København, 27/02/2026 - 09:29
Karin Liltorp genopstiller ikke til folketingsvalget
Karin Liltorp, der både har repræsenteret Moderaterne og Alternativet, genopstiller ikke ved det kommende valg.
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Alternativets folketingsmedlem Karin Liltorp genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg i marts.
Det skriver hun på Facebook.
- Tak til alle jer skønne mennesker, jeg har lært at kende gennem de seneste år. Det har bestemt været nogle år, der har gjort indtryk og sat sig spor, skriver hun.
Karin Liltorp blev valgt ind i Folketinget i 2022 for Moderaterne.
Hun forlod partiet i marts 2025 og skiftede til Alternativet.
Dengang lød hendes forklaring på hendes exit blandt andet, at hun ikke kunne stå inden for regeringens politik på beskæftigelsesområdet, hvor hun var ordfører.
Det var blandt andet regeringens store beskæftigelsesreform, hun ikke var tilfreds med.
- At forsvare en kæmpestor reform, der risikerer at skubbe de svageste væk fra fællesskaberne. Det kunne jeg bare ikke, fortalte hun i et interview med Altinget.
/ritzau/




