Danmarks nye regering ønsker at indføre gratis tandpleje, gratis offentlig transport for unge under 22 år og en række skattelettelser.

Alt sammen ting, der koster penge.

Dem var Danmark dog allerede under den tidligere regering godt i gang med at bruge på blandt andet forsvar.

Det viser den seneste landerapport om Danmark fra EU-Kommissionen under det såkaldte europæiske semester.

Her følger EU-Kommissionen nøje med i, om EU-landene lever op til EU's budgetkrav.

De stiller krav om et årligt underskud på maksimalt tre procent af bruttonationalproduktet (bnb) og en gæld på maksimalt 60 procent af bnp.

Begge krav opfylder Danmark.

Og som et af få EU-lande har Danmark selv efter corona epidemien og Ukraine- krigen kunne fremvise flotte overskud.

Men nu er situationen ved at vende.

- Danmarks offentlige overskud faldt fra 4,5 procent af bnp i 2024 til 2,9 procent af bnp i 2025.

- Faldet i overskuddet i 2025 skyldes hovedsageligt øgede forsvarsudgifter, hedder det i rapporten.

Den er lavet, før firkløverregeringen tirsdag fremlagde sit regeringsprogram.

Men allerede før tiltagene fra den nye regering er Danmarks overskud på vej til at falde markant.

- På baggrund af de politiske tiltag, der var kendt på prognosens afslutningsdato, forventer Kommissionen et overskud på 0,9 procent af bnp i 2026 og 0,5 procent af bnp i 2027.

- Faldet i overskuddet i 2026 afspejler hovedsageligt øgede udgifter, især til forsvar, samt visse indtægtsforanstaltninger, hedder det i rapporten.

De skrumpende overskud skyldes ifølge EU-Kommissionen, at det offentlige forbrug vokser hastigt.

Danmark undgår dog voksenskældud for at være for ivrig med finansministerens store tegnebog. Men EU-Kommissionen giver Danmark en løftet pegefinger for at være tæt på at overskride anbefalingen.

- Ifølge Kommissionens beregninger steg nettoudgifterne i Danmark med 7,3 procent i 2025 og med 10,9 procent samlet set i 2024 og 2025.

- Væksten i nettoudgifterne i 2025 ligger over den anbefalede maksimale vækstrate, hedder det i rapporten.

Når man lægger de to år sammen, så kniber stigningen i det offentlige forbrug sig dog ind under den anbefalede maksimale vækstrate.

Selv om den tidligere regering dermed var godt i gang med at bruge penge, så står Danmark fortsat økonomisk stærkt i forhold til andre EU-lande.

Mens en række EU-lande ikke overholder kravet om en gæld på maksimalt 60 procent af bnp, så ser billedet helt anderledes flot ud i Danmark.

Ifølge EU-Kommissionens tal faldt den offentlige gæld i Danmark fra 30,5 procent af bnp ved udgangen af 2024 til 27,9 procent af bnp ved udgangen af 2025.

Til sammenligning er EU's næststørste økonomi, Frankrig, ifølge EU-Kommissionen på vej til at ramme et gældsniveau på 120 procent af bnp næste år.

Det er det dobbelt i forhold til det tilladte niveau i EU's gældsregler.

Frankrig har indleveret en plan til EU-Kommissionen for at nedbringe gælden.

/ritzau/