet.
- Mange knokler med at afbalancere det faglige og det sociale. Det er sværest for dem, der gerne vil begge dele. Man skal finde sig på plads i to arenaer, der kan modarbejde hinanden, siger Eva Lykkegaard.
Og det er altid dit ansvar som forælder at tage fat i den unge, hvis du mistænker mistrivsel, mener psykolog Julie Aasbjerg Andersen.
- Selv hvis den unge afviser hjælp, har vedkommende trods alt hørt det og kan blive bedre til at mærke stress-signaler og række ud til sine forældre, siger hun.
/ritzau fokus/
